Lyden af død og ødelæggelse

Tekst og foto: Tue Skals

De små propeller roterer med vanvittigt høje omdrejninger, og angrebsdronen skærer sig vej igennem luften over Varde Kaserne. Lyden er flænsende. Nærmest som en blanding af en rundsav og et styrtbombefly fra anden verdenskrig. Lyden er på ingen måde sammenlignelig med den brumbasse-summen, mange kender det fra deres fritidsdrone. Angrebsdronen lyder som det, den er: Farlig.

Belært af erfaringer fra Ukraines forsvarskamp har Forsvarsministeriets Materiel – og Indkøbsstyrelse (FMI) indkøbt fem forskellige droner til Hæren. Blandt dem er en angrebsdrone, som Hæren træner med.

Seniorsergenten Jesper fra Føringsstøtteregimentet er tjenestegrensansvarlig, hvilket betyder, at han står for implementering og drift af det nye materiel. Denne aprildag er han en af 22 kommende dronepilotinstruktører, der for første gang har fået en angrebsdrone i hænderne. Den model, han står med, er produceret og leveret af en dansk virksomhed. Om denne model bliver standard i Hæren er endnu ikke besluttet.

En sammenfoldet drone fylder ikke ret meget og vejer under to kilo. En soldat kan derfor uden problemer have et par stykker med en rygsæk.

Hastighed er vigtigt

Samme producent leverer tilsvarende droner, såkaldte FPV-droner til det ukrainske forsvar. Her bliver de bevæbnet med sprængstof og bruges til at ødelægge kampvogne. FPV står for first person view, og mange kender lignende principper fra virtual reality. Kendere af computerspil vil kende princippet som first person shooter. Det, dronen ser, ser piloten gennem de dertil udleverede briller. Piloten behøver derfor ikke have line of sight (LOS). Det ville da også være decideret umuligt at følge dronen med det blotte øje. Denhar en tophastighed på 150 kilometer i timen. Med vinden i ryggen kan den komme i nærheden af 200 kilometer i timen.

Hastigheden er vigtig, fortæller Jesper.

”Hvis der kommer en russisk kampvogn ud fra bag træerne,” siger Jesper og peger mod plantagen uden for Varde Kaserne, ”så skal du helst kunne flyve så hurtigt mod kampvognen, at den ikke skyder dronen ned undervejs.”

Dagen i dag er historisk. Det er første gang, soldater fra Hæren flyver med droner designet til at transportere en sprængstofladning direkte ind i et fjendtligt mål.

Dennis Hejlesen, der er ansvarlig for implementering af droner i Hæren, viser en af de lidt større overvågningsdroner, der samtidig har mulighed for at droppe en granat mod fjenden.

Denne aprildag repræsenterer dermed også en kraftig opgradering af Hærens kampkraft. Det understreger oberstløjtnant og ansvarlig for Hærens UAS-koncept (Unmanned Aerial Systems), Dennis Hejlesen.

”Det er en helt ny våbenart, der skal implementeres – til hele Hæren. Det er en vigtig lære fra Ukraine, at angrebsdroners effekt på kamppladsen stort set ikke kan overvurderes,” siger Dennis Hejlesen.

Angrebsdronerne kan bevæbnes med, hvad der svarer til en 60 millimeter mortérgranat. Ammunitionen kan sammenlignes med sprænghovedet på et let panserværnsvåben. I Ukraine styrer de enten den bevæbnede drone direkte ind i målet, eller de smider granaten fra dronen, typisk ovenpå fjendtlige køretøjer eller fjendtlige stillinger.

Under træning bruger man en 3D-printet attrap monteret med plasticstrips. Foto: Tue Skals

Frygt for sammenstød

Seniorsergenten Jesper har brugt en måneds tid med sin dronesimulator, der består af en helt almindelig bærbar computer, et sæt FPV-briller og en controller. For at gøre sin uddannelse hurtigere færdig, bruger han også sin simulator derhjemme. Men det er alligevel en helt anderledes fornemmelse at få den ægte vare i hænderne. Også selv om han før har fløjet droner i embeds medfør.

”Det er nyt for os. Vi har brugt droner i et stykke tid ved Føringsstøtteregimentet. Men de droner, vi normalt flyver med, kan holde sig i luften, hvis du slipper controlleren. De gør de her droner ikke. Du skal have fat i dem hele tiden,” siger Jesper og fortsætter:

”Noget at det, man er mest nervøs for ved at flyve her på plænen, er at støde sammen med de andre. Den samme frygt har jeg ikke i simulatoren, så jeg er meget forsigtig. Jeg har nok ikke fløjet hurtigere end 15 kilometer i timen i dag,” indrømmer han.

Jesper kigger da også misundeligt på en af underviserne fra den danske droneproducent. Den civile underviser rykker dronen rundt med mere end 100 kilometer i timen. På få sekunder bevæger dronen sig fra at være få meter over græsset til 100 meter oppe i luften. Underviseren laver et loop, undgår træerne, der omkranser plænen, og styrer dronen mod græsset for så at trække op i sidste øjeblik.

Så heldige er det ikke alle, der har været i dag. Tre af dronerne ramte først træerne og derefter jorden. En af dem gik direkte i græsset. Det var forventet. Heldigvis kan de fleste af skaderne udbedres med nye propeller.

”Det første, jeg tænkte, da jeg fik dronen i luften, var, at det her kommer aldrig til at gå godt. Men lige så stille finder man et tempo, som man kan håndtere, og så går det. Men det kommer til at tage rigtig mange timer at blive god til det. Det er der ingen tvivl om,” siger Jesper.

Kursister skriver selv manualen

Ud fra de erfaringer, Hæren har taget med sig hjem fra Ukraine, vurderer man, at det tager mindst 40 dage at uddanne en FPV-dronepilot. Det gør det på ingen måde lettere, at dronen i kraft af sit formål ikke har sensorer, der afholder den fra at flyve ind i forhindringer.

”Det er en meget vigtig forudsætning for rent faktisk at kunne flyve dem, at man har fløjet dem i en simulator først. De er ikke ligesom de kommercielle droner, som rigtig mange kender fra det civile liv. De her er virkelig svære at flyve, og hvis ikke man øver sig først i en simulator, ødelægger man dem med det samme,” konstaterer Dennis Hejlesen.

Mens den hurtige angrebsdrone, måske er den mest opsigtsvækkende, har Hæren desuden fået leveret droner, der kan bruges til overvågning af kamppladsen og en type droner, der kan finde miner.

Alt er sat ind på en hurtig omsætning af de erfaringer, Hæren og i øvrigt også Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen med flere har været i Ukraine for at tilegne sig. For at sætte ekstra fart på implementeringen af for eksempel angrebsdronerne blev de første kursister i uddannelsen til dronepilotinstruktør sat til at skrive hver sit kapitel af manualen.

Hærens UAS-ansvarlige Dennis Hejlesen kan ved et hurtigt kig i kalenderen konstatere, at der har været tryk på.

”Det er gået rigtig hurtigt. Vi fik dronerne 7. marts, og allerede i løbet af april var de første dronepiloter uddannet. Det er godt, for indkøb af droner og uddannelse af dronepiloter er en vigtig del af at forberede os på krig. Dette projekt er et meget stort og vigtigt skridt i opbygningen af Hæren.”