På vingerne i 75 år

Tekst: Ulrikke Holm Christensen og Rune Dyrholm / Forsvaret

 

Artiklen er fra Forsvarets medarbejdermagasin Honnør #11. Læs hele magasinet her. 

 

De første helikoptere og deres værdi i Grønland

I august 1952, blot to år efter at Danmark havde fået et selvstændigt flyvevåben, anskaffede Flyvevåbnet dets første helikoptere, så man kunne få erfaringer med denne type luftfartøjer. De to nyindkøbte Bell 47 D-1-helikoptere, nr. 891 og 892, blev i februar 1953 overført til Eskadrille 721, hvor de i første omgang blev anvendt til uddannelse af helikopterbesætninger og til eftersøgnings- og transportopgaver.

 

Allerede i januar 1953 blev det aftalt, at Flyvevåbnet skulle yde støtte med helikoptere til Geodætisk Instituts opmålinger i fjordområdet vest for Ittoqqortoormiit i Østgrønland. Helikopter nr. 891 var blevet beskadiget ved et havari, så man måtte i al hast anskaffe en tredje helikopter, nr. 893, som sammen med nr. 892 blev sendt til Grønland.

 

 

Helikopterbesætningerne havde endnu kun trænet i de nye helikoptere i et lille års tid, da de med meget lidt forberedelse og på kort tid blev klar til at assistere Geodætisk Institut i Grønland. I perioden imellem juli og august 1953 fløj de omkring 200 timer med 300 landinger rundt i hele Kangertittivaq (Scoresby Sund) fjordkomplekset og satte geodæter af i op til 2.000 meters højde.

 

Sammen med de tilsvarende operationer i sommeren 1954 vurderes det, at geodæterne på to sommersæsoner fik gennemført opmålinger, der ved traditionel transport med både og bjergbestigning ville have taget otte til ti sæsoner.

 

Steen Hartov: Den hurtige implementering og udsendelse af Bell 47 D-1-helikopterne i Grønland illustrerer den kæmpe omstillingsparathed, som Flyvevåbnets opbygning i de tidlige år krævede. Piloter og mandskab måtte hurtigt tilegne sig de nødvendige færdigheder for at få værnet opbygget. Eskadrille 721 havde godt nok stor erfaring med flyvninger i Grønland med fastvingede fly, men helikoptere var noget nyt, så man måtte opbygge erfaring i bjergflyvning, samtidig med at man støttede Geodætisk Institut.

 

 

Flyvevåbnets sorte lørdag

I 1950’erne modtog Danmark 244 F-84-jetfly af USA i forbindelse med oprettelsen af NATO året forinden. Flyene var såkaldte jagerbomberfly, som skulle indgå i Danmarks nye flyvevåben. Erfaringerne med jetdrevne kampfly var endnu små, og man trænede intensivt.

 

Lørdag den 25. januar 1958 sendte man fra Flyvestation Karup 37 fly i luften for at gennemføre træningsflyvninger i det fine vintervejr. Helt uventet blev flyvestationen efter noget tid dækket af rimtåge.

 

Et af de havarerede F-84-fly. Foto: Flyvevåbnet

De første flyvninger gik efter planen. Flyene kom ind i hold af fire på stribe og landede uden radarhjælp, men da sigtbarheden pludselig blev værre, fik flyene svært ved at lande i deres formationer. Når det forreste fly gik op igen, måtte de andre følge efter. Nogle fly lykkedes med meget risikable landinger i blinde, mens andre ikke lykkedes med at lande med deres egen formation. Det resulterede i, at der pludselig var mange fly i luften over Karup på samme tid – flere af dem med kritisk lav brændstofbeholdning, og de forsøgte nu at koble sig på hinanden i små hold.

 

De fleste piloter lykkedes med at lande med assistance fra radaren, men man mistede fire fly på blot 40 minutter enten ved landingsuheld, eller ved at piloterne måtte springe ud med katapultsæde og lande i faldskærm.

