Uge 34 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det gør de færreste, men nogen har altså mod på det.
På sin vis føler vi, at vi allerede har været her længe og har oplevet en masse i det internationale miljø i og udenfor lejren, men vi regner da også med, at der er mere i vente.



Fra appelpladsen hen over muren med grillen(på modsat side) til torvet under solsejlet

Man fornemmer en pæn optimisme og virkelyst hos de lokale, og langt de fleste er venligt stemte overfor ISAF og dermed overfor os. De har store problemer internt, men de er meget gæstfrie og imødekommende overfor os. Og det er ikke altid kun med den bagtanke, at der også bagefter falder noget af til dem. Nogle tigger helt åbenlyst.

Andre gør det mere skjult, men det er jo reelt ikke anderledes end hjemme i DK!

Det er rigtig skønt at møde de mange oprigtige mennesker, hvor man ikke fornemmer den skjulte dagsorden: ’Give me something!’ De er meget fattige og er vokset op med krig og i en helt anden kultur end vores vestlige, men det sidste skal man nu ikke altid kimse ad, for de har også noget at lære, os rastløse og materialistiske vesterlændinge.



Vand betyder liv – et frodigt dalstrøg

I bjergene mod øst, på Jalalabad Road, er der i et sving placeret et mægtigt skilt, hvorpå der står:’ Welcome to Kabul’. Der er også en hånd ovenfra, der vil have fingre i diverse eksplosiver fra krigens tid, men det frarådes den ved, at der er sat et rødt kryds over hånden. På godt dansk betyder det vel ’nix pille’, som vi også finder det på flere af vore køleskabe i lejren!

Der er ikke så mange danske analfabeter, selvom man somme tider kan få det indtryk. I Afghanistan er der notorisk adskillige analfabeter. Der går rygter om, at de fleste er kvinder, men de har jo heller ikke altid fået lov til at gå i skole her.



Velkommen til Kabul – og resten siger sig selv

I Camp Viking går livet sin stille gang med mange forbedringer og fornyelser. Som tidligere omtalt har beachvolley-banen fået en tiltrængt ansigtsløftning: bedre belysning, netstolperne bedre fæstet ved at støbe dem fast. Der blev kørt nyt sand på hele banen og nye sandsække lagt omkring den, så nu er den bare indbydende.

Nogle af de øverstliggende sandsække omkring selve lejren er blevet fornyet og der er blevet strammet op omkring belysningen på torvet og appelpladsen. Der er bygget flere borde til torvet af et par dygtige MP’er. Gæt, hvem den ene er! Ja, rigtig: Christian! Det kniber sommetider med pladsen her, især når der også kommer gæster til de store fællesspisninger fredag aften og søndag morgen. Det er der nu rådet bod på.

De tre telefonbokse og to PC-bokse i velfærdsteltet er blevet udstyret med nye kombinerede lamper og blæsere, så de er mere behagelige at opholde sig i. Før kunne de nærmest minde om saunaer, hvor man især i dagtimerne svedte tran i disse bokse!

Onsdag den 18. august er i Afghanistan udpeget til National Independence Day (Uafhængighedsdag). Dagen blev bl.a. fejret med parade, optog, musik og taler på det olympiske stadion i Kabul. Der var dog kun nogle få udvalgte fra Camp Viking, der havde mulighed for at overvære festlighederne. Der var efter sigende mange farvestrålende indslag i optogene på stadion. Præsident Karzai var der også – naturligvis!



Kabul Stadion på Independence Day

Nogle af FO’ernes kontaktpersoner bor ikke lige om hjørnet. Faktisk skal man køre flere timer for at nå ud til politistationerne i yderdistrikterne. En sådan ligger i Surobi, en by placeret ved en opdæmmet sø. Her byggede tyskerne i halvtredserne en dæmning med turbiner, som producerer strøm. Problemet er bare, at der ikke er så meget vand i floden længere pga. den mangeårige tørke. Derfor er strømproduktionen reduceret.



På dæmningen i Surobi med lokale strømere. Yderst til venstre, stående: de to chefer

Det er dog skønt at se lidt grønt og sågar en hel lille skov i nærheden af denne kunstige sø. Vejen dertil, som for øvrigt er hovedvejen til Jalalabad og videre til Pakistan, minder nærmest på mange strækninger om en pukkelpist, så ujævn er den, for ikke at tale om støvet, som køretøjerne hvirvler op.

Det er så slemt, så det er nødvendigt at anlægge støvtørklæderne for ikke at sluge det hele. Og så minder vi unægtelig om en flok landevejsrøvere, men vi ligner også alle de andre! Det fine støv trænger ind overalt, og den står på rengøring af simpelthen alt, når man kommer ’hjem’ efter sådan en tur. Selvom man har været i bad, kan man stadigvæk hælde sand ud af ørerne!

Der bliver set adskillige seriøse og mindre seriøse film både i messeteltet og på bufferne. Der findes et kæmpeudvalg af film på DVD. Vi følger også godt med i OL. Det er en rigtig god adspredelse – og undertiden for nogen en god sovepille!

Temperaturen er faldet noget. Den er ’kun’ midt i 30’erne, så den føles efterhånden mere human for os nordboere, men vi vil fryse slemt, når I får os hjem på leave. Alligevel ser vi frem til leaveperioden med inderlig længsel. Tag vel imod os og lyt også lidt til os, for vi har rigtig meget at fortælle jer!

Det var dejligt at se Simon tilbage igen i hans DANCON’ske familie tidlig lørdag morgen. Therese havde fødselsdag samme dag. Hun var på arbejde på felthospitalet hele dagen, men hun fejrede den i den hjemlige rede med blåt blink i messen om aftenen.



Fødselsdagsbarnet Therese alias ’Mama Doc’ i aftensolen

Lørdag aften var der arrangeret volleyball-landskamp mod tyskerne. Vi spillede samtidig med et hold både på ude- og hjemmebane. På vores hjemlige bane slog vi tyskernes B-hold. Resultatet på udebane er ikke værd at skrive hjem om, men sportsredaktionen oplyser, at det absolut skal hævnes!



Succes på hjemmebane i volley-kampen mod det tyske Mannschaft

I kan nok høre, vi har det godt, selvom nogle stadigvæk døjer med søvnbesvær og lidt mavekneb. Lad os bare give det tyske feltkøkken skylden. De har i den forgangne uge serveret nationalretten - altså den tyske – ’Knödel’, som er en ubestemmelig , stor elastisk, hvid kugle, ikke mindre end tre gange! Vore maver skriger efter gedigen dansk mad – så vi kommer snart hjem!

En stor hilsen fra hele koret herovre i ’Langtbortistan’!

Ugebrev fra DANCON/ISAF 6
for uge 34, 2004