[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse og informationsofficer
kaptajn B.S. Villsen

Byens ældste ”virksomhed” kunne i dag fejre fødselsdag. I 1679 blev 5. Dragonregiment oprettet, og det er nu 337 år siden. I 1932 fik regimentet sit nuværende navn.

Dagen blev fejret med en fødselsdagsparade, hvor regimentets enheder var samlet.

Pårørende til faldne soldater var inviteret til at deltage i paraden, således de sammen med regimentet kunne mindes.

På regimentets fødselsdag påskønnes det personel der har gjort en ekstraordinær indsats. Det er tradition og en del af dagen. Som noget ekstra skulle de veteraner der var berettiget og havde tilmeldt sig modtage Forsvarets Medalje For International Tjeneste 1948-2009.

Det er ikke rigtig fødselsdag uden boller og varm kakao, og derfor var der efter paraden inviteret til sammenkomst i messerne.


Fungerende regimentschef oberstløjtnant P. Dahl afholdte fødselsdagsparaden.

Følgende blev påskønnet:

Årets Dragonofficerer 2016 – Major J. Møller-Pedersen.

Major J. Møller-Pedersen er indbegrebet af en ægte dragon officer, idet han er arbejdsom og fagligt meget dygtig, snarrådig og grundig i sin tilgang til problemstillinger, der løses i et højt operationstempo, hvor tanker og analyser omsættes til handling.

Major J. Møller-Pedersen er kendetegnet ved sin forbilledlige mandskabsbehandling og har usædvanlig stor respekt omkring sin person uanset rang, ved alt personel og enheder på Dragonkasernen.

Major J. Møller-Pedersen formår at være såvel fører, leder, sparringspartner og mentor for såvel sin stab samt Panserbataljonens øvrige personel og underafdelinger på en særdeles god måde. Majorens virke aftvinger respekt og anerkendelse af alle der omgås denne.

Major J. Møller-Pedersen er om nogen arkitekten bag Nordic/Danish Tank Challenge, hvor han de seneste fem år har formået at udvikle konkurrencen fra et rent nordisk regi til en international anerkendt konkurrence med seks nationer, og sætter år efter år nye standarder for øvrige kampvognskonkurrencer i NATO.

Major J. Møller-Pedersen har endvidere været en medvirkende årsag til udviklingen, og opbygningen af det meget høje og ikke mindst brede uddannelsesniveau som kampvognsbesætningerne ved Panserbataljonen for nuværende besidder.

Majoren er en værdig modtager af titlen ”Årets Dragonofficer” 2016.


Major J. Møller-Pedersen blev årets dragonofficer.

Årets Dragonbefalingsmand 2016 – Oversergent J-E. Moltke Vecht

Oversergent (OS) Vecht er mere end almindelig vellidt og respekteret som kollega. Han er yderst samarbejdsvillig, opsøgende, fleksibel, initiativrig, professionel og bidrager altid positivt til opgaveløsningen.

OS Vecht har været udsendt til Kosovo (KFOR) og løste denne opgave med stor professionalisme, og er for anden gang af sted som en del af en bevogtningsdeling. Han er meget villig til at påtage sig internationale opgaver. OS Vecht holder en god fysisk form og fremstår som et forbillede for nytilgåede befalingsmænd.

OS Vecht har været drivkraften bag deltagelse, herunder selv deltaget i en lang række aktiviteter i udlandet, og derigennem repræsenteret kompagniet, regimentet samt den danske hær meget positivt, ofte i sin fritid.


Kaptajn R. Andersen modtog æren på vegne af OS J-E. Moltke Vecht.

Årets Dragon af konstabelgruppen 2016 – Korporal M.N. Grøngård

Korporal (KP) M. N. Grøngård er ansat som kontorhjælper på kommandokontoret ved STKMP / II JDR. Grundet udsendelse af kommandokontorets personel, har M.N. Grøngård skulle løse kontorets opgaver alene i store perioder af 2016, herunder også virket som kommandobefalingsmand. Opgaver, som M.N. Grøngård har løst med stor professionalisme, ihærdighed og altid med et positiv sind.

Trods sin funktion som kontorhjælper, går KP M. N. Grøngård altid foran i felten, således at han altid fremstår som en rollemodel for kompagniets personel. Herunder, agerer han som ”mentor”, for kompagniets yngre personel omkring optræden i felten.

Udover sit faglige virke på Dragonkasernen, er KP M. N. Grøngård også en stor drivkraft i diverse foreninger til gavn for tjenestegørende samt veteraner. Bl.a. som formand for konstabelmessen på Dragonkasernen samt som aktivt medlem af Veteranforeningen, hvor M.N. Grøngård deltager i alle arrangementer. Deltagelse der skyldes, at KP M. N. Grøngård er stolt over at bære sin uniform samt at være Dragon.

Senest, har KP M. N. Grøngård været en stor drivkraft og igangsætter i forbindelse med Veteran Cafeen i Holstebro, som kunne åbne dørene i år. M.N. Grøngård har således ikke alene løst sine pålagte opgaver yderst tilfredsstillende under vanskelige forhold, men stadig vist at have overskud til frivilligt arbejde i diverse foreninger.

Korporal M.N. Grøngård STKMP/II/JDR er et værdig og rigtig kandidat som Årets Dragon 2016.

Korporal M.N. Grøngård blev årets dragon.

Flere fik legater og påskønnelser klik her: