Uge 30 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Man skal dog ikke opholde sig for længe derude med blottet hud. Lynhurtig bliver man solskoldet, hvis man ikke passer på. Det er smaddervarmt, men efterhånden, som man vænner sig til det, synes man også det er dejligt.

Når dagen så bliver sval og temperaturen om aftenen når helt ned til 25 grader, fryser vi nærmest! Der kommer tit en aftenbrise eller ligefrem en blæst omkring solnedgang, som for øjeblikket allerede er ved 19-tiden. Det bliver altså meget tidlig mørkt. Kl. 20 er det bælgmørkt og det er også tit stjerneklart om aftenen/natten. Storbyen Kabul, der menes at være tæt på de 3 millioner indbyggere, lyser ikke ret meget op og forstyrrer nattesynet.



Hovedindgangen til vores lejr, Camp Viking set fra ca. vest

Når et nyt hold lige har overtaget en lejr, er der selvfølgelig en del, der skal rengøres, repareres, omrokkeres eller ligefrem nyskabes. Det første har vi i ugens løb været i fuld gang med, både i kommandokontorteltet, i messeteltet, gæsteteltet, i fællesområderne og naturligvis i forteltene, hvor der også fandtes en del, der bare stod og fyldte.

Jeg ved ikke, om det er derfor, musene er blevet forstyrret og er kommet frem. Det skyldes måske snarere høstning af omkringboende lokales marker, at musene er blevet jaget væk derfra og ind til os. Der er i hvert fald konstateret en væsentlig forøgelse af antallet af disse små gnavere i hele Camp Warehouse. Som jeg sidder her og skriver om mus, danser én rundt på skrivebordet og nipper til Rainmans kaffetår lige overfor!

Forsyningsbefalingsmanden, der råder over et antal musefælder, anbefalede ved morgenbriefingen tirsdag, at man brugte Nutella som lokkemad, når man jagtede de små bæster. Nu må vi se, om den menu er passende. Det er dog en trøst, at når der er mus, er der ingen slanger – eller også er det stik modsat!



Regnskabsføreren, Brian også kaldet ’Rainman’ på sin pind

Nogen er begyndt at løbetræne lidt om morgenen, hvor det endnu ikke er så brandvarmt. Tirsdag var temperaturen oppe på omkring de 35 grader i skyggen. Der er en rute rundt langs lejrens ydermur, som er på godt 3000 meter, så 3 omgange her er ca. 10 km. Man skal dog passe på, man ikke går for hårdt til den i starten.

Den tynde luft tager hurtigt pusten fra én. Når det bliver aften og temperaturen mere udholdelig er nogen begyndt at spille beachvolley. Vi er så privilegerede, at der bag ved bunkeren er anlagt en beachvolley bane. Her kan man få et rigtigt sandbad, når der dystes om at få bolden hamret eller listet over nettet, så modparten ikke kan nå den. Det kan være noget hårdt for arme og ben og fødder, for det er ikke fint vesterhavssand.



Kontorhjælperen Johni har fået Wahed, vores flinke tolk til i byen at købe en blæser til sin overophedede buff

Onsdag nåede den første post hjemmefra lejren og der blev glæde i de små hjem. Det forlyder, at det tager mellem 6 og 12 dage at få posten ud, så det er godt, der findes andre kommunikationsformer. Det er dog noget særligt at få et rigtigt brev for ikke at sige en pakke hjemmefra i hænderne.

Vores måltider indtager vi i den tyske kantine. Det er mad fra det tyske feltkøkken. Maden er nu bedre end dens rygte. Det er ganske vist ikke altid lige vores kop the, men så må vi jo faste lidt eller gå på andre græsgange! Der findes flere alternativer i lejren, hvor man kan købe pizza eller få en anden menu, mere efter eget ønske.

Vi kan aflevere vores vasketøj i to nummererede net, som vi har fået udleveret af vores forsyner. Net med gule numre og med snavset indhold afleveres i en stor kasse ved forsynerteltet mandag inden kl. 9 og nettet med det røde nummer torsdag. Man kan så også hente ens renvaskede tøj de samme to dage. Det er tyskerne, der står for vasken.


