[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af kim Vibe Michelsen

Enheden har i de sidste ti dage opereret sammen med briterne i det centrale Helmand, men det er ikke kun gensynsglæde, der er årsag til jublen. Den overståede operation er den sidste med dansk deltagelse i Helmand. Kampvognene skal nu hjem. Otte års aktiv dansk krigsdeltagelse i Helmand er slut. 

Kampvognene på vej mod lejren efter den sidste operation.


”Det er fantastisk at få alle med ind i god behold, når nu det hele er slut. Jeg føler ikke, at vi er stoppet midt i det hele, men at vi har afsluttet det fornuftigt og overdraget en god forretning til afghanerne. De er på det rette spor, og jeg er egentlig overrasket over, hvor store fremskridt, de har gjort, siger Martin, der er premierløjtnant og delingsfører for kampvognsdelingen. 


Kampvognene bliver modtaget i den danske lejr.


Inde i lejren var alle mand stået op for at markere den historiske begivenhed. Og den velfortjente hyldest og de historiske vingesus fik følelserne frem hos de hjemvendte soldater. 



Kampvognene bliver modtaget i den danske lejr.

”Man kan som dansker ikke andet end at blive stolt, når man ser Dannebrog svaje på kampvognene og se ens kolleger tage imod en med et stort smil og rødhvide flag i hånden,” siger Kern, der er sergent og kampvognskommandør.

Læs mere på HOK's hjemmeside: