Uge 14 ved ISAF 5

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I det arbejde får vi så også nedkæmpet og neutraliseret Taleban, Al-Queda og HiG, så mulighederne for de fundamentalistiske islamister til både at angribe ISAF og føre terrorvirksomhed i Europa reduceres, ligesom der gøres et stort arbejde for at få begrænset produktionen og salget af hash, opium og heroin.

Selvom de danske soldater kun udgør ca. 1 % af ISAF’s samlede styrker, så er der vist ingen tvivl om, at næsten alle af de resterende 99 % kender os. De kender os ikke for noget dårligt, men tværtimod for noget godt. I bund og grund kender de os som gode, stabile og ansvarsbevidste soldater. Det gælder både for vores hyggelige og festlige måde at være på, og for den professionelle måde, vi løser vores opgaver på.

Vi kan se det i de kontakter og venskaber, som blandt andet vores forsynings- og vedligeholdelsessektion har skabt rundt om i lejren, som ikke kun betyder invitationer til diverse festlige arrangementer rundt om i lejren, men som også betyder, at de efterhånden kan skaffe hvad som helst, og af og til uden betaling.



Der skal sættes fut i en god portion narko!

Vi kan se det i, at de andre nationer tit og ofte gerne vil have hjælp fra vores folk til at løse diverse opgaver. Det gælder blandt andet de 4 fra militærpolitiet, der i forvejen stort set er dem, der styrer hele det multinationale militærpoliti-kompagni.

Men det gælder også andre, hvor Allan eksempelvis i den sidste tid har været udlånt til Heavy Weapons Cantonment projektet, der støtter afhentningen af blandt andet kampvogne hos tidligere afghanske styrker. Ligeledes er vores forbindelsesofficers-hold også altid – ved siden af deres daglige tjeneste - klar til at løse opgaver indenfor dette projekt.

Vi kan i det hele taget se det i den anerkendelse, som vores forbindelsesofficers-hold med chefen i spidsen er omgærdet af. De yder den bedste indsats i brigaden, fordi de blandt andet kommer med de bedste meldinger, har fået skabt gode kontakter, og er hurtige til at komme ud, når der ringes efter dem.

Noget af det, som de ofte kaldes ud til, er fund af side-road-bombs, andre bomber, raketter mv. Det er jo våben, der skulle være rettet mod ISAF-soldater, men som nu kan indsamles og destrueres af soldater, der er uddannet til det. Vi skal ikke glemme, at hver gang vi fjerner og destruerer et våben, så lever vi som soldater sikrere her, og så er vi et skridt nærmere på en fredelig løsning af Afghanistans problemer. Det gør en forskel!

Forbindelsesofficersholdene kan også blive kaldt ud til fund af hash, opium og heroin. Denne narko er jo først og fremmest tænkt til at skulle eksporteres til Europa, hvor den jo finansierer den organiserede kriminalitet og skaber omkring 80 % af al kriminalitet, ligesom den ikke mindst ødelægger folks liv. Men indtægterne fra narkoen skal også finansiere kampen mod ISAF og terrorvirksomhed andre steder i verden.

Derfor skal vi heller ikke glemme, at hver gang et læs narko destrueres, så lever vi sikrere her, I derhjemme lever sikrere, og vi er endnu engang et skridt nærmere på en fredelig løsning af dette lands problemer. Det gør en forskel!

Når vi nu hører, at man derhjemme i Danmark overvejer at sende flere soldater her til Afghanistan, så kan vi da i al beskedenhed ikke lade være med at se det som et udtryk for, at vi gør en forskel. Det glæder vi os over, ligesom vi kan glæde os over, at de også vil komme til at arbejde under samme brede rammer som vi gør, hvor der er stor mulighed for den fleksibilitet, som er grunden til, at der skabes så gode resultater.

I den forgangne uge har vi haft besøg af Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV), der skulle indsamle stof til nogle artikler om vores arbejde. De fik i særlig grad mulighed for at følge vores forbindelsesofficershold inde på Kabul City Police og vores militærpoliti. I den forbindelse var de da også med til en afbrænding af narko.



Lammet købes og slagtes

FOV’erne kom da også til at opleve, at lejren nærmest var på den anden ende. For da de ankom i onsdags var alle, der havde et ledigt øjeblik, i gang med at få lagt sidste hånd på lejren. Vi havde nemlig været så letsindige at invitere mange af vores kontakter og venner rundt om i Camp Warehouse på grill-fest fredag aften. Her skulle vores nye grill indvies, og i det hele taget skulle det fejres, at vi stort set er færdige med at lave lejren om.

