Uge 33 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

De fik solbuffet og brugt lidt af deres penge blandt andet. Deres chef, Steen havde en udmærket briefing i forbindelse med et af vore morgenmøder om deres forhold, opgaver og problemer deroppe.

Vi så også en aften billeder fra nogle af holdets patruljeture, hvor de kan komme langt ud og højt op og være ’hjemmefra’ i adskillige dage og ofte overnatte et sted ’in the middle of nowhere’ i den helt storslåede natur, i ’Guds katedral’. Englænderne, som de arbejder under, har stillet et par passende, terrængående køretøjer til deres rådighed.



PRT-drengene ved deres køretøjer

At det er et noget anderledes klima, end det vi er vant til, understreges også af, at vi allerede op til flere gange har oplevet jordskælv. Det sidste, tidlig tirsdag morgen, fik vore senge til at ryste ret så kraftigt. Det var nemlig der, de fleste af os befandt os på det tidspunkt. Det virkede temmelig voldsomt og blev også målt til 5,5 på Richter-skalaen og med centrum et sted her i bjergområdet.



Twister (skypumpe) over lejren

Nogle af jer læsere af dette ugebrev har efterlyst flere detaljer omkring, hvad vi spiser og hvordan vi bor, spiser, bader, går på lokum osv. Jeg skal nok prøve at komme lidt omkring noget af det efterhånden, selvom vi der bevæger os ind på den mere intime sfære – så bliv endelig på kanalen!

MP-Christian skal gerne have noget at rive i hele tiden. Vi har tidligere omtalt MP-skiltet, som der nu er kommet lys i på MP-teltet, men Christian har sandelig også fornyet det mest af det lokale MP-kontors inventar. Man skulle tro, han var snedker.

En dag fór Christian så på klokken, den tidligere skibsklokke, som vi bl.a. bruger som kirkeklokke, når der om søndagen kl. 10 kaldes til gudstjeneste i messeteltet. Han pudsede den i Brasso, så den skinner nu, som den aldrig har gjort det før i vores ’regeringsperiode’.



Klokken pudses af Christian

Lørdag vendte Therese tilbage efter 3 ugers leave i DK. Det er meget betryggende, at der nu er en sygeplejerske og to læger i vores lejr. De to sidste gør jo tjeneste ved det tyske felthospital, hvor der også indlægges og behandles en hel del lokale patienter.
Sygeplejersken, Jette er for øvrigt i fuld gang med undervisningstilbud til vore soldater om både dette og hint, så man i en nødsituation f.eks. kan lægge drop.



En kokosnød snart i maven flød

Sommetider er der mulighed for dem, der opholder sig meget i lejren, at komme med et FO-hold ud på besøg i nogle landsbyer eventuelt, hvor den danske forbindelsesofficer har aftalt et møde med en politimester. Det er godt på den måde at få lidt luftforandring og se lidt andet end soldater og militære faciliteter. Det kan nemlig godt blive en smule ensformigt og trivielt, når man tilbringer for mange dage i andedammen. Man taler om lejrkuller.



Et FO-team ’on the road again

Onsdag aften modtog Simon den tunge besked, at hans far var død derhjemme i Sønderjylland. Simon tog hjem lørdag og forventes at være tilbage igen næste lørdag. Vores medfølelse gælder dig og dine nærmeste. Vi ser frem til at få dig tilbage i folden igen!

Simon, der er en særdeles erfaren commcen-kriger, har en fantastisk god måde at gyde olie på vandene, når der opstår problemer i klubben – og dem undgår man jo heller ikke her i eksilet. Der kan let opstå gnidninger, når man er presset, søvnig og træt og hvad ved jeg. Da er det godt at have en ’body’, som man kan blive samlet op af og eventuelt læne sig op ad. Det gælder jo ikke kun i vikingelejren!



Landsbysmeden ved sine vinduesrammer

Vi fik på et tidspunkt af NK den glædelige meddelelse, at vi ikke længere behøver flyve med tyskerne og derved bruge fem rejsedage på vores leave. Der er etableret en ordning, så vi sammen med og ligesom de andre nordiske lande, kan flyve med et tyrkisk selskab, Pegasus, direkte til de nordiske hovedstæder dog med en mellemlanding til tankning i Tyrkiet ud og hjem.

Det vil faktisk give os tre ekstra døgn hjemme på leave. Det er da ikke så dårligt! (Applaus!)
Flyet går én gang om ugen: onsdag eftermiddag fra Kastrup og torsdag morgen fra KAIA (Kabul). Rejsen vil tage mindre end 24 timer.



Feltpræsten i snak med afghanske ’turister’ på en politistations balkon

Vi fandt et helt komplet bordtennisbord og det blev også på et tidspunkt sat op og brugt i gæsteteltet. Det er dog volley-banen sammen med ’torturredskaberne’ i motionsteltet, der bliver mest benyttet om aftenen.

Søndag fik vi et helt læs sand, som vi havde bestilt hos tyskerne, så der kunne blive lagt et nyt sandtæppe på volleybanen. Banen er oplyst, så den bruges ofte efter mørkets tidlige frembrud. Den støver meget og sandet er ikke så fint som strandsandet i DK, men der dystes tit på den.



Nyt lag sand køres på den hyppigt brugte beachvolley-bane

Selvom vi, som ovenfor antydet og som det sker selv i den bedste familie, kan blive indviklet i nogle småskærmydsler, har vi det dog uforskammet godt. Det skyldes nok også fraværet fra jer derhjemme – altså det førstnævnte!

Det varer ikke voldsomt længe, kun godt 14 dage, før de første af os går på leave. Det glæder vi os som små børn til!
Vores hilsner er stadigvæk meget varme.

Ugebrev fra DANCON/ISAF 6
for uge 33, 2004