Danske soldater gør en forskel i Irak

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Der har været ting, som det har været svært at få gennemført eller klar fra begyndelsen, men sådan vil det altid være på et hold 1.
Men derfra og til at kalde det en fiasko, er der så stor afstand, at jeg slet ikke kan kende det.
Tværtimod.

Sådan siger chefen for den danske bataljon i Irak, oberst Niels H. Bundsgaard, når han bliver præsenteret for mængden af negativ omtale, som dels danske politikere og dels danske medier har lagt frem for den danske offentlighed.
- Det er ganske enkelt ikke retfærdigt overfor soldaterne, siger han videre. De har alle udvist en pionérånd, som det er sjældent at møde.

Set fra min stol er der tale om en succes trods de problemer, vi har haft.
Vi har løst opgaverne indtil nu, og vi er godt i gang med også at løse de næste opgaver.
Soldaterne har gjort en kanonindsats, og alle har deres andel i, at missionen har været en succes indtil nu.

Vi nåede frem til Kuwait den 2. juni. Den 6. juni nåede vi frem til indsatsområdet, hvor området, der skulle danne rammen om vores lejr, var en ruin af en gammel militær forlægning, hvor intet – absolut intet – kunne bruges, og den 12. juni overtog vi ansvaret fra englænderne. Ansvarsområdet er på omkring 3000 kvadratkilometer, eller et område på nogenlunde samme størrelse som Fyn.

Det synes jeg faktisk er rigtig flot klaret af soldaterne. På én gang fik de ryddet den gamle lejr, fik opbygget en ny, løst de operative opgaver og sikrede samtidig arbejdet og enheden.
Selv englænderne udtrykte anerkendelse for, at vi kunne tage over med så kort forberedelsestid.

Besvær med logistikken
Bataljonen var ganske rigtigt i begyndelsen ramt af nogle logistiske problemer, og et eller andet sted kan jeg godt forstå de frustrationer, logistik-folkene havde, siger obersten, og det er selvfølgelig en ringe trøst, at f.eks. briterne har haft lignende – om muligt større – problemer. Men når det er sagt, så synes jeg, at det er vigtigt at understrege, at bataljonen hele tiden har løst sin opgave.

Som nævnt var det en gammel militærlejr, vi overtog, og som det første måtte vi rydde det hele. Der var intet, der kunne bruges.

Derfor var det nærmest den flade sandørken, der kom til at danne fundament for den danske lejr, Camp Eden, der langsomt, men sikkert skød op af det rene ingenting. Ingeniørdetachementet gjorde et rigtigt flot stykke arbejde, og de mange folk, som egentlig havde andre opgaver, deltog i dette arbejde, på trods af temperaturer på 50-60 grader i den bagende sol.

Der er ingen grund til at tale om temperaturerne i skyggen, for der var ganske enkelt ingen skygge at finde.
Vi måtte flere gange have folk til afkøling hos lægen – i ordets bogstaveligste forstand.
Det var en meget primitiv lejr, der kom til at danne rammen om dels det fortsatte arbejde i lejren og dels de mange patruljer som den lette opklaringseskadron sammen med de danske og litauiske motoriserede panserenheder gennemførte.

Indstillingen var dybt professionel fra alle, fastslår Niels Bundsgaard.
Samtidig havde den primitive lejr den psykiske virkning, at alle kunne se forbedringerne næsten fra dag til dag. Pludselig kunne man flytte ind i telte, og en dag kunne teltenes aircondition følge med temperaturerne. Pludselig en dag var feltrationerne skiftet ud med rigtig mad. En dag var det muligt at få et bad i en badecontainer.

Sådan kunne jeg blive ved. Der kom hele tiden synlige resultater af de anstrengelser, som alle lagde for dagen.

Derfor kan jeg også godt forstå personellets frustrationer over den hjemlige presses negative behandling af dem, siger obersten. De gjorde et kanon flot stykke arbejde, og alligevel blev de næsten hængt ud som idioter derhjemme. Personligt synes jeg, at jeg er blevet behandlet ganske pænt af pressen hjemme, men jeg kan ikke sige det samme for mine soldaters vedkommende. Det har de simpelthen ikke fortjent.



Sikkerhed
Hvis Niels Bundsgaard skal gøre en slags status for dels de opnåede resultater og dels de fremtidige mål, bruger han tre overordnede overskrifter: Sikkerhed, politiske arbejde og genopbygning.

