Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
»EN BØN OM KÆRLIGHEDENS MAGT«
Mindehøjtidelighed for de fire tyskere, der blev dræbt ved terrorangrebet pinselørdag.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Tirsdag morgen, den 10. juni, var størstedelen af beboerne i Camp Warehouse meget tidligt på benene, idet de fire tyske soldater, der omkom ved terrorbombningen pinselørdag, på denne dag skulle transporteres hjem til Tyskland. Men inden hjemtransporten skulle der afholdes en mindehøjtidelighed i Camp Warehouse.
Mindehøjtideligheden var berammet til at finde sted kl. 06:30, men allerede et godt stykke tid forinden var den store paradeplads fyldt næsten til bristepunktet. Udover de mange soldater fra lejren var der inviteret mange gæster til højtideligheden. Således var repræsentanter for både den afghanske regering, officerer fra den afghanske hær og politiofficerer mødt talstærkt op. Ligeledes var der officielle repræsentanter for forskellige ambassader.
Der herskede total stilhed på paradepladsen, hvor de flagsmykkede kister med de døde var placeret på ladet af fire tyske lastbiler. Foran bilerne var der opstillet billeder af de dræbte soldater.
Umiddelbart før ceremonien skulle begynde, ankom DCOM ISAF, den hollandske brigadegeneral, Bertholee, den tyske ambassadør i Afghanistan samt COM-KMNB, brigadegeneral Werner Freers til paradepladsen og på slaget 06:30 lød tonerne af J.S. Bachs »Air« fra nogle diskret anbragte højttalere.
Efter denne stemningsfulde, musikalske indledning fulgte taler af DCOM ISAF og af COM-KMNB. Begge generaler talte kort men fyndigt om den forfærdelige og afskyvækkende terrorhandling, der fandt sted pinselørdag mod den tyske ISAF-bus, hvor de fire tyske soldater blev dræbt og hvor omkring 30 soldater blev såret. Begge generaler brugte også udtrykket fej og krysteragtig om terrorhandlingen. Men general Freers slog fast, at den slags feje handlinger ikke skulle få ISAF ud af Afghanistan, idet ISAF er her netop for at hjælpe den afghanske stat med at dæmme op for terrorismen.
Den tyske, lutherske feltpræst, Herwart Argow, indledte den kirkelige del af mindeceremonien med at læse udvalgte stykker fra Bibelen, bl.a. fra Matthæusevangeliet, kapitel 11, vers 28: »Kom til mig, alle I, der er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.«
Herefter læste den hollandske feltpræst, Bert Hes, HQ ISAF, fra Davids Salme 90, hvor det bl.a. hedder: »Du lader mennesket vende tilbage til støvet. Du siger: ”Vend tilbage, I mennesker!” Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der svandt, som en nattevagt. Du skyller dem bort, de sover ind. De er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt. - Herre, lær os at tælle vore dage, så vi får visdom i vore hjerter.«
Endelig bad den tyske, katolske præst, Alfons Hutter, Herrens egen bøn, Fadervor, som vist alle bad med på enten stille for sig selv eller højt - og hver på sit sprog. Den kirkelige del af ceremonien sluttede med, at Alfons Hutter lyste den gamle, aronitiske velsignelse.
General Freers talte igen meget kort og nævnte navnene på de fire omkomne tyskere. Jeg fornemmede, at der gik et sug gennem forsamlingen, da navnene blev læst, for på det tidspunkt var det ikke os alle, der kendte navnene på de døde. Enhver må svare for sig selv, men det virkede på mig personligt meget hårdt at høre navnet på specielt en af tyskerne, jeg havde talt en del med. Nu var det ikke længere den anonyme død, der taltes om, nu var det fire tyske kammerater, det gjaldt. Det virkede meget stærkt, selv på en garvet værnspræst som mig.
Igen lød der musik fra det opstillede anlæg. Denne gang var det et uddrag fra en samling tysk militærmusik. Stykket er formet som en bøn og bærer titlen »A Prayer Of The Power Of Love«
Som afslutning blæste en hollandsk officer et velkendt stykke musik, der traditionelt benyttes ved lejligheder som denne: »I Had A Comrade«.
Mindehøjtideligheden forløb meget værdigt og efter at paraden var aftrådt, defilerede deltagerne forbi de fire kister og tog opstilling langs den rute, hvor lastbilerne med de flagsmykkede kister skulle køre til hovedvagten i lejren. Herefter blev kisterne kørt i kortege til lufthavnen, KIA, hvor der ligeledes fandt en kort højtidelighed sted.
Det danske kontingent var talstærkt repræsenteret ved ceremonien og alle var enige om, at det var en værdig måde at tage afsked med de fire tyske kammerater på. Vi gik stille og roligt hjem med en følelse af højtid i hjertet og mon ikke de fleste kunne erklære sig enige i den sætning, der blev nævnt i den ene af talerne ved paraden: »We will remember them!« Betydningen af denne sætning er dobbelttydig: dels betyder den direkte, at vi vil mindes og huske dem, men dels kan den også forstås i en mere vidtgående betydning, nemlig at deres død ikke skal være forgæves men at vi vil ære deres minde ved at fortsætte den opgave, de også var en del af.
