Kosovo: Nyhedsbrev fra dragonerne på hold 35b

Af OKS M.K.

Som missionens anden måned gik i gang måtte drengene fra 3. Deling se frem til en julemåned væk fra Danmark. Noget der for langt de fleste ville være første gang. Og selvom der var masser at lave i december, var det stadig denne måned at tankerne blev vendt hjemad og afsavnet langsomt viste sig på svendenes sind.

December, oh kære december

Den hyggeligste måned på året blev åbnet med et helvedes vejr. Sneen som delingen havde hørt historier om var udeblevet, men moder jord leverede nedbør på mest loyale vis. Vand, vind og slud fik vi nok af, men blivende sne så vi intet af. Og som december gik indstillede delingen sig på endnu en dansk jul, uden sne.
Men det sagtnede ikke delingen, og fra den ene dag til den anden var der pludselig pyntet op i danskernes område. Fra et goldt og kedeligt landskab, sprang der julehygge, og med julehygge voksede der nissemænd, musetrapper, glaskugler og guirlander, med et var der julestemning hos danskerne.
Og til at minde os om det, landede feltpræsten og flere velfærdsture stod for døren. Disse gik til gamle klostre, bjørnepark og underskøn natur.
Men som hun var kommet, var hun væk, og delingens julemåned slæbte sig i gang.



Ingen jul uden..... vikinge konkurrence

Selvom julen for det meste er den store attraktion i december, havde delingen i starten af måneden noget på plakaten vi havde forestillet os skulle vælte julen af tronen.
En lille konkurrence med Vikinge tema.

Den dansk afholdte turnering bragte 8 nationer i CMLT lejren til det danske område, hvor de deltog i spil som hammerkast, tovtrækning, og pæleflip. Og selvom vi danskere gjorde vores bedste for at leve op til vores vikinge gener, måtte vi nøjes med en anden plads da de polske soldater viste, at de bevingede husarer stadig havde ånd på jord.
Men blot fordi vi led et snært nederlag, måtte vi dog glæde os over den måde de frie stater fra den anden side af Atlanten måtte se sig tilfredse med en tredjeplads.
Og uanset hvem der løb af med sejren havde legene tjent deres formål, nationerne havde trykket hånd. Vi havde lært hinanden at kende og forhåbentlig manet nogle fordomme til jorden.



International sygehjælp, i underbukser

Som båndene var blevet knyttet på tværs af nationer, åbnede der sig et væld af muligheder for uddannelse og erfaringsudveksling.
Som det første mødtes delingen på skift med en deling amerikanske ”Airborne” tropper fra 101st airborne division, der ligeså ivrigt som vi danskere tog del i den TSE og basale førstehjælpsuddannelse der var sammensat af de mest erfarne sygehjælpere fra begge nationer.

For de amerikanske tropper var det lidt af et kulturchok, at vi danskere behandlede på hud, som vi ville i virkeligheden. Men der gik ikke længe før deres reservation var pakket væk og uddannelsen kunne forløbe som planlagt.
Selvom de to nationer havde forskellige standarder og til tider forskellige synspunkter på behandlingsmetoder, samt situationshåndtering, endte det med at en fælles forståelse for hinandens grej og standarder blev opnået.
Men næsten ligeså vigtigt, blev der knyttet flere venskaber og tilliden nationerne imellem voksede.



Hvor er sikringen?

Amerikanerne var ikke de eneste der ønskede at se mere til danskerne i deres hverdag, Polakkerne, en noget uventet partner for drengene, ønskede også at arbejde mere med danskerne.

Det blev på skydebanen at dette ville finde sted.
Vi danskere er noget vant til colt canada’s rifler, mange har haft tre eller fire forskellige udgaver gennem tiden, og derved havde vi måske en smule skepsis omkring de polske våben der ved første øjekast lignede en moderniseret AK74. Vi blev noget klogere.
De havde følgende med:

Kbs wz. 1996 Beryl: Polsk produceret automatriffel, primære våben, 5.56, baseret på AK74,
Kbk wz. 1996 mini Beryl: Afkortet udgave af den normale riffel, baseret på AK74U designet,
Glock 17: semiautomatisk pistol.

Selvom der var noget forvirring i starten, specielt fordi at den polske Kbs ikke kan betjenes mens den er sikret, opbyggede vi en stille respekt for de polske våben og soldater. De er ikke lavet til lang distance skydning, de er ikke præcisionsvåben på samme måde som de danske rifler. Til gengæld; er de hastige at betjene, utroligt pålidelige uanset forholdene og Kbk udgaven er en fryd at skyde nærkampsskydninger med.
De polske våben er tydeligvis til distancer under 300 meter, hvilket kun bliver forstærket med valget af Holografisk sigtemiddel.
Ligeså oplevede vi polakkernes overraskelse over den danske Colt C8 og Neuhausen’s præstation.
Og selvom at dagen var præget af dårligt engelsk, misforståelser, og en masse sikrede våben der naturligvis ikke ville skyde, endte den med smilende ansigter, da man som små børn havde prøvet noget nyt legetøj og samtidig havde opbygget nye gode venskaber mellem to nationer.



Farvel til Juul og jul

Desværre var december ikke kun en glædes og hygge måned. Vi havde en mand der, ironisk nok, kom slemt til skade under sygehjælper uddannelsen. Derfor måtte han desværre sendes hjem. Han kom dog hjem til jul, og ikke en mand rynkede panden, resten af delingen rettede ryggen og sprang til for at løfte den ekstra vægt der lå på den ramte gruppes skuldre. Og uden at kny kom vi frem til den 24. december, juleaftensdag.

Danskernes område blev dækket af duften af flæskesteg, and, gløgg og æbleskiver. De to sidstnævnte blev udskænket til enhver der turde nærme sig dem. Nogle nød det, andre var noget skeptiske, særligt amerikanerne fandt bryggen for unik til deres smag. 
Mens de andre nationer ventede på den 25. december, fejrede vi danskere en stille og hyggelig jul, med alt der hører til, for os selv på den dag hvor det rigtig er jul.
Vi levede godt i den følgende uge på resterne, men som der blev færre og færre måtte vi sige farvel til den danske mad som vi længes efter, og endnu engang gå i cafeteriet.

Nytår blev senere fejret først med dronningens nytårstale og derefter med en middag i cafeteriet, med dem fra delingen der nu kunne deltage mens nogle stadig stod vagt. Lidt i slaget 12 blev der traditionen tro set 90 års fødselsdag, og kl. 12 blev der skålet i alkoholfri champagne og nydt kransekage til synet af de lokales fyrværkeri.

Delingsførerens rubrik

Delingen har indtil videre præsteret med et niveau som er mere end tilfredsstillende. Professionelle og engagerede fra dag et, har de løst opgaven til UG+. Det er altid nemt at rose sig selv, men rosen skal komme fra andre før det rigtigt tæller. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve Major Resnick fra 101st airborne samt Major Müller fra Schweiz som begge synes delingen klarer opgaven til bedre end godt nok.

Man kan aldrig blive for god og det er nu 2/3 inde i missionen, vi skal holde hinanden skarpe, og ikke bare blive dovne og falde tilbage på rutinen som nu er blevet opbygget. Den næste måned bliver travl, lige fra øvelser, til afholdelse af Dancon march med mere end 1000 deltagere fra 20 nationer, har delingen rigeligt at se til.

På vegne af 3. deling fra Ruder 4 kompagniet, håber vi at alle derhjemme har haft en fantastisk jul og er kommet godt ind i det nye år. Der er ikke lang tid igen til vi ses.