[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af Presse og kontaktofficer
kaptajn B.S. Villsen

Besparelser og store omstillinger i Forsvaret, udmøntet i en ny HR strategi, har skabt udfordringer i forhold til mange medarbejders hverdag i de sidste par år.

Udgivelsen af en HR rapport (4. HR måling) i efteråret 2015 tydeliggjorde de udfordringer, og den utilfredshed der var tilstede. Rapporten pegede også på konkrete områder der kunne forbedres.

Ledelsen tog sammenfatningen i rapporten alvorlig, og lavede efterfølgende en analyse for at finde ud af hvad der skulle til for at imødegå kritikken. Især fastholdelse af medarbejderne har været et fokuspunkt.

Forsvarschefens briefing tog derfor naturligt udgangspunkt i 4. HR måling, hvor generalen forklarede om situationen i Forsvaret, og hvilke tiltag der nu konkret iværksættes på baggrund af målingen.

Forsvarschefen var sidst på besøg ved regimentet i 2014.

Link til FC Peter Bartram's CV
Link til 4 HR måling


Forsvarschefen (FC) general Peter Bartram


Tjenestegørende fra Jydske Dragonregiment var samlet til briefing fra FC

Foto af Tina Anker