Skibe fra SNMG1

Den stående flådestyrke er tilbage på patrulje i Østersøen efter deltagelse i øvelse Freezing Winds. Foto: Forsvaret

Danmarks bidrag til NATOs stående fregatstyrke – SNGM1, Nordatlanten

SNMG1 har afsluttet den finsk ledede øvelse Freezing Winds. Øvelsen har givet både SNMG1 og de danske fregatter HDMS ABSALON og HDMS NIELS JUEL værdifulde erfaringer i at samarbejde med særligt den finske flåde.

 

Havneopholdet i Tallinn var ikke kun genopbygning af kampkraft. Chef for SNMG1, flotilleadmiral Thomas Stig Rasmussen, fik besøg af den danske ambassadør, som fik en rundvisning på det norske Flagskib HNOMS MAUD. Flotilleadmiralen var også vært ved en reception for de lokale politikere, militære repræsentanter og meningsdannere. Han gav en briefing på NATOs Maritime Land Integration symposium om samarbejdet mellem flåden og hæren samt besøgte den estiske flådechef og sit gamle skib Lossen, som i 2009 blev solgt til Estland og nu gør tjeneste som minelægger under navnet EMS WAMBOLA.

 

Fotos: Forsvaret

Efter et travlt havneophold har SNMG1 måtte sige farvel til den franske korvet FS CDT BLAISON, den hollandske fregat HNLMS VAN AMSTEL og den belgiske fregat BNS LOUISE-MARIE, mens det resterende SNMG1 sejler på patrulje i Østersøen.

 

 

Forward Land Forces (FLF), Danmarks bidrag til NATOs kollektive forsvar i Baltikum og Østeuropa

Soldater i Letland blev i løbet af sidste uge klar til at redeployere mod Danmark, men blot fordi skemaet står på nedpakning i Camp Valdemar, afholder det ikke de udsendte fra at få den sidste træning i hus. Der er eksempelvis blevet øvet nærkamp på Adazi Military Base.

 

Derudover har soldaterne selv stået for at arrangere diverse styrke- og cardiokonkurrencer. Det stærkeste hold er blevet kåret i ”Battle of the fittest”, hvor der både blev løftet mange tunge vægte og roet adskillige kilometer.

 

Gym i lejren er flittigt brugt i nedpakningsperioden, hvor der er blevet en smule mere tid til at teste styrken af.

Gym i lejren er flittigt brugt i nedpakningsperioden, hvor der er blevet en smule mere tid til at teste styrken af. Foto: Frederikke Frederiksen / Forsvaret

De sidste kilometer er også løbet i Adazi. Kampvognseskadronen afholdt halvmaraton, hvor mange glade løbere deltog. For nogle var 21 km ikke nok, og flere valgte derfor at løbe både maraton og ultramaraton på 50 km.

 

Den sidste parade på paradepladsen i Camp Valdemar i år blev artilleristernes fejring af deres skytshelgen Sankt Barbara

Den sidste parade på paradepladsen i Camp Valdemar i år blev artilleristernes fejring af deres skytshelgen Sankt Barbara. Foto: Frederikke Frederiksen / Forsvaret

Artilleristerne i Camp Valdemar har fejret Skt. Barbaras dag. Sankt Barbara er skytshelgen for Danske Artilleriregiment. Her blev uddelt hæder til soldater, der har gjort en ekstra indsats under udsendelsen.

 

På Adazi Military Base blev der afholdt foredrag og seminar under navnet ’Women in the armed forces’. Her deltog adskillige af udsendelsens kvinder. Der var blandt andet fokus på ’human right violations’ og kvinders deltagelse i fredsforhandlinger og fredsbevaring.

 

Mere end 20 af de danske udsendte kvinder deltog i seminaret ’Women in the armed forces’.

Mere end 20 af de danske udsendte kvinder deltog i seminaret ’Women in the armed forces’. Foto: Master Corporal Bryce Cooper, Canadian Armed Forces Imagery Technician

Mandag d. 9. december påbegyndte kampbataljonen rotationen hjem til Danmark. Du kan læse mere om rotationen her: Den danske kampbataljon vender hjem fra Letland.

Fakta

Forsvaret har fra august 2024 til december 2024 udsendt en kampbataljon med støtteenheder til Letland som bidrag til NATOs beredskab. Med Danmarks deltagelse i NATO’ beredskab bidrager danske soldater til at håndtere en af NATOs største sikkerhedsudfordringer forårsaget af Ruslands krig i Ukraine og udfordrende tilstedeværelse i Østersøregionen.

Fra juli 2024 - januar 2025 har Danmark ledelsen af Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG 1).

 

Som en del af NATOs sikkerhedsforanstaltninger patruljere flådestyrken i farvandene omkring Europa herunder Østersøen og Nordatlanten.