[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Ligesom, at de fleste har én slags tøj til hverdag og én slags tøj til fest, har Flyvevåbnet også uniformer til kamp, til galla, til hverdag - og til arrangementer som Flyvevåbnets 60 års jubilæum.

På jubilæumsdagen vil mange af Flyvevåbnets militære ansatte derfor være at finde i den såkaldte ’stationsuniform’. En uniform, der består af en flyverblå habit og hvid skjorte, et sort slips, et par hvide handsker og et par sorte strømper med et par matchende sorte sko til. Derudover kan ansatte med medaljer bære disse, og Flyvevåbnets officerer vil bære en ceremoniel dolk.


Major Heine Larsen fra Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole
viser den særlige uniform frem i Viborg Domkirke. Bemærk dolken, som
kan ses i et større billede længere nede. (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste)


Uniformens store synlighed blev upraktisk

Måden at klæde sig på har haft stor betydning gennem militærets historie. Det er derfor langt fra tilfældigt, hvordan uniformer er sammensat – tværtimod.

Alt fra handsker til farvevalget har sin helt særlige historie.

- I gammel tid brugte man stærke farver i uniformerne for at imponere modparten ved at vise dem, at man havde råd til den slags. Senere blev uniformen en måde at udvise nationalitet på. Danskerne havde for eksempel røde og hvide uniformer – et levn der stadig i en vis grad kan ses i livgardens uniformer, fortæller seniorsergent Bent Christian Jensen, sagsbehandler i Flyvertaktisk Kommando.

Under første verdenskrig ændredes opfattelsen af uniformen dog.

- Man fandt så småt ud af, at farvede uniformer var upraktiske i krigssammenhænge på grund af den store synlighed, de havde. Derfor begyndte man at pille farverne af uniformerne. I stedet blev det til, at man ved formelle sammenhænge, kunne tage den pæne, gemte uniform frem, forklarer Bent Christian Jensen.


Den ceremonielle dolk, som Flyvevåbnets officerer har med sig ved fejringen af 60 års jubilæet. (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste)