Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Førstehjælp med taktik og TIC TAC
I denne uge står den på taktisk førstehjælpskursus for Flyvevåbnets næste hold mentorer, der skal til Afghanistan. Tirsdag handlede det blandt andet om kunsten at standse blødninger og frigøre blokerede luftveje.
19. maj, 2011 - Kl. 13.15
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
Et par lasede og krøllede ben med store støvler på noget, der en gang var fødder. Blæst op i væg- dimensioner på et lærred. Det er et af de billeder, som skal motivere holdet, der i øjeblikket er på skolebænken, til at få styr på den livreddende førstehjælp i felten.
De kommende mentorer skal ikke bare kunne yde den rette hjælp til skader som skudsår og afrevne lemmer, de skal også kunne hjælpe sig selv, når der ikke er andre, der kan gøre det. Og så skal det hele foregå på en måde, der ikke tiltrækker fjendens opmærksomhed i slagmarken.
Som en del af grunduddannelsen for personel, der skal udsendes, skal alle gennemgå det udvidede kursus i taktisk førstehjælp. OMLT-holdene (Operational Mentor and Liaison Team) er ingen undtagelse. De er, som navnet delvist afslører, særlige hold af soldater, der er uddannet til at rådgive de nye afghanske styrker i kasernedrift.
Hold det simpelt, gør det godt
-Ned med hovedet og overkroppen! Husk at I ligger i felten – hvis der er noget, der rager op, så bliver I skudt!! Stemmen er bestemt og budskabet klart. Oversergent Simone Søderberg udgør den ene halvdel af ugens instruktør-duo i TSE-kurset - Taktisk Sanitet for Enkeltmand.
Mentorerne ligger på græsset i fuld oppakning og vrider sig for at lægge et tourniquet, som er en årepresse, der skal lukke for voldsomme blødninger. Arme og ben står for tur, og soldaterne skal både kunne gøre det på gruppekammeraterne og på sig selv. Det er slet ikke nemt, når man skal mave sig rundt med de mange ekstra kilo grej for ikke at blive opdaget.
-20 sekunder, 30, så er der gået 45 sekunder, er alle færdige?
Simone Søderbergs kollega-instruktør, går rundt og kontrollerer, at alle har nået at lægge tournique’et korrekt og stramt nok om låret, inden de selv, eller deres nødstedte gruppekammerat ville være forblødt.
Kurset har et overordnet motto: Gør simple ting godt! Det handler ikke om at lære en hel masse komplicerede teknikker, men om at blive rigtig god til nogle få og simple, men effektive greb.
-Det er dét, der redder liv, forklarer Simone Søderberg og fortsætter:
- Når vi bruger så lang tid på lige præcis at lægge et tourniquet, er det fordi, de allerfleste af de skader vi ser, har kraftige blødninger til følge. Kan man standse sådan en blødning, så vil man kunne klare mange af de førstehjælpsopgaver, som man risikerer at blive stillet overfor.
Soldaten har ca. 30 sekunder til at lægge tournique'et korrekt på kammeratens arm, før blodtabet bliver kritisk. (Foto: Charlotte Basie
Det er vanskeligere, end det ser ud, at lægge et tourniquet på sit eget ben. Især når man ikke kan risikere at sidde op og gøre det. (Foto: Charlotte Basie)
Velsmagende rekvisitter
Senere på dagen drejer det sig om vejrtrækning. Igen må holdet ud i det grønne med fuld oppakning for at gøre situationen så autentisk som muligt. Efter instruktion falder halvdelen om – de kan ikke få luft, da noget blokerer deres luftveje, og det er nu op til deres gruppekammerat at finde dette noget og fjerne det.
Der er kun én ting at gøre – de må bruge kløer fem til at undersøge makkerens mund for dét, der sidder i vejen. I øvelsens anledning får de dog lov at bruge en gummihandske – mere autentisk behøver det alligevel heller ikke være.
-Og der ser man bare – det objekt, der sad og blokerede, var en tand, som var blevet slået ud. En sød tand, der i dag består af en TIC TAC pebermyntepastil.
Meget at nå
OMLT-holdet, der er nummer seks i rækken, afløser det ’vagthavende’ hold fem i Camp Shorabak, Helmand, til juli. De skal, ligesom de foregående hold, være udsendt i seks måneder. Taktisk Sanitet for Enkeltmand er blot en lille del af deres fire måneders specialuddannelse, hvor de beskæftiger sig med et bredt udvalg af fag og øvelser.
Holdet har netop været to uger på Forsvarsakademiet, hvor de er blevet undervist i kultur- og religionsforståelse, sprog, samarbejde med tolke og politisk forståelse. Forud venter fire ugers træning i militære færdigheder og så en sommerferie, inden det er tid til afsked.
