Redegørelse vedrørende den 21. august 2003

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det fremgår af sagen, at MP-sergenterne A og B dagen før - den 20. august 2003 – skulle bistå 10 irakiske politifolk med at eftersøge og i givet fald anholde bl.a. den pågældende iraker på grundlag af arrestordrer fra dommeren i Al Basrah.

Ved ankomsten til den eftersøgtes hus så MP-sergenterne en ung mand løbe ud af huset med et gevær af typen AK 47. A afgav to varselsskud op i luften, men irakeren fortsatte sit løb. A afgav derefter et sigtet skud mod en jordvold skråt foran den flygtende for at få ham til at forstå, at han skulle stoppe.

Umiddelbart efter de første tre varselsskud afgav én af de irakiske politifolk ligeledes et varselsskud uden virkning.

Manden forsvandt og blev forgæves eftersøgt ved rundering i landsbyen.

Dagen efter – den 21. august 2003 – besluttede de to MP-sergenter igen at forsøge at anholde den eftersøgte. De kørte alene ud til landsbyen og steg ud af deres køretøj i nogen afstand fra den eftersøgtes hus.

Da MP-sergenterne til fods var kommet hver sin vej rundt om huset, så A manden fra dagen før springe over et vandløb ved huset. A var 100 % sikker på, at det var den samme person og forfulgte denne, der tilsyneladende var ubevæbnet.

A havde i tankerne, at irakeren igen kunne få fat i det gevær, som han var set med dagen før, idet MP tidligere havde fundet våben, der var gemt udendørs. A afgav derfor to varselsskud op i luften og i alt fire sigtede skud i jorden og i en jordvold foran den flygtende, der havde fået et forspring på ca. 50 m.

Irakeren fortsatte imidlertid og øgede hele tiden afstanden. På et tidspunkt kom han ud af syne.

Da A var ca. 75 m fra landsbymuren, som irakeren var forsvundet bag dagen før, dukkede irakeren pludseligt op igen ved et hjørne med front mod A, der som refleks afgav et kasteskud mod manden.

A konstaterede, at irakeren var ramt og løb hen for at yde førstehjælp. A lagde sit gevær på jorden. En anden iraker kom til stede og hjalp til med at anlægge en forbinding. Pludselig tog hjælperen geværet, som A dog straks fik vristet tilbage.

A, der efterfølgende havde hængt sit gevær over skulderen, løb hen til MP-køretøjet for at hente førstehjælpstasken. Samtidig havde hjælperen fået båret den sårede hen til køretøjet.

Da A skulle til at anlægge en ny forbinding, begyndte sammenstimlede civile personer at flå i hans gevær. A tog derfor geværet af og lagde det ind i køretøjet mellem forsæderne. Da A ville fortsætte med at yde førstehjælp, så han, at hjælperen igen havde fået fat i geværet og rettet det mod ham med en finger på aftrækkeren. Irakeren så ud som om han søgte efter sikringen, og det var tydeligt, at han forsøgte at tage aftræk.

A trak sin pistol og skød et varselsskud op i luften efter at have befriet sig fra en person, der havde grebet fat i ham bagfra. A afgav yderligere tre varselsskud i jorden foran irakeren, der fortsat stod med geværet og febrilsk ledte efter sikringen. Da A bemærkede, at irakeren havde sluppet aftrækkeren, sprang han frem mod manden og slog ham i hovedet med pistolskæftet, hvorefter han fik fravristet irakeren geværet.

MP-sergenterne satte sig ind i deres køretøj, og nogle af irakerne fik anbragt den sårede bag i køretøjet. Da de skulle til at køre, opdagede A, at en beklædningsgenstand blev lagt over et eller andet uden for køretøjet. Han sprang ud af bilen, rev beklædningsgenstanden væk og opdagede sit gevær, som han på ny tog til sig.

Den sårede iraker blev kørt til Al Qurnah, hvorfra han blev fløjet i helikopter til et felthospital i Al Basrah.

MP-sergent B har bl.a. forklaret, at han kun med en sikkerhed på 60 – 70 % kunne genkende den sårede, som den bevæbnede person, der var undveget dagen før. B havde ikke set irakeren blive skudt, idet han som aftalt med A havde kørt MP-køretøjet mod landsbyen for at afskære irakerens flugtrute.

Den sårede iraker har forklaret, at han løb, fordi nogle soldater skød varselsskud efter ham, samt at han blev skudt i ryggen, mens han løb væk. Han havde ikke været bevæbnet, da han undveg dagen før, han blev skudt.

Ifølge en retsmedicinsk udtalelse er det mest sandsynligt, at irakeren er blevet ramt i ryggen.

Efter omstændighederne – herunder at formålet var anholdelse af en kriminel person, der dagen før var set undvige med et gevær – handlede A inden for soldatens ret til at anvende nødvendig, minimal magt, da han afgav varselsskud for at søge at afskære irakeren fra muligheden for at bevæbne sig på ny.

Da irakeren derefter pludselig dukkede op ved et hjørne ca. 75 m væk med front mod A, havde A rimelig grund til at frygte, at irakeren nu var bevæbnet, og han handlede derfor inden for soldatens almindelige ret til at åbne ild for at afværge et overhængende angreb.

Ud fra en samlet vurdering foretages der således ikke videre i sagen.



B.H. Frandsen
auditør


Chefen for Hærens Operative Kommandos udtalelse i anledning af offentliggørelsen af auditørens undersøgelsesrapport:

Auditøren har færdiggjort undersøgelsen af skudepisoden den 21. august i Irak. Auditøren fastslår, at den sårede iraker, som de danske soldater forsøgte at anholde, er en kendt kriminel. Der er ikke fundet grundlag for at rejse sigtelse mod de implicerede soldater.

Der er i det danske missionsområde i Irak tale om særdeles omfattende og alvorlige opgaver, som soldaterne løser under vanskelige vilkår, og desværre er det ikke altid muligt at undgå magtanvendelse, der i yderste konsekvens kan have alvorlige konsekvenser.

Relateret artikel
21-08-2003 | 15:42 | Irak
Iraker såret i det danske operationsområde