Når vi siger sikkerhed, er vi også nødt til at sige, hjælp til selvhjælp. Vi arbejder på, at irakerne skal have deres egen sikkerhedsorganisation, og derfor løser vi ikke opgaven, ved blot at fange forbrydere for dem.

Derfor har danskerne gennemført en række kurser for kommende lokale politifolk. Det er i høj grad de danske MP’ere, der bruges i den forbindelse. Vores MP’ere er kendt for dels deres store professionalisme og dels for at løse opgaver på den demokratiske facon, som er kendetegnende for danskere.

Den fordobling af den danske MP-styrke, der blev en realitet for nylig, betyder, at MP’erne nu også har mulighed for at assistere ved patruljeringer mv.

- ”Vores politi”, som Niels Bundsgaard omtaler de irakiske politifolk i området, omfatter seks politistationer med i alt omkring 400 irakiske politibetjente, gør meget store fremskridt, siger obersten. For os er det en selvfølge at møde på arbejde, det er det ikke altid her, men vores politifolk møder faktisk på arbejde, og de er begyndt at udføre egentligt opsøgende arbejde – også når vi ikke ser på det, så også her synes jeg, at vi kan være stolte af vores arbejde.

Det sikkerhedsmæssige område omfatter også ansættelse af vagtpersonel til en række klart definerede opgaver som bevogtning af banker, elværker, vandværker mv. Niels Bundsgaard forklarer, at et af de største problemer i området, er, at hver gang, man har gennemført et projekt, f.eks. fået vandforsyningen til at virke et sted, så må pumper mv. sikres. Ellers bliver de ganske enkelt stjålet.

Disse vagtfolk findes typisk blandt tidligere militærfolk og blandt folk, som har tilknytning til de lokale sheiker.
Det nyeste sikkerhedsmæssige projekt kalder Niels Bundsgaard for ”Iraqi Civil Defence Corps”, der trods navnet ikke må forveksles med den gængse opfattelse af et Civilforsvar, som vi tidligere kendte det i Danmark.



- I øjeblikket er vi ved at uddanne ca. 60 mand til styrken, men målet er omkring 200 lokalt hvervede folk, fortæller obersten. Der bliver tale om en meget mobil, men slagkraftig, styrke, der skal kunne operere i hele ansvarsområdet, og på sigt overtage de sikkerhedsmæssige opgaver, den danske bataljon har i øjeblikket.

Her ved udgangen af september og i løbet af oktober regner jeg med, at vi har en styrke af omtrent delingsstørrelse klar, så de dels kan deltage i de danske patruljer, og dels kan deltage i uddannelsen af nye folk, fortsætter Niels Bundsgaard. Når hold 2 kommer herned, er det mit mål at kunne aflevere en styrke, der vil svare nogenlunde til et kompagni, og en gang midt i 2004 er det målet, at styrken skal kunne arbejde helt selvstændigt.

Der bliver tale om et relativt kort, men intensivt uddannelsesforløb, hvor de første tre uger kan ses som en slags grundskole, hvor eleverne lærer helt basale færdigheder som skydning, signaltjeneste og førstehjælp.

Mens uddannelsen står på, vil eleverne også blive mødt med en form for holdningspåvirkning, der sammen med en meget bred hvervning skal forhindre, at disse nye autoriteter skal fristes til at falde tilbage i en rolle, der bedst kan sammenlignes med det frygtede ”Saddam-politi”.
- Det er vigtigt, at denne styrke har den folkelige opbakning, siger Niels Bundsgaard, og omtaler den nye styrke som en styrke, der skal være elsket af folket og frygtet af de kriminelle.

Politisk arbejde
På den politiske front arbejder den danske bataljon mod at få udbygget det politiske system, som englænderne havde lagt grundstenen til. Første mål har været at få oprettet et slags amtsråd, hvis der skal drages en sammenligning til danske forhold. ”Northern Basrah Regional Council”, som ”amtsrådet” hedder, dækker de omkring 3000 kvadratkilometer, der er det danske ansvarsområde.

Den danske bataljonschef er formand for dette råd, mens næstformanden er valgt blandt lokale tillidsfolk. Derudover er der repræsentanter fra alle byråd i området, fra de lokale sheiker, der er en slags stammehøvdinge, den irakiske politichef samt lokale teknikere, der har forstand på vand, el, skolevæsen, sundhedsvæsen o.lign.

