Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Store Hånd
Natten mellem søndag og mandag anholdt danske og britiske soldater seks irakiske terrorister. En af dem er torturbøddelen fra Al-Qurnah, Store Hånd.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Det giver et højt metallisk knald, da lægtehammeren smadrer sig igennem hængelåsen på porten. Den første britiske soldat løber ind i gården. En følger efter og endnu en. De stormer direkte mod husets dør. Så er de inde. Blændet af lygterne fra geværerne og med små røde prikker fra lasersigterne på tøjet kommer mændene fra familien ud.
En efter en med hænderne i vejret. De har ikke meget tøj på. Faderen i mørkebrun kjortel og bare tæer. Sønnerne i joggingbukser og skjorter. De er blevet taget på sengen. For det er nat. Sort nat.
Gennem den iskolde, måneløse irakiske decembernat er soldaterne kørt af snørklede og hullede jordveje for at nå hertil. Tålmodigt har de lyttet til radioernes skratten, Indåndet dieselosen fra kolonnen og tømt den sidste pakke Prince.
Den lette opklarings eskadron er kørt til Al-Qurnahs sydkant. Militærpolitiet, panserinfanteristerne og det britiske kompagni i deres landrovere venter på at kaste sig over den sovende by fra nord.
De er bange
Fem mand skal løftes i nat, anholdes. Fem huse skal ransages. Da ordren kommer over radioen sætter soldaterne speederen i bund. De to kolonner kører i høj hastighed ind i byen og sætter sig på den. Den lette opklaringseskadron opretter seks check-points.
Den forhindrer folk i at komme ind i byen. Panserinfanteristerne omringer kvarteret med de fem huse. Løkken strammes. Så kører militærpolitiet og briterne frem ad de hullede veje og over de åbne kloaker, der giver Qurnah sin lidet flatterende lugt.
Seks britiske soldater stiller sig langs muren ind til gården. Tre på hver side af porten. Den er låst. Så kommer lægtehammeren frem. Scenen er badet i hvidt lys fra et gigantisk lysstofrør, der hænger over husets hovedindgang. Manden i den mørkebrunkjole rækker armene i vejret mens en britisk soldat kropsvisiterer ham. Han er omkring de 50. Sønnerne bliver også undersøgt. De er bange.
Timelange forhør
” Hvis det ikke var fordi, han var sådan et dumt svin, kunne man godt få ondt af dem,” siger en af soldaterne. Et dumt svin. I Qurnah går han under øgenavnet Abu Kaff, Store Hånd. Et navn, der – ifølge de lokales udsagn - hentyder til hans mani med at banke folk sønder og sammen med sine kæmpestore hænder under timelange forhør i kælderen af Bathpartiets hovedkvarter i midten af byen. Abu Kaff, Et angstens navn. Et frygtens navn. Under Saddam var han en stor mand i den irakiske efterretningstjeneste. I dag er det ham, der er bange.
Tre danske militærpolitifolk går ind i huset. De skal finde beviser. De mandlige familiemedlemmer bliver gennet ind i husets soveværelse. En kvindelig soldat holder øje med kvinderne i stuen. Huset er nedslidt.
Der er ingen beklædning på værelsernes rå mure. I soveværelset har hele familien sovet på tæpper på gulvet. På væggene hænger nogle farvefulde vimpler med arabisk tekst. I alle rummene hænger nøgne el pærer, der kaster et koldt hvidt lys ned over det sparsomme og nedslidte møblement.
Glammende lænkehunde
Han er dog ikke fattig. Her er el og vand og lokum i gården. Det er mere end de fleste familier har i denne del af Irak. Ransagningen begynder. Alt bliver endevendt. Familiens tøj, der ligger i store sorte affaldssække, hives ud og lægges på gulvet.
Potter og pander skilles ad i køkkenet. Så er der bid. En kalashnikov riffel og nogle papirer. Tolken kommer til, og Store Hånd trækkes ind til en kort afhøring. Tolken tager papirerne med ud til den britiske delingsfører. Nu skal Store Hånds identitet fastslås.
Ventetid. Det føles som timer i skæret af den irakiske families ængstelige blikke. Efter en halv time kommer der svar. Han er den rigtige. Han skal med. En englænder giver ham plastikhåndjernene på, stripser ham. Han får et tæppe om sig. Så fører soldaterne ham ud til fangetransporten, en lastbil, der holder og venter. Her får han plads på ladet, sammen med seks andre terrorister, der er anholdt samme nat.
Akkompagneret af glammende lænkehunde fra byens huse kører Store Hånd ud i den kolde decembernat mod interneringslejren. I 30 år har denne mand i den brune kjortel terroriseret Al Qurnahs indbyggere med sine store hænder. Nu kører han mod sin skæbne. Endnu et kapitel i Saddam regimets historie er slut.
