[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Her kunne man blandt andet se hvordan soldater bor, når de er på operation under en udsendelse. Dette vist med en opstillet PMV, hvor der ved siden af var opbygget sandsække til beskyttelse mod eventuelle fjender samt opstillede feltsenge og sløringsnet. Derudover var der smagsprøver på feltrationer og generel fremvisning af en infanterigruppes våben og film fra Vikingkompagniets udsendelse til Afghanistan på hold 14.

 

Det som for alvor trak folk til udstillingen var to helt andre ting. Den ene var ølsmagning. Vikingkompagniet har deres egen bryg, brygget af Struer Haandbryg. Øllet var vældig populært og rub og stub blev drukket. 

Det andet var for dem, som var for unge til at drikke øl - nemlig en konkurrence.

Konkurrencen gik ud på at svare på spørgsmål, hvortil man kunne søge svar på Vikingkompagniets stand eller ved kompagniets soldater.  

Spørgsmålene var blandt andet hvor mange soldater der kan være bag i et af kompagniets infanterikampkøretøjer, hvor stor kanonen på infanterikampkøretøjet er og hvilken rang chefen for Vikingkompagniet har. 

Hvis man skulle være så heldig at vinde, stod der en dag som soldat ved Vikingkompagniet på højkant. Vinderne får mulighed for at følge kompagniets soldater på en dag i felten, følge klargøringen, se soldaterne i kamp og spise frokost med dem. De fem heldige vindere er nu fundet:

 

Oliver V. Lyberth fra Lemvig

Nicolai Berg fra Engesvang

Niels W. Bentsen fra Ulfborg

Karoline Liberknecht fra Holstebro

Gustav fra Herning

 

Stort tillykke til de heldige.

 

Vikingkompagniet takker de mange besøgende og håber at se jer til Dragondagen næste år – eller en anden god gang!