[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af pressebefalingsmand
oversergent Tina Grydbæk Anker 

Arrangementet bliver afholdt om formiddagen for KFOR 34A - og om eftermiddagen for RSM hold 4. Omkring 193 pårørende og soldater har fundet vej til Dragonkasernen i Holstebro for at lytte til diverse foredragsholdere. Programmet for begge hold byder på velkomst ved regimentschef oberst Bjarne H. Jensen, derefter spændende indlæg ved socialrådgiver Karen Thorsen, orientering om kammeratstøtteordningen ved Flemming Høgh, Vinnie Højmark fra familienetværket, samt indlæg ved det enkelte holds delingsfører.  

Foredragene bliver afsluttet ved regimentschef oberst B. Højgaard Jensen.  

Faktaboks: 

Det aktuelle danske bidrag til NATO’s styrke i Kosovo (KFOR) består af 35 mand. De 29 mand i bevogtningsdelingen, som er fra Jydske Dragonregiment har til opgave at stå for adgangskontrol, vagt og patruljering i en lejr i Novo Selo. Bevogtningsdelingen udsendes på tre måneders hold. 

Det danske bidrag til indsatsen i Afghanistan RSM består af befalingsmænd og officerer. Hovedopgaven er mentorbidraget ved den afghanske officersskole og bidrag af sikring og eskorte, til transport mellem installationerne i Kabul. 

Oversigtskort over forsvarets opgaver