[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

På den anden side er folk blevet så fortrolige med opgaverne, at det virker helt usandsynligt at tænke på, at størsteparten ikke engang har været her en måned endnu. Det er et sikkert tegn på, at vi er et stykke henne i missionen, at de første soldater er rejst på orlov – eller ”leave”, som det hedder på nydansk. Det er tidligt, men alle kan ikke have leave samtidig, da bataljonen ellers ville være tømt for soldater i de mest populære perioder.

I denne uge har det virket som om, sommeren er slut for i år. Det er køligt, og det har øsregnet i nogle dage. De små bjergveje er blevet meget mudrede, så vi skal tænke os godt om, inden vi kører væk fra de meget få asfalt- og grusveje, der er i vort område.

De lokale beboere siger, at den kommende vinter bliver usædvanlig kold, så vi er gået i gang med at gøre lejren vinterklar. Varmeapparaterne skal sluttes til, og der skal bygges om og lappes huller, så regn og sne ikke fyger ind alle steder.

Mange har allerede lagt den lette sommeruniform væk, og enkelte er set i lejren med sweater eller fiberpels på. På trods af disse tegn på vinterens komme, nægter vi at tro på, at sommeren ikke kommer tilbage i en periode.

Vi har haft besøg at to eksperter, der skulle kontrollere, at de miljømæssige forhold er i orden i de to lejre, som vi har uden for Camp Olaf Rye samt i et område, som vi har forladt.

Bortset fra lidt oliespild i den ene lejr var alt i orden, hvilket er vigtigt. Selv om miljøet hernede lader meget tilbage at ønske, skylder vi befolkningen, at vi rydder op efter os.

Vi har også haft besøg af den militære bilinspektør, der skulle syne ca. 30 af vore køretøjer. Selv om vi er langt hjemmefra, skal vore køretøjer naturligvis leve op til de samme strenge krav, som gælder i Danmark. Vore mekanikere har derfor arbejdet hårdt for at få dem igennem nåleøjet. Det lykkedes.

I vort område har situationen været meget rolig i denne uge, men spændingen lurer under overfladen. Især er den serbiske befolkning nervøs på grund af de tilfælde af mord på serbere, der er sket i andre dele af Kosovo i løbet af de seneste måneder.

Derfor bruger vi en del kræfter på at berolige serberne ved at patruljere ved skoler og isolerede enklaver. Vi gennemfører også mange eskorter af serbere, der skal gennem albansk beboet område for at kunne arbejde eller købe ind.

Det er vort langsigtede mål at få parterne til at tale sammen for at opnå en varig fred og stabilitet. I øjeblikket er dette bestemt ikke let, men vi giver ikke op.



Undersøgelse af biler ved Gazivode

I løbet af ugen har vi fortsat vore forberedelser til at kunne rykke ud til brændpunkter andre steder i Kosovo, hvis chefen for NATO-styrkerne i Kosovo får brug for det. Spejdere og infanterister har trænet sammen, og vi har haft et hold rundt i hele Kosovo for at blive bekendt med forholdene ved de tre andre brigader.

Det var interessant at konstatere, at de andre brigader kæmper med de samme problemer som vi: Mistænksomhed, beskyldninger og provokationer imellem serbere og albanere samt kriminalitet i alle afskygninger.

Den eneste forskel er, at vi i vort område har været forskånet for alvorlige tilfælde af etnisk betonet vold den seneste tid. Vi vil gøre vort til, at dette fortsætter.

Ugen sluttede ikke som normalt med en søndag, hvor der var mulighed for at sove lidt længere end på ugens andre dage og slappe lidt af i løbet af dagen. Tværtimod rykkede det meste af bataljonen ud sammen med et belgisk kompagni for at kontrollere omfanget af smugling fra vor del af Kosovo ind i Serbien.

Dette gør man ved at oprette kontrolposter på alle veje, der fører ud af området og minutiøst kontrollere person- og lastbiler. Hver kontrolpost bemandes med en deling på 20 – 30 soldater for at afskrække eventuelle kriminelle elementer fra at prøve lykken.



En meget våd vagt

Operationen sluttede hen under aften søndag, hvorefter enhederne havde travlt med at forberede næste opgave: En hus- og områdeundersøgelse meget tidligt mandag morgen. Så ugen sluttede med mange aktiviteter og kun lidt søvn.