Det danske Sanitetselement i Camp Warehouse - Kabul

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

På trods af den danske styrkes lidenhed er enheden alligevel udstyret med en sådan gruppe. Og dog - DANCON har sin egen sygeplejerske i sin midte til at tage sig af de små skavanker, som dagliglivet i det fjerne fører med sig og for at udgøre et forbindelsesled til stedets feltlazaret, der ligger i Camp Warehouse. På felthospitalet / feltlazarettet arbejder danske sygeplejersker og læger fra Sanitetselementet.

Danmark har nu gennem en årrække arbejdet hårdt på at oprette sit eget feltlazaret, men det har hidtil ikke været anvendt på en mission. Sidste år åbnede der sig en mulighed for, at et dansk, kirurgisk team kunne indgå i det fungerende feltlazaret i Kabul, og det første personale gjorde sine erfaringer her i august og september 2002. Dette arbejde er nu videreført fra februar måned i år. Normalt ville der nu være en operationssygeplejerske, 1 kirurg og 1 anæsthesilæge tilstede, men sommerens personaletranghed gør, at vi i øjeblikket står uden en dansk kirurg. En sådan kommer dog igen hen mod slutningen af måneden.

Derfor står vi sådan lidt ved siden af DANCON gruppen, men bor selvfølgelig sammen med de øvrige danskere i Camp Viking.

Meningen med vores tilstedeværelse er, at vi skal høste erfaringer fra det praktiske arbejde fra et militært feltlazaret. Denne erfaring skulle siden komme det danske feltlazaret til gode når, hvis og såfremt Danmark ønsker at bruge det på en mission. Derfor vælges primært kontraktansatte sygeplejersker og læger fra DIB-felthospitalet til dette arbejde, og de opholder sig i Kabul mellem 4 og 12 uger.

Vi får herigennem en uvurderlig erfaring i at orientere os i, hvordan et sådant hospital er bygget op, og hvordan det er bragt til at fungere. Men vi ser også, hvordan ressourcerne er anvendt f.eks. til anskaffelse af operationsinstrumenter, til røntgenudstyr, laboratorieydelser m.m. Det er vigtigt, fordi Danmark forlanger, at en tilskadekommen eller syg, dansk soldat skal tilbydes samme forhold ude, som de, der er på et amtssygehus derhjemme - og det er ikke altid lige nemt at leve op til disse krav.



Felthospitalet set udefra

På felthospitalet behandler vi selvfølgelig først og fremmest soldater, der hører hjemme under ISAF. Desuden har vi et behandlingsansvar overfor de civile afghanere som på en eller anden måde er lønnet af ISAF. Endelig tager vi imod de skadede, som kommer til os f.eks. efter trafikulykker. Det vil sige, at felthospitalet først og fremmest er bygget op til at behandle akutte skadetilstande. Denne organisationsmåde kom til at bestå sin prøve under terrorangrebet mod den tyske bus med soldater på vej til lufthavnen i Kabul (KIA) den 7. juni, hvor et større antal tilskadekomne fik behandling, og modellen fungerede godt.

Det vil også sige, at felthospitalet er bemandet med læger fra en lang række specialer i en sådan udstrækning, at de er i stand til at modtage, selektere og prioritere et større antal tilskadekomne for at yde en første indsats. For det er ikke nødvendigvis meningen, at alt skal færdigbehandles her på stedet. Parallelt med sygehusfunktionen er der tilført vores virksomhed en stor evakueringsenhed, MEDEVAK. Denne har til opgave at sikre hjemtransport til Europa på en tryg måde. For danskernes vedkommende ville det blive med tysk materiel til Køln og derfra med danske specialenheder til København og Rigshospitalet.

Ligesom der findes en bred vifte af nationale kontingenter under ISAF´s paraply, er mange nationer medvirkende til at få feltlazarettet til at fungere. Dette internationale samarbejde i vores sektor er af ny dato og hidtil således uprøvet. Grundstammen er selvfølgelig tysk personale, rekrutteret fra deres militære hospitaler derhjemme. Ud over os danskere er der så læger og plejepersonale fra Ungarn, Frankrig, Letland, Holland, Bulgarien og Kroatien. Derfor er den kulturelle behandlingsbaggrund forskellig, ligesom sprogbarrierer kan opstå. Selv om vores officielle omgangssprog er engelsk, er det langtfra alle, der behersker det.



Et internationalt lægeteam opererer på felthospitalet

Fra de hjemlige græsgange ved vi, hvor svært det det kan være at få et samarbejde til at fungere mellem afdelingerne og i afdelingen. Her er sproget en faktor yderligere i dette komplicerede samspil. Hvad der end måtte være årsagen, virker det dog nærmest modsat. Alle bestræber sig på at få det til at fungere, og det gør det. Sprogbarrierer bliver ikke et problem, og hjælpsomheden er stor.

Det er derfor en fornøjelse at se et kirurgisk team fungere på et tysk felthospital, hvor kirurgen er fransk, anæsthesilægen ungarsk, operationssygeplejersken dansk og medhjælperen på gulvet fra en fjerde nation. Men det er en udfordring, som tages op, og den løses nydeligt.

I det stille hverdagsliv på lazarettet kan de ovenfor omtalte patientkategorier ikke altid udfylde vores tid. Derfor har vi, parallelt med vores daglige arbejde, indledt et samarbejde med diverse hospitaler i Kabul for, som en humanitær hjælp, at operere nogle af deres patienter. Vi viser hermed vores velvilje udadtil og rækker en hånd frem, samtidig med at Kabul, hvor behovet for medicinske behandlinger er stort, får en tiltrængt hjælp.

Vi får i tilgift tilført erfaring i alle behandlingsled, og det er særdeles vigtig at øve samarbejdet mellem alle personalekategorier, ligegyldigt fra hvilket land, de måtte komme. Det lærer os også at forberede os på, hvor barsk klimaet her ude er, ikke kun mod os mennesker, men også mod de ret følsomme apparater, vi har. Klimaanlægget i operationsstuerne arbejder på højtryk i varme med op mod 40 grader i skyggen. Det vil derfor blive ulideligt varmt inde i en operationscontainer, hvis disse nyttige hjælpemaskiner ikke fungerer. Ved at arbejde med systemet lærer vi dets styrker og svagheder at kende og kan forbygge svigt.



Et internationalt team af sygeplejersker assisterer under operation

Vi lærer en masse nyttigt i Kabul og glæder os over denne erfaring. Sommeren er over os med hele sin kraft, så det ville være forkert at sige, at vi ikke har det godt.