"Krigsdagbogen" Uge 2 for 2 HBUESK Hold aug 2016

Vi har nu alle sammen færdiggjort 2 uger af vores værnepligt, og har derfor kun 3 måneder og 2 uger tilbage.
16. august, 2016 - Kl. 08.53
[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af: 2 HBUESK Menig Grenaa

Gennem de to første uger har vi alle fået øjnene op for hvordan militæret og værnepligten virkelig er. Ligesom alle rygterne fortæller er værnepligten en prøvelse, hvor man bliver testet på sin udholdenhed - både fysisk, men bestemt også psykisk. Sergenterne ved hvordan de skal håndtere enhver situation, og de forstår hvordan man skaber respekt og ærefrygt. Dette kan vi alle nikke genkende til.

En standard morgen begynder kl. kl. 05.00, hvor vi har en time til at gøre rent på værelserne, hvilket også indebærer, at vores skabe er i orden. At et skab er i orden, indebærer at: Alle skjorter, T-shirts, bukser, undertrøjer m.m. ligger foldet på den helt rigtige måde med de helt, HELT rigtige mål. Det er i denne situation, hvor mange af os finder ud af, hvor svært det er at folde underbukser flot.

Kl. 06.00 er der morgenmad, hvor militærets fantastiske kantine byder på de lækreste retter. Aldrig har vi fået så god mad, som skal sluges på så kort tid. Hele dagen er vi under et ekstremt tidspres.
Kl. 07.00 skal vi være tilbage på vores værelser, have skiftet uniform (tager nemt 10 min.) samt have fejet gulvet en ekstra gang m.m. Efterfølgende vil en sergent kontrollere om vores værelse er i orden, eller nærmere om det er tilstrækkeligt gjort rent.

 

Det er så småt begyndt at gå op for os, at det er nærmest umuligt at gøre værelset helt i orden uden, at sergenten har nogen indvendinger.

Når vores værelse er kontrolleret og ordnet, er det først her vores dag for alvor begynder. Hver morgen resten af vores værnepligtsperiode, vil der være et træningsprogram. Vi skifter mellem fire forskellige træningspas, nemlig pres, træk, core og løb. Et træningspas varer 30 min. Herefter fortsætter dagen med det sergenterne har arrangeret for os.

Som nævnt tidligere, er vi under et ekstremt tidspres. Hele vores dag er opbygget efter et skema, hvor vi aldrig må komme for sent. Dette sørger vores sergenter selvfølgelig for ikke sker. Det resulterer i, at ordet ”pause” ikke finder sted i vores dagligdag, også selvom dagen starter kl. 05.00 og indtil videre først har endt i tidsrummet 21.00-00.00.

Tidspresset gør at vores sammenhold blot efter disse to uger, er fuldstændig uvurderligt.

Det er først, når en person bliver presset helt derud hvor man ”giver op”, at man opsøger hjælp fra sine omgivelser. Dette har sergenterne formået at gøre fra dag ét grundet det enorme tidspres, som har resulteret i, at vi alle er kommet meget tæt på hinanden, og at vi alle kan kalde hinanden for tætte kammerater efter blot to uger.

Vi ved godt, at det hele lyder meget hårdt, hvilket det også er, men når det så er sagt, er det også en vildt fed oplevelse. Når det nu skal være hårdt, er det vildt fedt at det bliver kørt helt ud. En anden ting, der kan få adrenalinen til at pumpe, er når man står med sin M/95 riffel og tager sigte, mens man står med våbnet i hånden og føler sig utrolig sej, kan man på jorden ved sin side se sin skygge som ser mindst lige så ”bad ass” ud som man føler sig.

Selvom værnepligten er hård, er kammeratskabet allerede så stærkt, at månederne kommer til at flyve afsted. Derudover får vi også mange gode egenskaber med i baggagen, som kan bruges i fremtiden, uanset om det er indenfor en karriere i militæret, det civile eller i familielivet. Vi lærer disciplin, og jeg er sikker på, at vi også efter de 4 måneder har mere overskud i hverdagen. Vi lærer at prioritere bedre og dermed få et meget bedre overblik over os selv, vores aftaler, og vores ting.