 

Steen Hartov: Den 25. januar 1958, senere kaldet Den Sorte Lørdag, blev en skelsættende dag for Flyvevåbnet. Den førte til en langt større bevidsthed om vejr og flyvesikkerhed, som stadig præger sikkerhedsprocedurer i Flyvevåbnet i dag, hvor man blandt andet har faste procedurer med at udpege alternative landingspladser, hvis vejrudsigten for destinationen er for dårlig.

 

 

Eskadrille 729 og Cubakrisen

Den 21. oktober 1962 sejlede det sovjetiske skib M/S Krasnograd fra Kaliningrad mod Cuba. Selv om skibet normalt sejlede med tømmer, var skibet på denne sejlads lastet med missiler, militært udstyr og sovjetiske soldater. Da skibet sejlede gennem dansk farvand, blev det observeret af Søværnets radiostationer og udkigsposter, som den 24. oktober kunne konstatere, at skibet nu havde ændret kurs og sejlede tilbage mod Østersøen. Fotorekognosceringsfly fra den danske Eskadrille 729, som egentlig ikke havde nogen direkte rolle i Cubakrisen, bidrog ikke desto mindre, da de leverede billeder af det sovjetiske skib, som var vendt om.

 

Fotorekognosceringsfly fra den danske Eskadrille 729. Foto: Flyvevåbnet

Denne oplysning vakte opsigt internationalt, da USA’s præsident John F. Kennedy få dage inden havde holdt en tv-transmitteret tale, hvori han kunne berette om, at amerikanerne havde fundet sovjetiske missiler på Cuba, hvorfor man nu ville iværksætte en flådeblokade af øen.

 

At et af de sovjetiske skibe havde ændret kurs var således tegn på, at Sovjetunionen nu var ved at bøje af for USA’s krav.

 

Oplysningen blev hurtigt sendt videre til NATO og direkte til USA gennem den amerikanske ambassade i København.

 

Steen Hartov: Historien medførte politisk anerkendelse hjemme i Danmark og internationalt, fordi eskadrillen i samarbejde med flere andre kilder i de danske værn med sikkerhed kunne vurdere, at skibenes mission var afblæst.

 

 

S-61 og færgen Skageraks forlis

Tidligt om morgenen den 7. september 1966 sejlede færgen Skagerak fra Kristiansand mod Hirtshals med 97 passagerer og 47 besætningsmedlemmer. Færgen, kun få måneder gammel, blev fanget i et voldsomt stormvejr.

 

Klokken 11.21 lød Skageraks nødsignal hos Skagen Radio. En kæmpe bølge havde slået agterportene ind, maskineriet svigtede, og skibet begyndte at krænge.

 

Nødkaldet udløste en af Danmarks største redningsaktioner. Flyvevåbnet indsatte for første gang de nye Sikorsky S-61-redningshelikoptere, som hidtil kun havde været brugt til øvelser. Ud over de tre helikoptere, der stod på SAR-vagt (Search and Rescue), samlede Eskadrille 722 besætninger til to helikoptere mere, der hurtigt også blev indsat. Under ledelse af piloten K.V. Willumsen koordinerede man en international indsats med 31 skibe, fly og helikoptere fra flere lande.

 

På grund af blæsten kunne helikopterne ikke hente folk op direkte fra færgen, men reddede i stedet passagerer fra flåder, både og det åbne hav.

 

Redningsaktionens succes tilskrives, at så mange sø- og redningsfolk trådte til og reagerede hurtigt, til lands, til vands og i luften.

 

Et samarbejde mellem 31 skibe fra fem forskellige nationer, fly fra tre og helikoptere fra to lande sikrede, at alle 144 personer om bord blev reddet i land. Ud af dem blev 69 mennesker reddet med helikopter. En passager døde efterfølgende af sine kvæstelser.

 

Steen Hartov:  S-61-helikopterne fik lidt negativ omtale i dele af pressen lige efter anskaffelsen på grund af tekniske fejl, men det ændrede sig markant med Skagerak. Redningsindsatsen i forbindelse med forliset cementerede S-61-redningshelikopterens værdi, og typen var en velkendt og elsket SAR-helikopter helt frem til 2010, hvor den blev taget ud af brug. SAR-rollen varetages i dag af EH-101 Merlin og lejlighedsvis MH-60R Seahawk.

