Danmark på fjendens side

81 jager- og 11 støttefly fra de seksten NATO-medlemslande deltager i øvelserne, og der er tæt trafik i luften over basen i Konya, når flyene har take-off  til formiddagens mission. Nogle af de nyeste medlemmer, som ikke stiller med fly, deltager med servicemedarbejdere, planlæggere og observatører. På den måde bliver de intregreret i øvelserne og får dermed tilegnet sig en viden, der skal bruges, når deres egne flyvevåbner erhverver sig fly. Men luften er ikke kun tyk af fly; engelske udtryk flyver konstant igennem luften. Men på trods af, at alle bruger det engelske modersmål, kan der opstå sprogbarrierer, idet der er adskillige varierende accenter. Men netop fordi NAM foregår over to uger, er der tid til, at disse eventuelle sprogforskelle udjævnes. 

Under missionerne bliver landene inddelt i to hold, som henholdsvis skal angribe og forsvare et område, der er udpeget som operationsfelt. Afviklingen foregår i det sydvestlige Tyrkiet i et område, der arealmæssigt er større end Danmark. Holdene benævnes Red Air og Blue Air, hvor de førstnævnte optræder som fjenden. Red Airs rolle er at forsvare et område som Blue Air angriber. Alle nationerne skiftes til at spille henholdsvis ” the good guys” og ”the bad guys”. På missionen i dag er Danmark på Red Air holdet, sammen med bl.a. Portugal, Ungarn, Rumænien og Grækenland.  Holdet råder over tyve fly, som er en blanding af F-16, MIG21, MIG29. Specielt til denne øvelse defineres flyenes våbensystemer, som om de var MIG-fly. Helt konkret betyder det, at der er systemer i F-16 jagerne, som de ikke må benytte under øvelsen. Derudover råder de over et af NATOs AWACS-fly (Airborne Warning And Control System), en lufttanker fra Tyrkiet og to Jammer-fly fra Storbritannien.

De to hold bruger en dag til at planlægge den taktik, der skal bruges den følgende dag, når missionerne afvikles. Det drejer sig om at prøve at forudsige, hvor og hvordan Blue Air angriber. Og selvom det ”bare” er en træningsmission, kræver det en skærpet koncentration fra piloterne. Dels foregår missionerne i ukendte områder, dels foregår radiokontakten på et andet sprog. Endelig er den tætte trafik i luftrummet god træning for den enkelte pilot. 

NAM løber over to uger, og sværhedsgraden af missionerne bliver optrappet dag for dag. Som eksempel kan nævnes, at rækkevidden af Red Airs våben øges, således det bliver vanskeligere for Blue Air at indtage området. 
Der er mange fordele ved at gennemføre disse øvelser. Både piloter, teknikere og flyvelederne bliver fortrolige med den måde, de andre parter opererer på. Og der kan da også opstå misforståelser hen ad vejen, både sprogmæssigt og proceduremæssigt. Her yder træningsmissionerne et godt udgangspunkt for etableringen af et samarbejde, hvor landenes flyvevåbner kan udvikle fælles procedurer og standarder for flyvningerne, som skal bruges, hvis det en dag bliver alvor.       

Foto, top: MIG 29, Eskil John-Nielsen Ferreira, Flyvevåbnets Fototjeneste
Foto, bund: Susanne Bøgh Mortensen, Flyvertaktisk Kommando

Oprettet af Susanne Bøgh Mortensen, FTK-LESEK den 17 september 2004