ISAF uge 34

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Hertil kommer, at der er sket en del ændringer i hverdagen, fordi NATO har overtaget ansvaret for ISAF. Vi har kunnet mærke det derved at der er kommet mere personel end tidligere inde i hovedkvarteret i Kabul by heriblandt ca. 30 danskere.



Velkommen til Kabul

Dem skal vi støtte logistisk, hvilket betyder at de kommer en del på besøg hos os i Camp Viking. Dette har også været med til at ændre hverdagsbilledet i vores lejr på en positiv måde. De kan ikke stå for den hygge, som vi har i den danske lejr og som de selvfølgelig ikke har de samme muligheder for at skabe inde hos sig selv.

Samtidig har NATO’s indmarch også betydet at de fleste af de tidligere kontorer for staben i hovedkvarteret er blevet erstattet med containere. Disse containere bliver stillet oven på hinanden og udgør fremover stabens arbejdsplads. Der er tale om mange containere som i sagens natur fylder godt op inde i hovedkvarterets område.




NATO overtager ansvaret for ISAF Head Quarters

Det imponerende ved NATO og de missioner, som NATO leder, er at der er tale om et meget højt professionelt stade og en sikker fornemmelse for, hvordan et multinationalt samarbejde bør forløbe. Hvor mærkeligt det end kan lyde, så giver denne stærke meget professionelle ledelse en større frihed nedad til i strukturen, fordi det bliver mere tydeliggjort, hvilke opgaver som hovedkvarteret løser og hvilke opgaver vores brigade - Kabul Multinational Brigade (KMNB) skal løse.

Lidt firkantet udtrykt kan man sige, at Hovedkvarteret tager sig af de overordnede ”militærpolitiske” områder, hvorimod KMNB i højere grad beskæftiger sig med sikkerheden på gadeniveau.

I KMNB har den canadiske ledelse stort set gennemført de ændringer, som canadierne har ønsket sig. På længere sigt er der tale om en styrkelse af hele ISAF på det grundlag.
Der er dog et men, som følge af at ISAF kun opererer i og omkring Kabul. Det betyder, at den fred og sikkerhed, som ISAF tilstedeværelse sikrer, kun uendeligt langsomt siver ud i resten af Afghanistan.

Befolkningen så gerne at ISAF kunne udvides til at omfatte hele landet, men det er det for tidligt at tage stilling til og dermed sige noget om. Der er imidlertid så meget arbejde, der skal gøres, og med de ressourcer, vi har til rådighed, når vi desværre ikke alt det, vi gerne ville. Men der er stor vilje tilstede blandt soldaterne til at løse de opgaver, der er os pålagt.

De to forhold, at det er blevet en NATO-mission og at Canada har overtaget ledelsen af KMNB, har ikke givet vore soldater mindre arbejde. Vore forbindelseshold arbejder tålmodigt og hårdt. De meget vigtige kontakter, som blev knyttet i løbet af de første uger, vi var her, viser sig nu værdifulde.

Hvad der kunne se ud som en ren militær opgave, nemlig at stå som garant for sikkerheden for lokalbefolkningen, viser sig at kaste lys over områder, hvor det kan være nødvendigt at gå ind med en humanitær indsats.

KMNB råder således over en række hold, der er specialiseret i at stable et samarbejde på benene mellem vore militære myndigheder og de lokale civile myndigheder. Det tekniske udtryk for samarbejdet mellem militære og civile myndigheder er CIMIC. CIMIC-organisationen består udover deltagelse fra Canada, Tyskland og Frankrig – som også leverer enheder til KMNB - af hold fra blandt andet Finland, Sverige og Norge.

Hvor forbindelsesofficererne i højere grad sørger for at opsøge de myndigheder, hvor det er nødvendigt at skabe en kontakt og sørge for at disse er stabile og troværdige, undersøger CIMIC de konkrete behov for hjælp i et samarbejde med de lokale myndigheder såsom borgmestre og tilsvarende.

CIMIC løser i en vis udstrækning selv opgaverne, men kan også forsøge at inddrage private hjælpeorganisationer i projekterne, som CIMIC har sat i gang på baggrund af de oplysninger, som forbindelsesofficererne måske har indsamlet.



Dansk forbindelseshold på arbejde

Vi har fra dansk side lagt tyngden i de opgaver, som forbindelsesholdene løser, mens især finnerne har fokuseret på CIMIC-arbejdet. Og vore norske og svenske samarbejdspartnere arbejder også med CIMIC. Vi kan ikke undvære nogen i dette brede samarbejde. Der er ingen, der kan påtage sig alle opgaver. Der er med andre ord tale om en flerstrenget strategi i det arbejde, vi som ISAF står for i og omkring Kabul.



Kabul City Police hovedkvarter set fra TV-hill, et af de højeste punkter i Kabul

Men fra tid til anden bliver de humanitære opgaver meget påtrængende, og så må vi stå til rådighed her og nu. Det er ofte ikke meget, vi kan gøre, men sandheden er, at det lidt vi kan gøre, gør vi med stor dygtighed og med en motiverende entusiasme. Og her står det tyske felthospital bestemt ikke i baggrunden.

Det sker ofte, at en familie henvender sig ved Camp Warehouse’s hovedvagt med et sygt barn. Eller måske er der tale om en patient, som bliver overført fra et af de lokale hospitaler, fordi der skal gennemføres en kompliceret undersøgelse. Derudover kan der være tale om, at der skal opereres på patienten, og det lokale sygehus ikke har det nødvendige udstyr og læger, der er uddannet godt nok.

Det skete søndag eftermiddag: En dreng på ca. ni år, det er ikke altid, ISAF ved den slags helt præcist, havde få dage i forvejen været ude for et trafikuheld, og han havde brækket lårbensknoglen så uheldigt, at de to knoglebrudstykker var gledet fra hinanden. På det lokale hospital ville man ikke kunne hjælpe drengen.
Han blev opereret i mandags, og i løbet af nogle uger vil han igen være i stand til at lege med sine jævnaldrende.

Det militære og det humanitære arbejde følges ad. Det ville være vanskeligere at gennemføre en humanitær indsats i og omkring Kabul, hvis ikke ISAF var her. Uden ISAF ville der ikke være nogen fred at sikre i Afghanistans hovedstad, og den humanitære indsats som private og statslige hjælpeorganisationer gennemfører, ville ikke nå så mange, som den faktisk gør.

Man bliver lidt glad for, og stolt over at få lov til at gøre en lille del af det arbejde, som ISAF fredstøttende operation varetager.