Soldaten tjekker, om den bevidstløse trækker vejret, samtidig med at han undersøger, om der er blødninger under den tilskadekomnes vest. (Foto: Charlotte Basie)
En løs TIC TAC-tand har sat sig fast halsen, og kammeraten må finde den og fjerne den, så soldaten kan få luft. Her er ikke plads til fine fornemmelser. (Foto: Charlotte Basie)
Et par lasede og krøllede ben med store støvler på noget, der en gang var fødder. Blæst op i væg- dimensioner på et lærred. Det er et af de billeder, som skal motivere holdet, der i øjeblikket er på skolebænken, til at få styr på den livreddende førstehjælp i felten.
De kommende mentorer skal ikke bare kunne yde den rette hjælp til skader som skudsår og afrevne lemmer, de skal også kunne hjælpe sig selv, når der ikke er andre, der kan gøre det. Og så skal det hele foregå på en måde, der ikke tiltrækker fjendens opmærksomhed i slagmarken.
Som en del af grunduddannelsen for personel, der skal udsendes, skal alle gennemgå det udvidede kursus i taktisk førstehjælp. OMLT-holdene (Operational Mentor and Liaison Team) er ingen undtagelse. De er, som navnet delvist afslører, særlige hold af soldater, der er uddannet til at rådgive de nye afghanske styrker i kasernedrift.
Hold det simpelt, gør det godt
-Ned med hovedet og overkroppen! Husk at I ligger i felten – hvis der er noget, der rager op, så bliver I skudt!! Stemmen er bestemt og budskabet klart. Oversergent Simone Søderberg udgør den ene halvdel af ugens instruktør-duo i TSE-kurset - Taktisk Sanitet for Enkeltmand.
Mentorerne ligger på græsset i fuld oppakning og vrider sig for at lægge et tourniquet, som er en årepresse, der skal lukke for voldsomme blødninger. Arme og ben står for tur, og soldaterne skal både kunne gøre det på gruppekammeraterne og på sig selv. Det er slet ikke nemt, når man skal mave sig rundt med de mange ekstra kilo grej for ikke at blive opdaget.
-20 sekunder, 30, så er der gået 45 sekunder, er alle færdige?
Simone Søderbergs kollega-instruktør, går rundt og kontrollerer, at alle har nået at lægge tournique’et korrekt og stramt nok om låret, inden de selv, eller deres nødstedte gruppekammerat ville være forblødt.
Kurset har et overordnet motto: Gør simple ting godt! Det handler ikke om at lære en hel masse komplicerede teknikker, men om at blive rigtig god til nogle få og simple, men effektive greb.
-Det er dét, der redder liv, forklarer Simone Søderberg og fortsætter:
- Når vi bruger så lang tid på lige præcis at lægge et tourniquet, er det fordi, de allerfleste af de skader vi ser, har kraftige blødninger til følge. Kan man standse sådan en blødning, så vil man kunne klare mange af de førstehjælpsopgaver, som man risikerer at blive stillet overfor.
Soldaten har ca. 30 sekunder til at lægge tournique'et korrekt på kammeratens arm, før blodtabet bliver kritisk. (Foto: Charlotte Basie
Det er vanskeligere, end det ser ud, at lægge et tourniquet på sit eget ben. Især når man ikke kan risikere at sidde op og gøre det. (Foto: Charlotte Basie)
Velsmagende rekvisitter
Senere på dagen drejer det sig om vejrtrækning. Igen må holdet ud i det grønne med fuld oppakning for at gøre situationen så autentisk som muligt. Efter instruktion falder halvdelen om – de kan ikke få luft, da noget blokerer deres luftveje, og det er nu op til deres gruppekammerat at finde dette noget og fjerne det.
Der er kun én ting at gøre – de må bruge kløer fem til at undersøge makkerens mund for dét, der sidder i vejen. I øvelsens anledning får de dog lov at bruge en gummihandske – mere autentisk behøver det alligevel heller ikke være.
-Og der ser man bare – det objekt, der sad og blokerede, var en tand, som var blevet slået ud. En sød tand, der i dag består af en TIC TAC pebermyntepastil.
Meget at nå
OMLT-holdet, der er nummer seks i rækken, afløser det ’vagthavende’ hold fem i Camp Shorabak, Helmand, til juli. De skal, ligesom de foregående hold, være udsendt i seks måneder. Taktisk Sanitet for Enkeltmand er blot en lille del af deres fire måneders specialuddannelse, hvor de beskæftiger sig med et bredt udvalg af fag og øvelser.
Holdet har netop været to uger på Forsvarsakademiet, hvor de er blevet undervist i kultur- og religionsforståelse, sprog, samarbejde med tolke og politisk forståelse. Forud venter fire ugers træning i militære færdigheder og så en sommerferie, inden det er tid til afsked.
Soldaten tjekker, om den bevidstløse trækker vejret, samtidig med at han undersøger, om der er blødninger under den tilskadekomnes vest. (Foto: Charlotte Basie)
En løs TIC TAC-tand har sat sig fast halsen, og kammeraten må finde den og fjerne den, så soldaten kan få luft. Her er ikke plads til fine fornemmelser. (Foto: Charlotte Basie)