[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse og informationsofficer
kaptajn B.S. Villsen

I Forsvaret er der mange karrieremuligheder og uddannelser, og det kan derfor være svært at bevare overblikket. Det skulle der gøres noget ved, og der var derfor kaldt til kompetence- og karrierevejledningsdag på Dragonkasernen.

Forsvarets personalestyrelse og flere uddannelsessteder(Forsvarsakademiet, Hærens Sergentskole m.fl.) stod til rådighed for de ansatte, som kunne gå til forskellige workshops for at blive briefet om uddannelserne. Forsvaret mangler officerer og befalingsmænd, og derfor var det også oplagt at få inspireret nogle til at videreuddanne sig.

En ny HR strategi gør, at den enkelte medarbejder har ansvar for at skulle skabe sin egen karriere. Noget der sker i samarbejde med den nærmeste chef. Derfor var der også workshops om, hvordan man kan sætte sin karriere i fokus ved at udarbejde en udviklingskontrakt.

Link:

Officersuddannelse

Løjtnant i Hæren

Sergent i Hæren

Erhversfaglige uddannelser