Det giver et højt metallisk knald, da lægtehammeren smadrer sig igennem hængelåsen på porten. Den første britiske soldat løber ind i gården. En følger efter og endnu en. De stormer direkte mod husets dør. Så er de inde. Blændet af lygterne fra geværerne og med små røde prikker fra lasersigterne på tøjet kommer mændene fra familien ud.
En efter en med hænderne i vejret. De har ikke meget tøj på. Faderen i mørkebrun kjortel og bare tæer. Sønnerne i joggingbukser og skjorter. De er blevet taget på sengen. For det er nat. Sort nat.
Gennem den iskolde, måneløse irakiske decembernat er soldaterne kørt af snørklede og hullede jordveje for at nå hertil. Tålmodigt har de lyttet til radioernes skratten, Indåndet dieselosen fra kolonnen og tømt den sidste pakke Prince.
Den lette opklarings eskadron er kørt til Al-Qurnahs sydkant. Militærpolitiet, panserinfanteristerne og det britiske kompagni i deres landrovere venter på at kaste sig over den sovende by fra nord.
De er bange
Fem mand skal løftes i nat, anholdes. Fem huse skal ransages. Da ordren kommer over radioen sætter soldaterne speederen i bund. De to kolonner kører i høj hastighed ind i byen og sætter sig på den. Den lette opklaringseskadron opretter seks check-points.
Den forhindrer folk i at komme ind i byen. Panserinfanteristerne omringer kvarteret med de fem huse. Løkken strammes. Så kører militærpolitiet og briterne frem ad de hullede veje og over de åbne kloaker, der giver Qurnah sin lidet flatterende lugt.
Seks britiske soldater stiller sig langs muren ind til gården. Tre på hver side af porten. Den er låst. Så kommer lægtehammeren frem. Scenen er badet i hvidt lys fra et gigantisk lysstofrør, der hænger over husets hovedindgang. Manden i den mørkebrunkjole rækker armene i vejret mens en britisk soldat kropsvisiterer ham. Han er omkring de 50. Sønnerne bliver også undersøgt. De er bange.
Timelange forhør
” Hvis det ikke var fordi, han var sådan et dumt svin, kunne man godt få ondt af dem,” siger en af soldaterne. Et dumt svin. I Qurnah går han under øgenavnet Abu Kaff, Store Hånd. Et navn, der – ifølge de lokales udsagn - hentyder til hans mani med at banke folk sønder og sammen med sine kæmpestore hænder under timelange forhør i kælderen af Bathpartiets hovedkvarter i midten af byen. Abu Kaff, Et angstens navn. Et frygtens navn. Under Saddam var han en stor mand i den irakiske efterretningstjeneste. I dag er det ham, der er bange.
Tre danske militærpolitifolk går ind i huset. De skal finde beviser. De mandlige familiemedlemmer bliver gennet ind i husets soveværelse. En kvindelig soldat holder øje med kvinderne i stuen. Huset er nedslidt.
Der er ingen beklædning på værelsernes rå mure. I soveværelset har hele familien sovet på tæpper på gulvet. På væggene hænger nogle farvefulde vimpler med arabisk tekst. I alle rummene hænger nøgne el pærer, der kaster et koldt hvidt lys ned over det sparsomme og nedslidte møblement.
Glammende lænkehunde
Han er dog ikke fattig. Her er el og vand og lokum i gården. Det er mere end de fleste familier har i denne del af Irak. Ransagningen begynder. Alt bliver endevendt. Familiens tøj, der ligger i store sorte affaldssække, hives ud og lægges på gulvet.
Potter og pander skilles ad i køkkenet. Så er der bid. En kalashnikov riffel og nogle papirer. Tolken kommer til, og Store Hånd trækkes ind til en kort afhøring. Tolken tager papirerne med ud til den britiske delingsfører. Nu skal Store Hånds identitet fastslås.
Ventetid. Det føles som timer i skæret af den irakiske families ængstelige blikke. Efter en halv time kommer der svar. Han er den rigtige. Han skal med. En englænder giver ham plastikhåndjernene på, stripser ham. Han får et tæppe om sig. Så fører soldaterne ham ud til fangetransporten, en lastbil, der holder og venter. Her får han plads på ladet, sammen med seks andre terrorister, der er anholdt samme nat.
Akkompagneret af glammende lænkehunde fra byens huse kører Store Hånd ud i den kolde decembernat mod interneringslejren. I 30 år har denne mand i den brune kjortel terroriseret Al Qurnahs indbyggere med sine store hænder. Nu kører han mod sin skæbne. Endnu et kapitel i Saddam regimets historie er slut.