[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af informationsbefalingsmand
oversergent Tina G. Anker

Flagdagen

I paraden deltog pårørende, Soldaterforeninger, Estandartkommando fra panserbataljonen, Æresdeling fra uddannelsesbataljonen, Politiet, Prinsens Musikkorps samt værnepligtige fra uddannelsesbataljonen.

Regimentschefen holdte tale for de fremmødte, hvor han blandt andet sagde: ”
I Danmark går vi trygge omkring. Vi tænker og taler frit. Vi kan selv vælge, hvad vi bruger vores penge på. Vi har et demokratisk folkestyre. Vi har vores frihed og vores valgfrihed.  Vi er privilegerede. Det er derfor meget passende, at det officielle Danmark og danskere udtrykker deres respekt og anerkendelse over for veteranerne og det personel som lige nu er ude i verden for at gøre en forskel.  Det udsendte personel lever en risikofyldt indsats fjernt fra Danmark og familien for at bidrage til en bedre og mere fredelig verden”. Efter talen lagde regimentschefen krans ved mindestenen for de faldne.

Tale ved regimentschef oberst B. Højgaard Jensen

Efter paraden på Dragonkasernen var der transport til Polititorvet, herfra marcherede delegationen gennem Holstebro gågade og til De Blå Baretters mindesten ved (Kvickly). Her lagde regimentschefen krans ved mindestenen og byens borgmester H.C. Østerby holdte tale for de fremmødte.


Tale ved borgmester H.C. Østerby

Fra De Blå Baretters mindesten marcherede delegationen til Holstebro kirke, hvor præst Jakob Storgaard var prædikant og præst Erik Ladegaard var liturg. Der blev afholdt tale ved chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen og afslutningsvis læste præsten navnene op på de faldne.


Delegationen ankommer til kirkepladsen

Besøgsdag for de værnepligtige
V Uddannelsesbataljon gennemførte i forlængelse af flagdagen besøgsdag for de værnepligtige med pårørende. Her havde de pårørende mulighed for at få et indblik i soldaternes hverdag som f.eks. at smage på feltrationer, fremvisning af materiel, våben og køretøjer og fremvisning/afprøvning af udrustning, rygsæk, signalmidler, førstehjælpsgrej osv.




Værnepligtig fremviser våben


Værnepligtige og pårørende samlet i gymnastiksalen

Foto: Tommy Bruhn


Faktaboks:

Formålet med flagdagen den 5. september er, at hædre de personer, der er eller har været på en mission som led i Danmarks aktive internationale engagement. Det er også dagen hvor vi mindes de der faldt i missionerne. Det har været væsentligt for regeringen at anerkende den fremragende og professionelle indsats, som danske soldater og andre offentlige udsendte yder i en række af verdens konfliktområder, og flagdagen er et vigtigt element i anerkendelsen.