[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Generelt udnytter parterne enhver lejlighed til dels at beskylde modparten for forsøg på etnisk chikane og udrensning, dels at kræve mere sikkerhed fra den danske bataljon. Dette uagtet, at der måtte være tale om gemene kriminelle handlinger som primært er ren politiopgave for det lokale politi, KPS, og FN-politiet, UNMIKPOL.
Nu har vi været i Kosovo i mere end tre måneder, og de fleste af os har været på leave eller skal meget snart af sted. Alle soldater har ret til 3 ugers leave, enten i Danmark eller i udlandet. Når folk står foran vores postkontor og venter på leave bussen, er der en god og forventningsfuld stemning, og der er som ofte en lille afskedskomité til stede for at ønske dem, der skal på leave en rigtig god ferie.
Når der er personer på leave, betyder det ofte at de tilbageværende må tage en ekstra tørn, men det gør ikke så meget, for alle ved, at det også snart bliver deres tur til at komme af sted.
Dagene går forsat hurtigt, og der er en del af arbejdet, der er blevet rutine nu.
I begyndelsen tænkte vi meget over, hvordan vi bedst muligt kunne løse opgaverne, men nu kommer de allerfleste opgaveløsninger helt naturligt, fordi vi har prøvet de fleste ting før.
Den forgangne uge har budt på en del oplevelser. Den 24. og 25. maj var Forsvarschefen på besøg. Han landede om formiddagen den 24. maj i Pristina lufthavn, og blev derefter eskorteret til Camp Olaf Rye af vores militærpoliti.
Der var opstillet et fint æreskommando for ham lige uden for vores stabsbygning, og det virkede som om, at han synes godt om det.
Efter frokost orienterede han alt dansk personel, om hvad der rører sig i Forsvaret, og hvad der sandsynligvis kommer til at ske med vores arbejdsplads i de kommende år.
Forsvarschefen inspicerer æreskommandoet
Derefter besøgte han det motoriserede pansrede infanterikompagni i deres delingslejr Camp Mont Segur, hvorfra man kan se store dele af Mitrovica by.
Dagen efter var der bestilt en helikopter til ham, så han kunne besøge de lettiske soldater i den lille serbiske enklave Banja, og de franske soldater i klostret ved Devic.
For soldaterne var det en god oplevelse at se Forsvarschefen, og han brugte gerne lidt tid på at tale med dem, når han mødte dem, enten i lejren eller mens de var ude på opgaver.
Forsvarschefen i samtale med sektionsfører på værkstedet
Den 26. maj skulle vi sige farvel til vores franske opklaringseskadron. Franskmændene har nemlig kun en udsendelsesperiode på 4 måneder. Der blev gennemført en flot parade, hvor franskmændene som vanligt kom marcherende ind under sang.
Den sene eftermiddagssol skinnede ned over hele den danske bataljon, mens obersten holdt sin afskedstale, og den franske eskadronchef fik en afskedsgave, som tak for et rigtigt godt samarbejde. Det er jo altid en lille smule sørgeligt at skulle skilles fra gode kollegaer, men vi vil altid have vores fælles oplevelse at tænke tilbage på.
Den nye franske opklaringseskadron, som skal arbejde sammen med os, så længe vi er i missionen, er ved at komme på plads. Det ser allerede nu ud til, at de ligesom deres forgængere kommer til at få stor betydning for bataljonens kommende opgaveløsning.
Lørdag den 29. maj var der overdragelsesparade ved vores franske nabobataljon i Camp Belvedere. Der var naturligvis inviteret en delegation fra den danske bataljon til at overvære festlighederne.
Franskmændene er meget ferme til eksercits, og det var en flot parade, hvor den nye chef for enheden fik overrakt fanen for bataljonen. Efterfølgende var der reception med en masse lækre franske specialiteter, og er der noget franskmændene er gode til, så er det at servere bugnende fade med god mad.
Franskmændene på vej til parade
Søndag er normalt en dag, hvor vi forsøger at slappe lidt af. Men søndag de 30. maj blev lidt anderledes. Som følge af den ovenfor beskrevne situation var der nemlig behov for, at vi iværksatte en operation for at gennemføre hus- og områdeundersøgelse i et område, der igennem længere tid har vakt vores mistanke. Allerede kl.0500 var der aktivitet i lejren, for alt skulle være klar til kl. 0700, hvor operationen blev iværksat.
Det var vores baltiske kompagni, der var ansvarlig for operationen, men de blev støttet af både vores pansrede motoriserede infanterikompagni, vores franske opklaringseskadron, ingeniører, militærpolitiet og personel fra staben (CIMIC og tolke). Bataljonens fremskudte kommandostation var også på stedet for ved selvsyn at følge operationen. Operationen gik godt, og alle kom hjem i god behold, selv om de fleste nok var lidt trætte.
DANBN/KFOR
Ugedagbog uge 22