Jeg ved ikke, om andre har det på samme måde, men jeg kommer hyppigt til at tænke på den tyske strofe: Tyskland, Tyskland over alt! De er flyttet ind i nogle hvide telte lige nord for og klods op af vores lejr og de kommer jævnlig i vores messe om aftenen. Det er de meget velkomne til. Vi er bare ikke så interesserede i, at de bliver alt for højrøstede, men vi har da heldigvis selv fat i den lange ende.

.

Afghanske studerende


Det er muligt også at få en god snak med disse vore gode naboer og gæster, som vi for øvrigt har en del af allerede. Mange dumper bare ind og slår sig ned i vores kanonhyggelige lejr

Vores toilet- og badefaciliteter er ikke lige om hjørnet og vi deler dem med flere andre nationer. Standarden og renligheden er ikke lige høj alle steder, men vi prøver nok hver især at finde et sted, hvor haner og bruser fungerer eller hvor vi er nogenlunde trygge ved at trykke! Mange af os har haft pistolskid, men det er som regel gået over.



Gud mildner luften over sine klippede får! NK under Kims trimmer.

Torsdag aften var nogle af os inviteret til grillaften hos Danish De-mining Group (DDG), som holder til i et hus i Kabul’s centrum. Der var foruden grillen tændt bål midt i haven, der på de tre sider var omgivet af en høj mur. Der var blomster, hyggemusik, vin, øl og vand foruden lækkert grillede T-bone steaks og bagte kartofler. Der var fire svenskere med fra Camp Warehouse. Én i DDG var nemlig svensker.

Ellers var der et par danskere tilknyttet gruppen. Midlertidig var der hos dem indlogeret en ung dansk kunstmaler og 3 unge danske journalistelever, som interviewede afghanere til radioudsendelse i DK.
Det var et stille og fredeligt sted, en oase, et fristed midt i den militære hverdag – en rigtig dejlig aften. Vi vil bestemt blive inviteret igen, så andre i vores lejr kan få chancen at deltage.



Hyggelig grillaften hos danske i Kabul

Temperaturen har nu sneget sig op på godt 40 grader, så midt på dagen er det bedst at finde et svalt sted, hvis det er muligt. Det er altid et godt sted ved bordene under den store dug midt i lejren. Her lufter det som regel også lidt. Ofte er indflyvnigsruten til Kabul lige over lejren. Tidligt om morgenen kan det være irriterende, når en Hercules i lav højde brøler ind over os. Det er fantastisk at se de kæmpestore ukrainske transportfly ved navn Antonov lægge an til landing. Det er noget af et monster.



En Antonov ankommer til KAIA ( Kabul International Airport)

Det er svalt i bunkeren, men det er nu ikke særlig sjovt ufrivilligt at opholde sig der i flere timer. Under en alarmeringsøvelse måtte de få ’hjemmegående’ gå under jorden her og i commcentret i to og en halv time, før øvelsen omsider afblæstes og vi kunne komme ud i lyset igen.

Tidlig lørdag morgen var nogle af os ude på en nærliggende skydebane for at vedligeholde skydefærdighederne. Samme morgen tog vores ene læge, Therese samt Henning, der er genganger fra hold 5, hjem på leave. Henning er E-mekker dvs. han vedligeholder og reparerer det elektroniske udstyr i Camp Viking. Vi glæder os til at se dem begge friske og udhvilede om 2-3 uger efter et godt hjemmeophold.
Vi er glade for, at vi stadigvæk har Rune, den anden læge i lejren.

Angående Doc (lægen) var denne så uheldig at forlægge sin flotte sømandsbaret. Dagen efter fik han en ’gave’ overrakt: en dybfrossen baret!



Doc med sin dybfrosne baretbaret

Vi er ved at komme ind i diverse rutiner og er også ved at vænne os til, at temperaturen bliver skruet mere og mere op.
Summa summarum: vi har det helt godt!