 

 

Piratjagt omkring Afrika

Flyvevåbnet deltog aktivt i den internationale indsats mod pirateri ud for Afrikas Horn fra 2008 til 2017, hvor danske skibe og fly havde en vigtig rolle i at beskytte international skibsfart gennem Adenbugten og Det Indiske Ocean.

 

Et centralt bidrag i piratjagten var indsættelse af et Challenger-fly. Flyet og dets besætning fik rollen som maritimt overvågningsfly, som kunne overvåge store havområder, identificere mistænkelige fartøjer og videregive oplysninger til NATO- og EU-styrker til søs, som kunne gribe ind. Flyet var særligt nyttigt, fordi det med sin radar og sensorer kunne dække enorme afstande og hurtigt skabe overblik over situationen på havet og langs den somaliske kyst, hvor piratlejrene typisk lå.  

 

Lynx-helikopter udstyret med et tungt maskingevær. Foto: Forsvaret

Lynx-helikopterne og deres besætninger ydede også et stort og værdifuldt bidrag med overvågning og bekæmpelse af pirataktiviteter, herunder ildstøtte til de frømænd, der var indsat mod gidseltagere. En kombination af forudseenhed og rettidig omhu på tværs af Flyvevåbnet og Søværnet havde ført til, at Lynx-helikopterne kunne udstyres med tungt maskingevær, og besætningerne var trænet i skydning fra luften, da dansk deltagelse i antipiraterioperationerne blev aktuel. Fra de danske fregatter blev Lynx-helikopteren ofte indsat, da den kunne operere tættere på mistænkelige skibe. Helikopteren blev brugt til rekognoscering, varsling og i nogle tilfælde direkte kamp. Lynx-helikopteren blev blandt andet brugt til den meget omtalte afhentning af gidslerne Eddy og Søren i 2013.  

 

I nyere tid har Danmark også deltaget i indsatsen i Guineabugten, hvor det kom til ildkamp mellem pirater, frømænd og besætningen på en MH-60R Seahawk-helikopter.

 

Steen Hartov: Indsatsen imod pirateri reducerede pirataktiviteterne ud for Afrikas kyst drastisk, og den blev fulgt op med kapacitetsopbygning af kystnationernes forsvar og kystvagter, så de selv kunne løse opgaven fremadrettet.

 

 

Juleturen til Kandahar og Camp Rhino

Den 11. september 2001 blev verden rystet af terrorangreb mod World Trade Center og Pentagon.

 

Kort efter angrebene begyndte USA en militær indsats i Afghanistan, og mange lande tilsluttede sig hurtigt den internationale kamp mod terrornetværk.

 

Den 14. december 2001 blev et forslag godkendt i Folketinget om, at også Danmark skulle bidrage til den amerikanske Operation Enduring Freedom (OEF) i Afghanistan. Med traditioner fra C-130-operationer i Grønland og viden og erfaring fra Balkan deltog en dansk C-130H-fly i de tidlige faser af operationen i perioden 21.-25. december 2001. Opgaven lød på at transportere et fact-finding-hold fra Jægerkorpset fra Bahrain til Kandahar i Afghanistan. Efter Kandahar skulle flyet videre til Jacobabad i Pakistan for at tanke og tilbage til Bahrain.

 

Det danske Hercules-fly fløj flere missioner over julen 2001. Foto: Flyvevåbnet

Da U.S. CENTCOM (Central Command, den amerikanske myndighed, der har ansvaret for en stor del af Mellemøsten) manglede taktisk lufttransport, blev Danmark bedt om at forlænge missionen, så flyet kunne støtte operationerne i Afghanistan i fem dage. I stedet for Bahrain blev den første mission derfor ændret til at ende i Camp Rhino, der var en interimistisk U.S. Marine Corps-base ved et øde fort med en faststampet landingsbane midt i ørkenen syd for Kandahar.  