Under dette ”amtsråd” er der oprettet en række udvalg, hvor de lokale eksperter arbejder tæt sammen med den danske bataljons CIMIC-folk.
Samarbejdet rækker endnu dybere i det lokale samfund, idet danske CIMIC-folk og de danske delingsførere har fået pladser i de lokale byråd.

Dertil har jeg en række faste møder med de omtalte sheiker, der har en meget stor betydning i det lokale samfund, og vi gennemfører hver uge et møde i en slags sikkerhedsråd, vi har. Dette råd omfatter blandt andet den lokale politichef og nogle af vore MP’ere, fortsætter Niels Bundsgaard.

Sideløbende med dette holder vi en række møder med de politiske partier i området. Det er dem, der taler de irakiske borgeres sag, og samtidig får vi på den måde en rimelig sikkerhed for, at vore informationer når ud til borgerne, mens det også giver en vis grad af accept fra de lokale opinionsdannere, når de inddrages på den måde. På samme måde holder jeg lejlighedsvis møder med lokale præster.

Den danske bataljons område er stærkt shiamuslimsk.
Jeg lægger meget stor vægt på, at vi også gennemfører nogle af de ting, som de lokale folk foreslår i de forskellige råd, siger Niels Bundsgaard, men samtidig er der også emner, hvor mine oplæg er ultimative og ikke til debat.

Niels Bundsgaard deltager desuden i mere sociale sammenkomster.
Da den shiamuslimske ayatollah Mohammad Baqer al-Hakim blev dræbt ved et attentat sidst i august, sendte bataljonschefen officerer ind i den nærliggende større by, al-Qurnah, til byens lokale ledere med personlige kondolencer. Attentatet var sket i byen Najaf langt væk fra al-Qurnah, men det var alle shiamuslimer, der havde lidt et tab.

- Jeg er selv meget tilfreds med de resultater, vi har nået på forholdsvis kort tid, og jeg skal da gerne indrømme, at nogle gange føler jeg det, som om jeg var med i en film, så jeg må knibe mig selv i armen for at komme tilbage til virkeligheden, siger han.


Genopbygningen
Et af de største problemer, bataljonen har mødt, har været at få gang i genopbygningen.
- Ret beset skulle genopbygningen nok have været sat hurtigere i gang, da de egentlige krigshandlinger var overstået, siger Niels Bundsgaard. Vi mangler at præsentere irakerne for nogle færdige projekter, så de med egne øjne kan se, at der sker noget.
Irakerne er trætte af snak, nu vil de se resultater.

Den danske bataljon er begyndt at præstere resultater, og har blandt andet gennem et frugtbart samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp på stedet fået gennemført 17 mindre projektet, der sikrer rent drikkevand til borgerne i disse områder.
Og der er hele tiden nye projekter i støbeskeen.

- Men vi må erkende, at der stilles nogle særlige krav, fordi vi – som tidligere nævnt – hele tiden skal være forberedt på, at skulle sikre de projekter, vi gør færdige, fortsætter obersten. Hvis ikke der er sat vagter på, så bliver pumper, kabler med videre ganske enkelt stjålet, inden der er gået 24 timer efter projektets færdiggørelse. Det trækker nogle ressourcer ud af styrken, hvilket igen har betydet, at jeg også har måttet bruge dele af mit faglige personel i vagttjenesten. Det har jeg faktisk været lidt ked af at skulle gøre, men det har været nødvendigt.



Til gengæld kan jeg næsten ikke rose soldaterne nok. Den enkelte soldat har ikke været direkte inddraget i det politiske arbejde, men ellers har de deltaget aktivt i alt.
De har selvfølgelig haft en meget vigtig rolle i hele sikkerhedsarbejdet, og her mener jeg ikke mindst, at de har deltaget i uddannelsen af de lokale folk, der efterhånden skal kunne stå for sikkerheden i området.

Hver eneste soldat udfylder sin plads, så den samlede opgaveløsning kan gennemføres fuldstændig efter mine intentioner, siger bataljonschefen. De går til opgaven i det vi kalder en ”soft approach”. Det betyder, at soldaterne viser respekt overfor civilbefolkningen, men dog også at de hele tiden er forberedte på, at der på ingen tid kan opstå en farlig situation.
- Vores soldater er fantastisk gode til denne opgave, slutter bataljonschefen oberst Niels H. Bundsgaard, og de danske soldater gør en forske...