Uge 32 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det er bevogtningen af nogle anselige ammunitionsbunkere, som ligger spredt over et temmelig stort område, der ligger ca. 10 minutters kørsel øst for vores lejr.



De sidste instrukser før PASS-vagten gives på torvet

Der er hold på vagt adskillige timer ad gangen, nat og dag. Der sker ikke så enormt meget på sådan en vagt. Et hold slog dog tiden ihjel ved over radioen at spille Trivial i otte timer! Andre spillede kort og lignende. NK fandt på at køre ud til vagtholdet og rundt til tårnene med lidt godter, snegle og is. Det faldt naturligvis i ret god jord!



På besøg hos besætningen (Simon og Henrik) på tårn 3

Det er klart, at har man haft sådan en vagt om natten, trænger man til at hvile ud om dagen, hvis man da ellers er i stand til det i den varme.



Michael og Jacob på vagt i et af tårnene

Vi har nu fået leveret is til fryseren i velfærdsteltet, så vi lider ingen nød, når den søde tand skal tilgodeses. I messen findes tillige godteposer og diverse snacks og chips, så vi også kan vedligeholde saltdepoterne. Fristelsen er så bare, at vi går hen og trøstespiser lidt, så det med at tabe sig herude, kan godt gå hen at blive en utopi, med mindre man da passer motionen, hvad de fleste også synes at gøre.

Nogle få udvalgte er bjergbestigere i den årle morgen, andre løber en tur rundt i lejren morgen og/eller aften. Atter andre spiller beachvolley eller bøjer jern i motionsteltet. Så er der selvfølgelig alle computerspillene og de andre spil, man går i lag med, men det er nok kun hjernen, der får lidt gymnastik ved det, og det er nu heller ikke værst.

Vi kan høre dansk radio og se TV 2 og DR 1 på skift, så vi kan godt følge med i, hvad der sker ude i den store verden og hjemme i DK. Desuden får vi daglig nyheder via mails, som bliver udprintet og lagt frem i messen. På de to PC’er i velfærdsteltet kan man gå på nettet og også den vej eventuelt få fat i ’last news’. Først og fremmest benyttes disse to computere dog til kommunikationen med familie og venner.

I den forløbne uge har vi fejret ikke mindre end fire fødselsdage i kontingentet. Det startede med Rainman (igen)i tirsdags (alder: uoplyst!), Kim i onsdags, Michael torsdag og så endelig Johni, lørdag.


Det blå rotationsblink i messen blev næsten rødglødende fredag og lørdag aften, hvor der var sparet op til fødselsdagsfestlighederne. Der blev selvfølgelig også taget lidt forsmag på de pågældendes dage.
Vi bringer her, jeg havde nær sagt ’PASS-billeder’ af ugens fire fødselarer!
Lars havde til anledningen fremstillet en flot ærmlet i camouflage-stof, som fødselaren så kunne låne og bære på dagen. God idé!



Rainman lagde ud med fødselsdag tirsdag



Kim måtte fejre det meste af dagen på PASS-vagt – dog med is!

ISAF udgiver ca. hver fjortende dag en avis ved navn ’Voice of Freedom’ (Frihedens stemme). Den fremstilles af afdelingen, der bærer det kryptiske navn PSYOPS, som prøver at tage temperaturen på folkeopinionen og påvirke den i en for dem/os at se positiv retning. Hanne, Søren og Thomas arbejder der, men bor heldigvis i Camp Viking.



Michael på dagen, torsdag med høj sol

Voice of Freedom er skrevet på tre sprog, engelsk samt hovedsprogene i Afghanistan: Dari og Pashtu. Avisen trykkes i 250.000 eksemplarer og distribueres på forskellig vis i hele Kabul-området. Torsdag var undertegnede sammen med nogle andre ude for at uddele et stort antal aviser.

Så snart aviserne kom ud af vinduet på køretøjet, blev de bogstavelig talt revet væk og studeret på stedet. Der opstod halvfarlige situationer, når unge og gamle, børn og voksne styrtede over gader og stræder for at få fat i et eksemplar.



Johni med lækker fødselsdagslagkage lørdag

Sågar modkørende eller bagvedkørende lastbiler kørte hen på siden til GD’ens vindue for at få fat i avisen. Det samme gjaldt personbiler og alle mulige tohjulede køretøjer. Børn hang i GD’ens vinduer og råbte og skreg og flåede i os for at få ikke kun ét men flere eksemplarer. Undertiden måtte vi råbe meget højt til dem: ’boro!’, det betyder ’skrub af!’ Undertiden, hvis Søren råbte det tilstrækkelig højt og med bøs stemme, hjalp det! Vi var selv ved at dø af grin.

Jeg var forbavset over at, så mange kunne snakke lidt engelsk. Mange takkede ærbødigt for bladet og ønskede os alt godt. Et par stykker udtrykte endogså taknemmelighed over, at vi ville hjælpe det afghanske folk! Kun ganske, ganske få var afvisende og ville ikke tage imod avisen. Selv de blå burka-klædte kvinder tog ikke sjældent imod ’Voice of Freedom’.

Vi håber, avisen vil være med til at bane vej for friheden til dette fattige og hårdtplagede folk. Det er jo også derfor, vi er her! Man kommer virkelig til at holde af dem, når man møder dem på tæt hold. Der er banditter, men de fleste er fredelige og rare mennesker med stor gæstfrihed og meget store hjerter.



Til Beach Party i KAIA

Lørdag kom vores e-mekker tilbage efter 14 dages leave i DK. Henning var ikke blevet klippet, men han gik straks i gang med sit arbejde.
Lørdag aften var nogle fra Camp Viking inviteret til fest hos danskerne i KAIA (lufthavnen). Det blev den helt store festaften i form af beach party, underholdning i baren og hyggesnak i den nordiske ’hule’.

Det er rart med lidt luftforandring engang imellem. Det trænger man til. Næste gang er der andre fra lejren, der kan tage ud til gutterne i KAIA, se nogle andre hoveder, spise anderledes og opleve lidt andet.

Lige på falderebet her søndag fik vi besøg af de fem gutter i PRT’et (Provincial Reconstruction Team) i Mazar-e Sharif, der raster her i lejren for onsdag at tage videre på 3 ugers tiltrængt leave. Jeg skulle hilse fra dem alle! De er ved godt mod.

Vi har det rigtig godt i ’Lille Danmark’, Camp Viking.
En stor hilsen fra alle os til alle jer derhjemme!