Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Advisory Board for frivillighed og ligestilling har været forbi de danske udsendte i Letland, hvor de tager konkrete erfaringer med hjem fra besøget.
Forsvarets Advisory board for frivillighed og ligestilling på rundvisning i Camp Valdemar. Forrest er det den fungerende leder af rådgivningsorganet generalmajor Jacob Christian Alexa. Foto: Lærke Weensgaard / Forsvaret
Af Forsvaret
Advisory board for frivillighed og ligestilling har været i Letland for at besøge de danske udsendte. Her har de været rundt og se forholdene i Camp Valdemar og tale med nogle af de mange soldater om, hvad der fungerer og ikke fungerer i den danskbyggede lejr. Formålet for besøget er, at boardet kan samle konkrete erfaringer, som kan bruges på kasernerne hjemme i Danmark.
”Hjemme har vi haft nogle gode drøftelser, og tanken med dette besøg er, at medlemmerne får lejlighed til at se, hvad det er for nogle vilkår soldaterne lever under, når de så er udsendt. På den måde ser Advisory Boardet også, hvordan vilkårene enten tilgodeser eller ikke tilgodeser ligestilling og frivillighed. Det er en naturlig del af at tage temperaturen i Forsvaret”, fortæller generalmajor Jacob Christian Alexa, som er fungerende leder af Advisory Board.
Forsvaret er i øjeblikket i en kæmpe udvikling. Der ankommer hele tiden nyt materiel, der skal ansættes endnu flere til at anvende det nye materiel og løse de opgaver, det kaster af sig. Desuden er værnepligten blevet ligestillet, så alle danske unge bliver kaldt ind til Forsvarets Dag. Det er alt sammen noget, som kræver store mængder skattepenge, som Forsvaret er forpligtiget til at anvende på en ansvarlig måde. Det skal Advisory Board for frivillighed og ligestilling hjælpe med.
Medlemmerne af Advisory Board vises rundt i Camp Valdemar. Foto: Lærke Weensgaard / Forsvaret
Advisory Board er et rådgivningsorgan, som består af repræsentanter fra Forsvaret, men også repræsentanter fra civile virksomheder og organisationer, der til hverdag arbejder med de problemstillinger, som boardet skal rådgive om.
Denne sammensætning skaber de bedste muligheder for, at værdifulde erfaringer fra det civile kan oversættes til den militære verden. De civile erfaringer kan dog ikke altid oversættes til Forsvaret direkte. Derfor er det også vigtigt for medlemmerne i Advisory Board at komme ud og opleve soldaterne på kasernerne og i lejrene.
Samtaler i Camp Valdemar. Foto: Lærke Weensgaard / Forsvaret
”Vi er blevet mødt med en stor fortælleglæde og åbenhed omkring forholdene i Camp Valdemar. Det er enormt positivt, da det sender et godt signal, om at soldaterne trives i lejren. Det har givet et godt indtryk af stedet og trivslen på stedet”, fortæller Henriette Laursen, som er direktør for KVINFO.
Ved besøget i Letland er der også blevet fundet erfaringer, som Advisory Boardet kan bruge til deres videre arbejde - blandt andet om hvordan ligestilling kan fungere i hverdagen og i den fremtidige værnepligt.
Medlemmerne af Advisory Board orienteres om forholdene i Camp Valdemar. Foto: Lærke Weensgaard / Forsvaret
”Jeg synes, jeg står med en fornemmelse af, at det er nogle ret fine faciliteter for eksempel indkvarteringen og badefaciliteterne. Det er nogle forhold, som tilgodeser, at der er plads til alle. De tanker kan også bruges derhjemme, når indkvarteringsforholdene skal tilpasses for nye værnepligtige, hvor de unge også skal bo sammen i hverdagen”, fortæller generalmajor Jacob Christian Alexa.
Advisory Board er et rådgivningsorgan, som består af repræsentanter fra Forsvaret, men også repræsentanter fra civile virksomheder og organisationer, der til hverdag arbejder med de problemstillinger, som boardet skal rådgive om.