[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse- og informationsofficer
Kaptajn M. Veltzé

Det nye forsvarsforlig, der er gældende frem til 2023, falder i store træk positivt ud for Dragonkasernen i form af en ekstra kampvognseskadron og tilflytningen af staben fra 1. brigade fra Haderslev Kaserne.

En afledt effekt af de knap så positive ændringer, der rammer kasernen, er nedlæggelsen af stabseskadronen under Panserbataljonen. Panserbataljonen og Uddannelsesbataljonen indgår pr. 1. januar 2019 i 2. brigade, der uddanner og opstiller styrker til 1. brigade, der bliver Danmarks værktøjskasse, når det kommer til at udsende enheder i internationale missioner. I og med Panserbataljonen skal uddanne kampvognseskadroner, skal den ikke have de ekstra kapaciteter som stabseskadronen indeholder som f.eks. føringsinstallationer for bataljonschefen og finskytter. Derfor nedlægges eskadronen og de kapaciteter, der bevares, f.eks. bjærgning, placeres andetsteds i bataljonen.

D
en 17. august er derfor en sorgens dag i Panserbataljonen, der nedlægger en eskadron med lange og stolte traditioner. Senest har eskadronen i juli måned haft et finskyttehold til en konkurrence i øvelsesområdet Grafenwöhr, der ligger i Sydtyskland. Holdet, der var det eneste deltagende hold fra Danmark, opnåede en 13. plads blandt 32 deltagende hold fra 19 lande.

Eskadronens nedlæggelse blev markeret med en parade på Dragonkasernen med personel fra Panserbataljonen, hvor tidligere eskadronchefer og tjenestegørende personel tillige deltog.







INFOSEK OS T. Anker