[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse og informationsofficer
kaptajn B.S. Villsen

I forbindelse med åbent hus arrangementet i lørdags udnævnte regimentschef B.H. Jensen en ny æresdragon. Pensioneret major T. Børgesen blev tildelt den fornemme titel.
 
Det var en særdeles overrasket, og meget rørt pensioneret major der blev kaldt frem under åbningsparaden af regimentschefen. 

Titlen æresdragon er den fornemmeste titel man kan erhverve sig.  Titlen uddeles sjældent og kun i helt særlige tilfælde, hvor den pågældende har bragt ære til regimentet eller udført en absolut ekstraordinær indsats, der har givet værdi og omtale. 

Som æresdragon modtager man diplom, gave og et reversmærke. Gaven denne gang bestod af en dragonfigur, hvorpå der var sat en fin metalplade ved foden. På metalpladen ses teksten ”æresdragon”. Æresdragoner optages på regimentes æresvæg.
 
T. Børgesen har brugt meget tid på at få indsamlet regimentes historie i billeder, videoer og artikler. Alt sammen bliver løbende lagt på hjemmesiden www.jdrhistorie.dk. Med tiden er der også kommet en facebook side til. Arbejdet med at få samlet regimentets historie elektronisk har været afgørende for, at T. Børgesen er udnævnt til æresdragon. 


Pensioneret major T. Børgesen udnævnes til æresdragon


Æresdragon T. Børgesen

Link: læs motivation her