 

Afsætningen af holdet fra Jægerkorpset i Kandahar gik godt, men landingen på Camp Rhino i kampzonen var en natlanding på en mørklagt grusbane, hvor flyets landingslys af militære sikkerhedshensyn først blev tændt i 50 meters højde. Camp Rhino viste sig at være ubrugelig som base på grund af mangel på brændstof og service til flyet, så der blev i stedet skaffet plads i Pakistan. Herfra fløj C-130’eren OEF-missioner med gods og personel de næste fire nætter, inden flyet tidligt om morgenen den 26. december landede tilbage i Bahrain. Opgaven var løst.

 

Steen Hartov: Flyvevåbnet har flyets gode egenskaber og besætningens professionalisme at takke for, at indsatsen lykkedes. Nok så vigtigt har Flyvevåbnet takket være juleturen kunnet trække på en stor erfaringsbank, som har været til nytte, hver gang C-130-flyene efterfølgende har været udsendt til konfliktzoner.

 

 

Beskyttelse af civile i Libyen

Danske F-16-fly blev indsat i Libyen i marts 2011 som en del af den amerikansk-ledede operation Odyssey Dawn, der overgik til den NATO-ledede operation Unified Protector. Formålet var at håndhæve FN’s flyveforbudszoner og beskytte civile mod Muammar Gaddafis styrker. Danmark reagerede hurtigt og udsendte seks F-16-kampfly til Sigonella-basen på Sicilien. I de første dage fløj de danske fly døgnet rundt og gjorde en stor indsats i det østlige Libyen, hvor Gadaffis styrker var ved at rende oppositionen over ende, inden man kunne etablere sig i en mere fast operationsrytme. De danske fly var blandt de mest aktive i operationen. I løbet af indsættelsen gennemførte de 600 missioner og kastede 923 bomber mod militære mål – blandt andet Gaddafis styrker, våbenlagre og kommandocentre. Det gjorde Danmark til et af de lande, der forholdsmæssigt ydede det største bidrag til indsatsen.

 

Soldat fra jordpersonellet og et af de danske F-16-kampfly på Signonelle-basen. Foto: Flyvevåbnet

Som altid blev arbejdshesten C-130 Hercules sat i sving til at understøtte missionen, og besætningen gennemførte en mission til Tripoli, for at danske politikere kunne mødes med oppositionen i Libyen, ligesom en dansk C-130 bidrog med logistisk støtte ved at flyve med prioriterede forsyninger til F-16-enheden. Efterfølgende evakuerede Danmark hårdt sårede civile libyere til Danmark, hvor de kunne få specialiseret medicinsk behandling. 

Steen Hartov: Odyssey Dawn/Unified Protector er den mest intensive operation, som Flyvevåbnets kampfly har deltaget i. De danske kampflypiloter deltog i de mest komplicerede missioner i operationen og blev med deres præcise og afmålte indsats bredt anerkendt for deres kompetencer.

 

 

Batmobilen var bedre end sit rygte

Den 27. januar 2012 blev et Antonov-transportfly med store mængder radarudstyr sendt af sted til Mazar-e Sharif i Afghanistan. Herfra skulle enhedens godt 40 mænd og kvinder indgå i ISAFs luftoperationer i Afghanistan, hvor opgaven bestod i at overvåge og kontrollere et større tildelt luftrum med luftovervågningsenheden Mobile Air Control Centre (MACC), også populært kaldet Batmobil, fordi radar ofte sammenlignes med flagermusens måde at finde sine mål.

 

MACC skulle aflaste NATOs flyvende radarstationer, de såkaldte AWACS-fly. Disse var meget dyre i drift og mere afhængige af vejret, end det danske luftoperationscenter. Samtidig var AWACS-flyene udfordret af, at de kun kunne være i luften i begrænset tid.

 

Den danske radar var en efterspurgt kapacitet og betød et stort løft af flyvesikkerheden i Afghanistan. Foto: Forsvaret

Udsendelsen mødte en del kritik i medierne. Kritikerne mente, at bidraget ikke var ønsket af NATO, og at radaren alligevel bare ville kigge ind i et bjerg. Kritikken blev dog gjort til skamme, for luftoperationscenteret var både en ønsket og efterspurgt kapacitet. MACC leverede i samarbejde med AWACS-flyene døgnbaseret overvågning og kontrol af luftrummet over det nordlige Afghanistan.

