Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Kæmpe eksplosioner for en sikkerheds skyld
Klokken nærmer sig 8.30 onsdag morgen den 23. juli. Siden klokken 7.00 har EOD-folkene været i gang med at gøre klar til dagens sprængning.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Rendegraveren kommer kørende med den sidste af tre store kasser med håndvåbenammunition, som tidligere lå og flød rundt ørkenen i den danske styrkes ansvarsområde.
EOD-folkene er ammunitionsrydderne, der sørger for, at de danske soldater kan frit uden risiko for at støde på farlige gamle granater og ammunition, der ligger og flyder.
Kasserne indeholder omkring et tons sprængstof og om lidt skal det sendes til himmels og blive uskadeliggjort. Oversergent Ole Tang står nede i hullet, hvor kasserne skal placeres og dirigerer rendegraveren. Kasserne skal stå helt tæt, forklarer dagens sprængningsleder oversergent Per Madsen, som står ved siden af hullet.
- Kasserne er pakket som lagkager. Først et lag sprængstof, så ammunition og så igen sprængstof. Nederst og øverst er der anbragt 500 grams sprænglegemer, fortæller Per Madsen.
Lagkagemetoden sikrer, at hver enkelt patron bliver uskadeliggjort.
Ole Tang står med sprængsnoren, der skal forbinde elledningen, detonatoren og sprængstoffet, mens rendegraveren læsser jord ned over de tre kasser. Per Madsen sender hjælperne væk i sikker afstand, så kun Ole Tang bliver tilbage, når ledningerne og detonatoren skal placeres. Sikkerheden er i højsædet, for når man arbejder med eksplosiver, så kan det gå galt, hvis ikke alle forholdsregler bliver taget og overholdt.
- Man skal altid have respekt for sprængstof, understreger Per Madsen.
Også selv om det meste af ammunitionen ligger urørt i de, det var pakket i fra fabrikken.
Ammunitionen er samlet ind over stort set hele det danske ansvarsområde, hvor det ligger spredt efter, at Irak har været mere eller mindre i krig gennem de seneste 20 år. Tre krige har hærget hen over landet startende med Iran-Irak krigen og efterfølgende de to Golf-krige. Ammunitionen er efterladninger fra de tusindvis af kampstillinger, som Saddam Husseins hær byggede over hele landet.
I dag ligger granater, håndvåbenammunition og håndgranater spredt og de lokale har fundet ud af, at mange af granaterne indeholder kobber og messing, som kan sælges. Derfor forsøger irakerne at pille kobberet og messingen ud af granaterne med primitive redskaber. En ikke ufarlig beskæftigelse, som med jævne mellemrum koster både sårede og døde.
De danske EOD-folk tager altid ufarligt ammunition med og bortsprænger det et andet sted, hvis det vel at mærke er ufarligt. Kan de ikke være helt sikre, ja, så sprænger de det bort på stedet, hvor det er fundet.
Per Madsen har fordelt folkene på to poster, der skal sikre, at der ikke kommer folk ind til sprængningsområdet, når eksplosionen kommer. Kort efter kalder han op til den danske lejr og fortæller, at han sprænger klokken 8.30.
Sekunderne tikker frem mod klokkeslettet, og præcist 8.30 lyder braget. En kæmpe røg- og støvsky rejser sig mod himlen, og kort efter begynder jordstykker at lande på jorden igen. Støvskyen driver langsomt væk, og Per Madsen kalder igen op til lejren og meddeler, at sprængningen er vellykket.
- Ja, det kunne vi høre, bemærker lejrens radiovagt, og det til trods for, at Camp Eden ligger hele otte kilometer væk.
Med et gigantisk brag ryger et tons ueksploderet håndvåbenammunition i luften. Ammunitionen er indsamlet rundt over det danske ansvarsområde i Irak, som flyder med ubrugt ammunition efter cirka 20 års krigstilstand.
EOD-folkene nærmer sig igen krateret, som er resterne af de 1000 kilo sprængstof. Et hul på fire-fem meters dybde og en diameter på cirka ti meter er alt, hvad der er tilbage kort efter klokken 8.30 denne onsdag morgen. Et krater få meter væk afslører, at mængderne af ueksploderet ammunition er enorme. Foreløbigt har de danske EOD folk sprængt omkring 20 tons væk af alt fra geværammunition til en flybombe.
Krateret efter sprængningen er fem meter dybt og cirka ti meter bredt. EOD-folkene kan efterfølgende tage hjem til Camp Eden efter endnu en dags arbejde.
