[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Første rotation rejste fra Varde torsdag den 8. januar efter en parade på Varde torv, hvor Regimentschefen for Dronningens Artilleriregiment OB W.P. Kahle og Vardes Borgmester holdt tale i forbindelse afskedsparade for os alle. Herefter var der mulighed for at tage afsked med familie og pårørende, hvorefter 1. rotation kørte til Køln og 2. og 3. rotation kørte tilbage til Kasernen.
Efter en ca. 10 timers køretur gennem Tyskland havnede vi i en lille by udenfor Køln, hvor vi blev modtaget af et dansk terminalhold. Vi blev indkvarteret på den tyske kaserne og fik herefter serveret gullaschsuppe med brød. Efter dette måltid hyggede og snakkede vi, før vi gik i seng.
Tidligt om morgenen skulle vi sammen med ca. 200 tyske soldater dele fire brusere og 20 håndvaske, hvorefter vi kl. 0800 kørte med bus til den militære del af lufthavnen i Køln og blev tjekket ind. Herefter ventede vi yderligere ca. tre timer før vi blev sat på flyveren kl. 12.30 til Termez i Usbekistan.
Usbekistan grænser op til en del af den nordlige afghanske grænse, til Balkh-provinsen, hvor de danske PRT’er er udstationeret. PRT betyder Provincial Reconstruction Teams, og er en del af et britisk hold, som støtter med opbygningen af det afghanske samfund ude i provinserne uden for Kabul.
Provinsens hovedstad hedder Masar E Sharif, og de danske PRT’er bor i det bjergrige Samangan distrikt i byen Aybak. Det er et meget øde og barsk terræn, som vi fra Kabul skal støtte logistisk, dvs. post, transport hjem, mekaniker støtte etc. Dette foregår gennem briterne i Kabul, hvor de bor i deres egen lejr, ca. 10 minutters kørsel fra Camp Warehouse.
Flyveturen varer ca. syv timer, og går med snak og hygge, lidt mad, tysk- synkroniserede amerikanske actionfilm og en lille power-nap. Når man lander i Termez kl. ca. 1930, starter man med at lægge fire timer til dansk tid, og så er klokken pludselig 23.30. Man overnatter i telte med plads til 12 – 24 personer, og har på både 1. og 2. rotation lavet et danskertelt.
Man bliver orienteret om reglerne i Termez, afgangstider etc. af en tysk major, som er ansvarlig for vores mellemlanding. Ved ankomst kan man købe en pølse med brød, kaffe eller drikke the eller kildevand som er gratis.
Flymaden
Flyveturen til Kabul fra Termez foregår med et tysk militærfly og går hen over Hindukush bjergene, og varer ca. 1 time og 10 minutter.
Billedet ovenfor viser den flotte udsigt over Hindukusch fra det tyske militærfly
Første rotation landede i Kabul lørdag morgen kl. ca. 11.30, hvor vi blev mødt af nogle glade danskere fra hold 4. Efter en køretur fra Kabul International Airport (KAIA) kørte vi for første gang ind i Camp Warehouse, og hen til det danske område, som vi kalder Camp Viking. Her stod den på sikkerhedsbriefing med NK 4 og møde med CH 4.
Herefter gik vi i gang med det program som hold 4 havde lavet til os, med henblik på at få mønstret og overdraget, så vi kunne komme i gang. De næstfølgende dage gik med rundvisninger i og udenfor lejren, overdragelse etc. afhængig af hvilke funktioner og opgaver man skal løse de kommende seks måneder.
For de fleste har der været lidt tilvænning til højden og støvet, men ellers ingen problemer. Dog skal det siges, at første gang man er uden at motionere, føler man sig hurtigt stakåndet, og mærker trykken for brystet. Temperaturen har de fleste dage været mellem 8-12 graders varme om dage og ned til et par graders frost om natten.
Når solen skinner, kan man roligt sidde i skorteærmer og nyde højfjeldssolen, da vi ligger i ca. 1800 meters højde.
Dagene gik hurtigt, og pludselig var det onsdag, og vi skulle ud til KAIA, og hente anden rotation fra DK. Vi var i lufthavnen, som vi havde fået besked på fra det tyske element som sørger for transporten.
For 2. rotations vedkommende oplevede de i Termez den friktion der kan opstå i forbindelse med flyveturen over Hindukush. Der er flere faktorer der spiller ind for at kunne komme til Kabul. For det første skal maskinen være i orden, for det andet skal vejret i Termez, over Hindukush og i Kabul være godt, dvs. rimelig sigtbarhed.
Den nye CH-Dancon be’r en stille bøn før afgang med Transall’en i Termez, mens feltpræsten åbenbart finder det mere morsomt!
Alle landede sikkert i KAIA efter vi havde ventet et par timer, og spist frokost i lufthavnen, nogle nåede at handle lidt i den franske PX (mini døgnkiosk, med diverse militære stumper, slik, tobak etc.).
2. rotation fik en varm velkomst i lufthavnen, og blev straks kørt ud til Camp Warehouse, hvor vi efter indkvartering straks kom i gang med at få overdraget vores forskellige opgaver. I første omgang handlede det mest om at få en lille rundvisning i Camp Viking og i selve Camp Warehouse, så livsnødvendige steder som toiletter, bad, spisesteder og PX kunne findes. Men ellers gik de næste dage med overdragelse, hvor alle var ”tændte” for at komme i gang og blive herrer i eget hus.
Sammen med 2. rotation ankom Generallæge Hans-Michael Jelsdorf og MJ V.S.Andersen, der fra den 14. til den 17. januar skulle besøge det tyske felthospital her i Camp Warehouse, det norske felthospital i Kabul International Airport, samt tale med de danske læger og sygeplejesker, der er tilknyttet DANCON og det tyske felthospital.
Ved appel fredag den 16. januar takkede generallægen for et godt program, hvor han også havde fået besøgt et afghansk civilt hospital og blevet vist rundt i ISAF’s operationsområde, og han overrakte Forsvarets Sundshedstjenestes skjold til NK hold 4.
Morgenbriefing, hvor generallægen deltager.
Lørdag den 17. januar var afrejsedag for 2. rotation hold 4, så hold 5 nu fylder meget i lejren og glæder sig til, at 3. rotation kommer på onsdag den 21. januar, hvor de sidste fra hold 4 så drager af sted efter veludført tjeneste og en godt tilrettelagt rotation.
Med undtagelse af FO-holdene er søndag for alle andre en afslapningsdag, hvor der om formiddagen er gudstjeneste og vedligeholdelse om eftermiddagen. Ved gudstjenesten overdrog den gamle feltpræst Torben Petersen embedet som pater til den nye feltpræst Thomas H. Beck, så nu er denne rotation også gennemført.