[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse og informationsofficer
kaptajn B.S. Villsen

Ikke mere Afghanistan i denne her omgang.

Siden februar 2016, og altså i et år, har regimentet haft en mindre styrke udsendt til Afghanistan. Det blev til to hold (RSM hold 4 og 5). Som Mobile Force Protection Team løste soldaterne sikrings- og transportopgaver i Kabul, hvor blandt andet danske rådgivere i forbindelse med deres arbejde skulle sikres. Dragonerne er tidligere på måneden blevet afløst af soldater fra Bornholm som udgør hold 6. Det er uvist om dragonerne skal have opgaven igen. Indtil videre er der ikke fastsat noget.

Hold 5 afviklet i indeværende uge

Regimentet har over to dage afviklet soldaterne, som er returneret efter 6 måneders mission. Programmet som er obligatorisk bestod af psykologsamtaler, aflevering af udrustning, orienteringer om støttemuligheder, briefing af pårørende samt parade. I forbindelse med paraden blev der udleveret medaljer til børnene af oberst B.H. Jensen. Soldaterne havde modtaget deres missions medalje i Afghanistan. Soldaterne tilgår II Panserinfanteribataljon, hvor også de gjorde tjeneste inden udsendelsen til Afghanistan.

Delingsføreren fik amerikansk medalje inden afrejse

Soldaterne har under deres mission fået ros. De har optrådt meget professionelt, og har løst opgaverne godt. Det er blevet bemærket hos blandt amerikanerne. S.Ø. Olesen, som var delingsfører på holdet, havde i særlig grad gjort sig positiv bemærket, og han blev derfor dekoreret med den amerikanske medalje ”The Army Commendation Medal”. En medalje der kun gives i særlig tilfælde, og ved ekstra ordinær indsats. Det skete inden afrejsen, og til stor overraskelse for den unge officer. Oberst Brill og sergeant major Robbins (US Army) kom forbi under en briefing, og i den forbindelse blev medaljen overrakt. Robbins som læste motivationen op sagde: "His outstanding performance, expertice and dedication to duty significantly enhanced the success of the units mission during military operations. Captain Olesen's distinctive accomplishment reflect great credit upon himself, United States Forces - Afghanistan and the Danish Army."

Læs mere om RSM missionen her:


S.Ø. Olesen (i midten) modtager amerikansk medalje af oberst Brill (t.h.) og sergeant major Robins (t.v.).


Spisning med de pårørende i cafeteriaet.
 

Regimentschefen oberst B.H. Jensen uddeler veteran nålen.

Foto af T. Anker