Et af de store projekter har været udvidelsen af lejren mod øst, hvor vi har fået sat hesco’er op (hesco’er er stålgitter-beholdere, som fyldes med sand, og som skal beskytte mod skud og granatsplinter), hegnet det hele ind med sløringsnet og ikke mindst fået etableret en splinterny Beach Volleybane.



Danmark-Irland!

Køkkenholdet blev sat på en større opgave, da vi kunne forvente at blive langt over hundrede til spisning. Niels Christian havde fået den geniale idé, at han og præsten skulle køre ud på en af sletterne og købe et lam af en fårehyrde, som de så selv skulle slagte på stedet. Under foregivelse af at have travlt og dårlig mave trak Niels Christian sig dog ud af projektet, så det endte med, at vores tolk Parmach og Thomas torsdag kørte en del rundt i Kabul, og så på mere eller mindre appetitlige fedthalefår, inden de fandt et stort kvæg- og fåremarked i udkanten af byen.

Lige så interessant det var at se for os, lige så interessant var det åbenbart også for de lokale at se på os forhandle om prisen på et stort godt lam, der ikke havde gået og snasket rundt i Kabuls affald!

Lammet blev dog købt, bundet, smidt bag i bilen og kørt hjemad, hvor vi fik det slagtet ude på Jalalabad Road af en lille lokal slagter. Det skulle han blot have hoved, skind og indvoldene for at gøre. Parteringen tog Thomas sig af om aftenen, hvor det også blev lagt i en god marinade.

Parmach vil altid gerne hjælpe os, når det særligt drejer sig om at lære noget om Afghanistan. Han kender mange i byen, og nyder uden tvivl at komme rundt, hvad enten det så drejer sig om at handle noget ind eller komme ud at spise afghansk. Da vi for et stykke tid siden en fredag havde afghansk aften, var han for eksempel meget behjælpelig med at skaffe krydderier mv., ligesom han havde gode råd til tilberedningen af maden.

Han havde også denne gang gode råd, men vi holdt os nu til en mere dansk måde at tilberede lammet på, og så fik han sin flere kilo tunge fedthale for sig selv!



God stemning i messen.

På trods af at vi fredag fik det værste tordenvejr over os, netop som vi skulle grille, så blev det en helt fantastisk aften, som både vi og vores gæster nød. Festlighederne begyndte i øvrigt med, at vi om eftermiddagen fik indviet vores Volleybane i en landskamp mod irerne, som vi selvfølgelig vandt! Herefter stod den så på grillmad, og da vi har mange kræsne blandt os, blev der også stegt kalkunbryst og pølser. Messen gav gratis øl og vand hele aftenen, så alt var bare, som det skulle være.

Festen blev også en afskedsfest for Inger, Jan, Allan, Arne, Dan, Mathisen og Tauchi, der - måske lidt for tidligt - lørdag drog af sted på leave. Desværre måtte vi også sige på gensyn til Vince, der på grund af dødsfald i familien måtte tage af sted. Vi tænker alle på ham.

Lørdag blev en stille dag. Ikke kun fordi vi havde haft fest aftenen før, men også fordi det nu ikke lader sig skjule, at en tredjedel af styrken er hjemme i Danmark. Det betyder jo nemlig ikke kun, at vi er få, men at de der er tilbage også har en del at se til. De fleste var dog samlet lørdag aften, hvor vi stille og roligt grillede igen og nød resterne fra fredagen.



Parmach passer grillen lørdag aften.

Det havde den samme hyggelige stemning omkring sig, som Burmølles fødselsdag havde sidste søndag. For her serverede han et lækkert pølse- og ostebord i messen, som stille og roligt blev nydt sammen med en øl eller vand.

Ugen har desuden to gange mere budt på blå blink i messen. Den ene dag skyldtes det, at Ebbe midlertidigt blev udnævnt til oberstløjtnant, da han er indtrådt i en chefstilling på det tyske felthospital. Lørdag skyldtes det, at Arla kunne fejre 15 år i firmaet.

Nu er vi så trådt ind i påskeugen, og vi tænker på, at mange af jer holder ferie derhjemme. Det gør vi ikke her, men lidt er der dog arrangeret i den anledning. Så til sidst vil vi ønske jer alle derhjemme en rigtig god påske.