[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Ikke mindst i en tid, hvor vi fortsat har mange flere faste opgaver end normalt som følge af urolighederne og den ustabile situation herned. Det betyder også, at vi er en del, der varetager nye opgaver. Alle tager dog udfordringen op med stor iver. Vi er fortsat i gang med oprydningen efter urolighederne. Det er alt lige fra regnskaber til udbedring af vores lejre.
Bataljonen har forfattet en plan for, hvad vi gør, hvis der igen skulle blive mere uro i området. Det betyder, at vi har en realistisk plan at arbejde ud fra. Et faktum, der gør vores opgaveløsning nemmere.
Den normale dagligdag indfinder sig alle steder i lejren. Der bliver repareret biler, skiftet dørhåndtag, kørt patruljer og holdt vagt. En af de eneste ting der ikke er helt på plads er vores tilladelse til at løbetræne udenfor lejren. Det er naturligvis ikke det største problem, da vi har en fin løberute i lejren. Det bør ses som et sundhedstegn, at soldaterne har et ønske om at vende tilbage til ”normalen”. At ønsket ikke passer sammen med beredskabet, er beklageligt. Soldatens sikkerhed går naturligvis forud for alt andet. Til gengæld har vi udbedret løberuten i lejren og planlægger at sætte skilte op med distancer.
Bataljonen gennemfører fortsat selvstændige operationer i muligt omfang. Der er blevet ledt efter våben og lavet en masse checkpoints på de større veje i området. Desværre er det italienske kompagni af politi-soldater taget tilbage til Sarajevo. De var ganske gode til at lave checkpoints.
Belgisk checkpoint ved østbroen i Mitrovica
Der bliver fundet en del våben og ammunition i grøfter og vejsider for tiden. Det er ganske normalt for årstiden. De lokale begynder at bevæge sig ud på deres marker. Herved finder de ting og sager. Aktiviteten på markerne giver jævnligt anledning til uenighed om skel og adgangsveje. Vi gør, hvad vi kan for at mægle i de værste sager. Husdyr har det også med at skifte ejermand på denne årstid. Desværre er det ikke altid med alles velsignelse. Der har længe været planer om at oprette et ko-arkiv. Et arkiv, med billeder, der viser hvem der ejer hvilke dyr.
Vores forstærkning er, som bekendt, rejst hjem. Det betyder dog ikke at deres telte er taget ned. Vi står nemlig over for en renovering af en del af boligmassen i Camp Olaf Rye. De berørte flytter simpelthen deres senge og skabe ud i telte, hvorefter lokale håndværkere går i gang. Det er alt lige fra døre til tage, der skal have en tur. Der er endda en hel beboelsesgade der skal vendes 180 grader.
I slutningen af ugen er beredskabet blevet sænket. Dette betyder, at det nu er muligt at løbe på de nærmeste ruter uden for lejren. Man må også tage civilt tøj på, når man ikke er til tjeneste. Det virker som om at ekstra mange har fundet deres civile tøj frem, efter 3 uger i uniform.
Søndag rejser vores ekstra telegraffolk hjem. Bataljonen har haft god brug af dem og de vil blive savnet.
Søndag gennemførte vores feltpræst påskegudstjeneste ved Tyrkerborgen, der ligger på en ca. 800 m høj bjergtop nord lige nord for over Mitrovica. Et meget hyggeligt, velbesøgt og livsbekræftende arrangement, der ikke blev dårligere af den fantastiske udsigt og det gode vejr.
Slutteligt er der kun at sige, at der er gået endnu en uge i Kosovo. Alt er roligt, årstiden taget i betragtning.