We will remember them!
Tirsdag morgen, den 10. juni, var størstedelen af beboerne i Camp Warehouse meget tidligt på benene, idet de fire tyske soldater, der omkom ved terrorbombningen pinselørdag, på denne dag skulle transporteres hjem til Tyskland. Men inden hjemtransporten skulle der afholdes en mindehøjtidelighed i Camp Warehouse.
Mindehøjtideligheden var berammet til at finde sted kl. 06:30, men allerede et godt stykke tid forinden var den store paradeplads fyldt næsten til bristepunktet. Udover de mange soldater fra lejren var der inviteret mange gæster til højtideligheden. Således var repræsentanter for både den afghanske regering, officerer fra den afghanske hær og politiofficerer mødt talstærkt op. Ligeledes var der officielle repræsentanter for forskellige ambassader.
Der herskede total stilhed på paradepladsen, hvor de flagsmykkede kister med de døde var placeret på ladet af fire tyske lastbiler. Foran bilerne var der opstillet billeder af de dræbte soldater.
Umiddelbart før ceremonien skulle begynde, ankom DCOM ISAF, den hollandske brigadegeneral, Bertholee, den tyske ambassadør i Afghanistan samt COM-KMNB, brigadegeneral Werner Freers til paradepladsen og på slaget 06:30 lød tonerne af J.S. Bachs »Air« fra nogle diskret anbragte højttalere.
Efter denne stemningsfulde, musikalske indledning fulgte taler af DCOM ISAF og af COM-KMNB. Begge generaler talte kort men fyndigt om den forfærdelige og afskyvækkende terrorhandling, der fandt sted pinselørdag mod den tyske ISAF-bus, hvor de fire tyske soldater blev dræbt og hvor omkring 30 soldater blev såret. Begge generaler brugte også udtrykket fej og krysteragtig om terrorhandlingen. Men general Freers slog fast, at den slags feje handlinger ikke skulle få ISAF ud af Afghanistan, idet ISAF er her netop for at hjælpe den afghanske stat med at dæmme op for terrorismen.
Den tyske, lutherske feltpræst, Herwart Argow, indledte den kirkelige del af mindeceremonien med at læse udvalgte stykker fra Bibelen, bl.a. fra Matthæusevangeliet, kapitel 11, vers 28: »Kom til mig, alle I, der er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.«
Herefter læste den hollandske feltpræst, Bert Hes, HQ ISAF, fra Davids Salme 90, hvor det bl.a. hedder: »Du lader mennesket vende tilbage til støvet. Du siger: ”Vend tilbage, I mennesker!” Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der svandt, som en nattevagt. Du skyller dem bort, de sover ind. De er som græsset, der gror om morgenen; om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen er det vissent og tørt. - Herre, lær os at tælle vore dage, så vi får visdom i vore hjerter.«
Endelig bad den tyske, katolske præst, Alfons Hutter, Herrens egen bøn, Fadervor, som vist alle bad med på enten stille for sig selv eller højt - og hver på sit sprog. Den kirkelige del af ceremonien sluttede med, at Alfons Hutter lyste den gamle, aronitiske velsignelse.
General Freers talte igen meget kort og nævnte navnene på de fire omkomne tyskere. Jeg fornemmede, at der gik et sug gennem forsamlingen, da navnene blev læst, for på det tidspunkt var det ikke os alle, der kendte navnene på de døde. Enhver må svare for sig selv, men det virkede på mig personligt meget hårdt at høre navnet på specielt en af tyskerne, jeg havde talt en del med. Nu var det ikke længere den anonyme død, der taltes om, nu var det fire tyske kammerater, det gjaldt. Det virkede meget stærkt, selv på en garvet værnspræst som mig.
Igen lød der musik fra det opstillede anlæg. Denne gang var det et uddrag fra en samling tysk militærmusik. Stykket er formet som en bøn og bærer titlen »A Prayer Of The Power Of Love«
Som afslutning blæste en hollandsk officer et velkendt stykke musik, der traditionelt benyttes ved lejligheder som denne: »I Had A Comrade«.
Mindehøjtideligheden forløb meget værdigt og efter at paraden var aftrådt, defilerede deltagerne forbi de fire kister og tog opstilling langs den rute, hvor lastbilerne med de flagsmykkede kister skulle køre til hovedvagten i lejren. Herefter blev kisterne kørt i kortege til lufthavnen, KIA, hvor der ligeledes fandt en kort højtidelighed sted.
Det danske kontingent var talstærkt repræsenteret ved ceremonien og alle var enige om, at det var en værdig måde at tage afsked med de fire tyske kammerater på. Vi gik stille og roligt hjem med en følelse af højtid i hjertet og mon ikke de fleste kunne erklære sig enige i den sætning, der blev nævnt i den ene af talerne ved paraden: »We will remember them!« Betydningen af denne sætning er dobbelttydig: dels betyder den direkte, at vi vil mindes og huske dem, men dels kan den også forstås i en mere vidtgående betydning, nemlig at deres død ikke skal være forgæves men at vi vil ære deres minde ved at fortsætte den opgave, de også var en del af.
We will remember them!