[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse og informationsofficer
kaptajn B.S. Villsen 

Selvom det nu er 153 år siden, at helten fra 1864 Niels Kjeldsen faldt i en træfning ved Blåkær Skov, så er det en tradition at 1. kampvognseskadron også kaldet Niels Kjeldsen eskadronen deltager i en mindehøjtidelighed i Give. Det sker hvert år den 28. februar. 

”Det betyder meget for os, at vi har dette arrangement sammen med Give by. Vi prioriterer det højt”, fortæller næstkommanderende i Niels Kjeldsen eskadronen premierløjtnant J. Hjorth og fortsætter, ”Niels Kjeldsen er nemlig en del af dragonernes korpsånd og identitet i dag”. 

Ud over Niels Kjeldsen eskadronen og repræsentanter fra Give by, deltog også borgmesteren for Vejle kommune Arne Sigtenbjerggaard. 

Efter den officielle kransenedlæggelse marcherede soldaterne til Give egnens museum, hvor soldaterne fik en rundvisning og fortælling om Niels Kjeldsen.

Link: Gyldendal Niels Kjeldsen