Afsked i Roskilde lufthavn.

Soldater går ombord på fly i Roskilde. Billeder er fra en tidligere udsendelse til Baltikum. Foto: Louise Hedegaard / Forsvaret

Fra august 2025 vil Danmark endnu en gang udsende en kampbataljon med støtteenheder til Letland som en del af NATO’s kollektive forsvar af Baltikum og Østeuropa.

 

I den forbindelse vil der 14. august blive afholdt et afskedsarrangement i Roskilde Lufthavn for at markere deployeringen af Forsvarets hovedstyrke.

 

Til stede vil være forsvarsminister Troels Lund Poulsen samt chef for Hærkommandoen, generalmajor Peter Boysen. Begge vil holde tale for soldaterne og deres pårørende.

 

Pressen inviteres til at overvære arrangementet, hvorefter der vil være mulighed for korte interviews med ministeren, hærchefen og udvalgte soldater.

 

For at beskytte soldaterne og deres pårørende vil der gælde særlige regler for fotografering, som skal efterleves for at få adgang. Pressen opfordres derudover til at vise hensyn.

 

Mødested: Roskilde Lufthavn ved gæsteparkeringspladsen. Der vil stå personel i gule veste, som vil føre jer videre.

 

Tid: Ankom klokken 07.00

 

Akkreditering: Send en mail til fko-l-kpr07@mil.dk med navn og kontaktoplysninger samt særlige ønsker eller behov (fx adgang til strøm eller tidsbehov for at kunne stille udstyr op). Af hensyn til lufthavnens behandlingstid skal dette være gjort senest tirsdag 12. august klokken 13.30

 

Kontakt på dagen:

Emil Arenholt Mosekjær, presserådgiver ved Forsvarskommandoen

+45 4024 9667