[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I vort område er alt fredeligt og roligt, bortset fra lidt uro hosvor nabobataljon, hvor serbiske stråmænd er ved at købe albanere ud for at få en bydel i Mitrovica for sig selv. Vi tror, at alle parter venter på de samtaler, der i næste uge skal begynde i Wien mellem en delegation fra Kosovo og repræsentanter fra regeringen i Beograd med deltagelse af topfolk fra FN, NATO og EU.

Man vil ikke endnu tale om Kosovos status, men formentlig kun om praktiske forhold for at undgå, at samtalerne slutter inden de er begyndt. Først om nogen tid – hvis man i øvrigt kan blive enige om de små ting – kan man tage hul på at diskutere Kosovos status.

Albanerne forventer fuld selvstændighed og serberne håber på fortsat tilknytning til Serbien. Nogle vil til sin tid blive glade og nogle vil helt sikkert blive meget skuffede og vise dette på alle måder, de kan. Den tid, den sorg – lige nu har vi ro til at bringe befolkningsgrupperne lidt nærmere til hinanden. Det er lige lykkedes at få de fattige landmænd til at besigtige marker sammen og endog at drikke sodavand sammen.

Dette lyder ikke af meget, men det er det faktisk. Hidtil har de været hunderædde for hinanden og ikke turdet komme i nærheden af deres egne marker af frygt for ”de andre”. Næste skridt bliver at få dem til at pløje og så deres marker før vinteren. For at få dem i gang vil vi give dem en portion såsæd og gødning – lige meget til albanere og serbere. Dette har alle accepteret og der er blevet holdt mange møder mellem serbere og albanere, ledet af vore unge officerer, om hvordan det skal gøres i praksis.

Dette kræver enorm tålmodighed af vore folk, men for hvert minut, parterne taler sammen, glemmer de lidt mere, at de egentlig er bange for hinanden. Vi synes, at det går rigtig godt og håber nu blot ikke, at en begivenhed udefra - som for eksempel en voldshandling et andet sted i Kosovo - får parterne til at trække sig tilbage igen.

I denne uge har mange af cheferne og stabsofficererne været hjemme i Danmark for at undervise på chefkursus for det hold, der til februar skal afløse os. Det er næsten ikke til at tro, at det allerede er et halvt år siden, vores egen chefgruppe sad på dette kursus. Fraværet af mange af nøglepersonerne har betydet ekstra arbejde for de, der har været tilbage, men det er vigtigt, at næste hold får en god indføring i, hvad missionen i Kosovo går ud på.

Vi er ved at komme ind i de store orlovsperioder, hvor op til hver 5. soldat er væk. Turen kommer til alle, så folk er meget gode til at dække ind for kolleger, der er på orlov. Samtidig er det rart at få folk tilbage med ny energi.

I Banja skrider byggeriet af den nye delingslejr frem med stormskridt. Det varer nok højst et par uger, før vi kan lade vor litauiske spejderdeling flytte ind i sit nye og bedre hjem.



Lejren i Banja - arbejdet skrider frem.

I denne uge har vi skiftet begge vore foresatte chefer. Mandag blev den franske brigadechef skiftet ved en stor parade, hvor vi deltog med 25 danske og litauiske soldater samt vor fane. Fredag deltog bataljonschefen i en endnu større parade, hvor hele KFOR-styrken fik ny chef, en tysk general. Begge de to nye chefer har masser af erfaring i at føre enheder og lover rigtig godt. Vi glæder os til at se, hvad de har i ærmet til os.

Vi har i dag søndag haft besøg af den nye franske brigadestab, der spiste brunch sammen med os og derefter fik en briefing om, hvad den danske bataljon kan og vil. Det er vigtigt at have et godt og ærligt forhold til dem, der giver os vore opgaver.



Brigadestabens besøg ved DANBN.

Vi har også haft tid til at spille fodbold mod et lokalt hold. Det er vigtigt, at lokalbefolkningen ser soldaterne fra denne side også. Vi vandt, men der blev straks aftale en revanchekamp. Vort litauiske basketballhold udslettede et hold fra FN-politiet og vort hold må nu se sig om efter bedre modstandere.



Fodboldkamp mellem DANBN og et lokalt hold.

Ugen sluttede med melding om optøjer ved et albansk fodboldstadium i Mitrovica, hvor nogle politifolk blev generet af en flok tilskuere, der var ophidsede over, at deres kammerat var blevet anholdt. Vi gjorde vores beredskabsdeling klar, men blot tilsynekomsten af en af vore patruljer var nok til, at folk gik hjem. Det er snart på tide, at politiet hernede kan klare sådan noget selv, men de er stadig særdeles glade for at have os i ryggen.