Rendegraveren kommer kørende med den sidste af tre store kasser med håndvåbenammunition, som tidligere lå og flød rundt ørkenen i den danske styrkes ansvarsområde.
| De tre kasser indeholder ubrugt ammunition fra en række gamle irakiske kampstillinger. Ammunitionen er alt fra 7,62 mm til 20 mm. |
EOD-folkene er ammunitionsrydderne, der sørger for, at de danske soldater kan frit uden risiko for at støde på farlige gamle granater og ammunition, der ligger og flyder.
Kasserne indeholder omkring et tons sprængstof og om lidt skal det sendes til himmels og blive uskadeliggjort. Oversergent Ole Tang står nede i hullet, hvor kasserne skal placeres og dirigerer rendegraveren. Kasserne skal stå helt tæt, forklarer dagens sprængningsleder oversergent Per Madsen, som står ved siden af hullet.
- Kasserne er pakket som lagkager. Først et lag sprængstof, så ammunition og så igen sprængstof. Nederst og øverst er der anbragt 500 grams sprænglegemer, fortæller Per Madsen.
Lagkagemetoden sikrer, at hver enkelt patron bliver uskadeliggjort.
Ole Tang står med sprængsnoren, der skal forbinde elledningen, detonatoren og sprængstoffet, mens rendegraveren læsser jord ned over de tre kasser. Per Madsen sender hjælperne væk i sikker afstand, så kun Ole Tang bliver tilbage, når ledningerne og detonatoren skal placeres. Sikkerheden er i højsædet, for når man arbejder med eksplosiver, så kan det gå galt, hvis ikke alle forholdsregler bliver taget og overholdt.
| Oversergent Ole Tang står med sprængsnoren. |
Også selv om det meste af ammunitionen ligger urørt i de, det var pakket i fra fabrikken.
Ammunitionen er samlet ind over stort set hele det danske ansvarsområde, hvor det ligger spredt efter, at Irak har været mere eller mindre i krig gennem de seneste 20 år. Tre krige har hærget hen over landet startende med Iran-Irak krigen og efterfølgende de to Golf-krige. Ammunitionen er efterladninger fra de tusindvis af kampstillinger, som Saddam Husseins hær byggede over hele landet.
I dag ligger granater, håndvåbenammunition og håndgranater spredt og de lokale har fundet ud af, at mange af granaterne indeholder kobber og messing, som kan sælges. Derfor forsøger irakerne at pille kobberet og messingen ud af granaterne med primitive redskaber. En ikke ufarlig beskæftigelse, som med jævne mellemrum koster både sårede og døde.
De danske EOD-folk tager altid ufarligt ammunition med og bortsprænger det et andet sted, hvis det vel at mærke er ufarligt. Kan de ikke være helt sikre, ja, så sprænger de det bort på stedet, hvor det er fundet.
Per Madsen har fordelt folkene på to poster, der skal sikre, at der ikke kommer folk ind til sprængningsområdet, når eksplosionen kommer. Kort efter kalder han op til den danske lejr og fortæller, at han sprænger klokken 8.30.
Sekunderne tikker frem mod klokkeslettet, og præcist 8.30 lyder braget. En kæmpe røg- og støvsky rejser sig mod himlen, og kort efter begynder jordstykker at lande på jorden igen. Støvskyen driver langsomt væk, og Per Madsen kalder igen op til lejren og meddeler, at sprængningen er vellykket.
- Ja, det kunne vi høre, bemærker lejrens radiovagt, og det til trods for, at Camp Eden ligger hele otte kilometer væk.
Med et gigantisk brag ryger et tons ueksploderet håndvåbenammunition i luften. Ammunitionen er indsamlet rundt over det danske ansvarsområde i Irak, som flyder med ubrugt ammunition efter cirka 20 års krigstilstand.
EOD-folkene nærmer sig igen krateret, som er resterne af de 1000 kilo sprængstof. Et hul på fire-fem meters dybde og en diameter på cirka ti meter er alt, hvad der er tilbage kort efter klokken 8.30 denne onsdag morgen. Et krater få meter væk afslører, at mængderne af ueksploderet ammunition er enorme. Foreløbigt har de danske EOD folk sprængt omkring 20 tons væk af alt fra geværammunition til en flybombe.
Krateret efter sprængningen er fem meter dybt og cirka ti meter bredt. EOD-folkene kan efterfølgende tage hjem til Camp Eden efter endnu en dags arbejde.