Soldater i uniform

Forsvarets uniformer må ikke bruges i forbindelse med valgkampe. Foto: Steffen Fog / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Det er ikke tilladt at bruge sin uniform i forbindelse med en valgkamp. Dette gælder for valgplakater, foldere, brochurer og lignende. Det gælder også for hjemmesider og sociale medieplatforme generelt. Det er heller ikke tilladt at bære uniformen, hvis man deltager i debatter, interviews eller ved valgmøder.

 

Denne regel er beskrevet i Forsvarets bestemmelser på følgende måde:

 

Det gælder, at medmindre Forsvaret i befaling eller ved anden tjenstlig instruktion har givet samtykke må Forsvarets udleverede uniformer, insignier og kendetegn ikke anvendes af Forsvarets personel uden for tjenesten;

 

  • I forbindelse med demonstrationer eller optog af enhver karakter,
  • I forbindelse med deltagelse i politiske debatter eller andre manifestationer af politiske holdninger for eksempel, men ikke begrænset til valgplakater eller andre former for politisk profilering,
  • I forbindelse med arbejde for anden arbejdsgiver, uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet.
     

Man kan læse seneste indskærpelse af reglerne her: Regler for brug af Forsvarets uniform