Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Historisk bunker lukket efter 30 år
Siden 1984 har Finderup bunkeren ved Viborg dagligt beskæftiget omkring 130 mennesker og sikret det nordeuropæiske luftrum. Men nu er det slut. Finderup bunkeren blev i går lukket og slukket.
28. juni, 2013 - Kl. 08.01
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]
De forskellige nationaliteter var samlet under den grå himmel på pladsen foran Finderup bunkeren i går. Nationernes flag skulle for sidste gang hales ned af flagstængerne og mere end 100 personer var mødt op for at sige farvel og tak for denne gang til den store underjordiske bunker, som siden den blev bygget i startfirserne, har været brugt som krise- og krigshovedkvarter for den fælles NATO-kommando.
Det var herfra, at man under den kolde krig skulle forsvare luftrummet over og adgangsvejene til Østersøen. Senere, i 1994, fik man til opgave at overvåge og kontrollere luftrummet over Nordeuropa. Igennem de sidste 30 år har bunkeren derfor bidraget til en mere sikker verden.
- Ud over, at bunkeren har leveret kontinuerlig overvågning 24 timer i døgnet 365 dage om året, så har personellet også deltaget i de fleste af NATOs skarpe missioner og været med til udvikling af luftovervågning og luftkrig i NATO, fortæller oberst Søren Falk-Portved.
NATOs forsvarsministre besluttede i 2011 at etablere en ny og slankere kommandostruktur med færre hovedkvarterer og færre ansatte end i dag. Det betød i praksis, at det sidste militære NATO-hovedkvarter i Danmark, CAOC Finderup lukkede i går.
Himlen var grå under paraden i forbindelse med lukningen af CAOC Finderup, hvor folk fra Tyskland,England og Norge blandt andre var mødt op.
Chef for CAOC Finderup, general Henrik Røboe Dam roste blandt andet CAOCs personel og samarbejdspartnere i sin tale under paraden.
Danmark mister en international arbejdsplads
Lukningen af bunkeren får ingen direkte betydning for sikkerheden i Danmark. Vi indgår stadig i NATOs fællesforsvar. Arbejdsopgaverne vil blive flyttet til Uedem, Tyskland, hvor der ligger en tilsvarende bunker:
- Men det betyder, at Danmark mister en god og meget professionel international arbejdsplads. Det internationale militære miljø er af stor værdi, og mange mister muligheden for at gøre tjeneste i Danmark. En international enhed øger altid forståelsen for landet og tolerancen mellem nationerne. Desværre er de økonomiske realiteter over hele NATO af en sådan art, at det er tendensen over alt, forklarer Søren Falk-Portved.
I forbindelse med lukningen af den historiske bunker, blev de forskellige nationers flag taget ned en sidste gang.
Tre etager tømmes via en vareelevator
Den enorme bunker, der stikker tre etager ned i den jyske muld, er bygget til at kunne huse mere end 400 personer i en måned uden eksterne forsyninger af mad og vand. Tre årtiers arbejdsplads skal i forbindelse med lukningen tømmes. Og fordi bunkeren ligger under jorden, er der kun en vej at få alle tingene ud, og det er via bunkerens eneste vareelevator, som kører, hvad der svarer til et trailerlæs på en halv time.
- Vi regner med, at tømningen af bunkeren kommer til at vare fra nu, hvor vi så småt er gået i gang, og så året ud, fortæller Kim Jensen, der er oberstløjtnant i Flyvevåbnet.
Som det sidste, bliver NATO-flaget taget ned.
De forskellige nationaliteter var samlet under den grå himmel på pladsen foran Finderup bunkeren i går. Nationernes flag skulle for sidste gang hales ned af flagstængerne og mere end 100 personer var mødt op for at sige farvel og tak for denne gang til den store underjordiske bunker, som siden den blev bygget i startfirserne, har været brugt som krise- og krigshovedkvarter for den fælles NATO-kommando.
Det var herfra, at man under den kolde krig skulle forsvare luftrummet over og adgangsvejene til Østersøen. Senere, i 1994, fik man til opgave at overvåge og kontrollere luftrummet over Nordeuropa. Igennem de sidste 30 år har bunkeren derfor bidraget til en mere sikker verden.
- Ud over, at bunkeren har leveret kontinuerlig overvågning 24 timer i døgnet 365 dage om året, så har personellet også deltaget i de fleste af NATOs skarpe missioner og været med til udvikling af luftovervågning og luftkrig i NATO, fortæller oberst Søren Falk-Portved.
NATOs forsvarsministre besluttede i 2011 at etablere en ny og slankere kommandostruktur med færre hovedkvarterer og færre ansatte end i dag. Det betød i praksis, at det sidste militære NATO-hovedkvarter i Danmark, CAOC Finderup lukkede i går.
Himlen var grå under paraden i forbindelse med lukningen af CAOC Finderup, hvor folk fra Tyskland,England og Norge blandt andre var mødt op.
Chef for CAOC Finderup, general Henrik Røboe Dam roste blandt andet CAOCs personel og samarbejdspartnere i sin tale under paraden.
Danmark mister en international arbejdsplads
Lukningen af bunkeren får ingen direkte betydning for sikkerheden i Danmark. Vi indgår stadig i NATOs fællesforsvar. Arbejdsopgaverne vil blive flyttet til Uedem, Tyskland, hvor der ligger en tilsvarende bunker:
- Men det betyder, at Danmark mister en god og meget professionel international arbejdsplads. Det internationale militære miljø er af stor værdi, og mange mister muligheden for at gøre tjeneste i Danmark. En international enhed øger altid forståelsen for landet og tolerancen mellem nationerne. Desværre er de økonomiske realiteter over hele NATO af en sådan art, at det er tendensen over alt, forklarer Søren Falk-Portved.
I forbindelse med lukningen af den historiske bunker, blev de forskellige nationers flag taget ned en sidste gang.
Tre etager tømmes via en vareelevator
Den enorme bunker, der stikker tre etager ned i den jyske muld, er bygget til at kunne huse mere end 400 personer i en måned uden eksterne forsyninger af mad og vand. Tre årtiers arbejdsplads skal i forbindelse med lukningen tømmes. Og fordi bunkeren ligger under jorden, er der kun en vej at få alle tingene ud, og det er via bunkerens eneste vareelevator, som kører, hvad der svarer til et trailerlæs på en halv time.
- Vi regner med, at tømningen af bunkeren kommer til at vare fra nu, hvor vi så småt er gået i gang, og så året ud, fortæller Kim Jensen, der er oberstløjtnant i Flyvevåbnet.
Som det sidste, bliver NATO-flaget taget ned.