 

Radarbidraget i Afghanistan endte med at udgøre et stort løft i flyvesikkerheden og den operative effektivitet i området. I det godt halvandet år på posten ydede luftoperationscenteret næsten 11.000 times operativ tid, tilsvarende en oppetids-procent på 99,5, og havde over 69.135 timers kontroltid.

 

I alt var 37.000 missioner i kontakt med luftoperationscenterets kaldesignal GOTHAM i perioden marts 2012 til juni 2013.

 

Steen Hartov: Udsendelsen af MACC var et godt eksempel på, at Flyvevåbnet kan yde værdifulde bidrag til luftoperationer med andre kapaciteter end luftfartøjer.

 

 

Afghanistan: Kampen mod terror

Allerede i december 2001 leverede besætningen om bord på et dansk Hercules C130H støtte til både Jægerkorpset og U.S. Marines. Den såkaldte juletur, som er beskrevet andetsteds her på siderne, blev begyndelsen på et årelangt engagement i Afghanistan.

 

I september 2002 blev danske F-16-kampfly udsendt til den amerikanske base i Manas i Kirgisistan, hvor de i samarbejde med norske og nederlandske F-16 indgik i Operation Enduring Freedom og blandt andet støttede specialstyrkernes indsats mod Talebans hulekomplekser i Tora Bora-bjergene. Det danske bidrag vendte hjem i oktober 2003 efter at have fløjet 743 missioner.

 

Under hele Afghanistan-indsatsen spillede C-130 Hercules en stor rolle i det ellers meget ufremkommelige afghanske terræn. Foto: Forsvaret

Under hele Afghanistan-indsatsen spillede C-130 Hercules en stor rolle i det ellers meget ufremkommelige afghanske terræn. Lufttransport af forsyninger og soldater var ofte den eneste sikre løsning på grund af truslen fra vejsidebomber, og C-130-fly blev jævnligt udsendt, mens indsatsen i Afghanistan stod på. Et C-130 fløj således både de allerførste danske soldater til Afghanistan i januar 2002 og de allersidste ud under Operation Alamo – evakueringen af Kabul i august 2021.    

 

I 2014 indsatte Danmark også EH101-helikopterne i det nordlige Afghanistan, hvor de støttede med troppetransport, forsyninger og medevac (medical evacuation) i samarbejde med især tyske helikopterbesætninger. De danske Fennec-helikoptere var også deployeret til Helmand, hvor de især støttede med overvågning i det danske operationsområde, der var hårdt plaget af vejsidebomber.

 

Steen Hartov: Samtlige Flyvevåbnets kapaciteter var indsat i Afghanistan. Engagementet sluttede, som det begyndte, nemlig med indsættelse af arbejdshesten C-130 Hercules.

 

 

Krigene i Irak

Stort set alle typer kapaciteter fra Flyvevåbnet har været indsat i Irak ad flere omgange gennem årene. Den mest voldsomme var, da NATO greb ind over for terrorgruppen ISILs blodige forfølgelse af yazidierne i det nordlige Irak.

 

Ud fra baser i Kuwait og senere Tyrkiet blev danske F-16-fly indsat mod terroristerne og støttede allierede landtropper i intense kampe i blandt andet den irakiske by Mosul.

 

Også EH101, C-130 og Fennec-helikoptere har været i Irak for at støtte med både overvågning og transport under den langvarige internationale indsats for at stabilisere og genopbygge Irak efter Saddam Husseins fald og de efterfølgende interne kampe i landet. Også her blev radardækning og kontrol af luftrummet en vigtig indsats, hvor Danmark både stillede en fysisk radar i Irak og deltog i kontrollen af luftrummet med fighter controllere.

 

Stort set alle kapaciteter fra Flyvevåbnet har været indsat i Irak. Grafik: Flyvevåbnet

Steen Hartov: Den danske militære indsats blandt andet i rammen af Operation Inherent Resolve i terrorbekæmpelsen i Irak har været medvirkende til, at fokus nu er på at yde rådgivning i rammen af NATO mission Iraq, så staten Iraks evne til at tage vare på sikkerheden i landet bliver styrket.