Uge 37 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det er altid rart at møde folk, man ret hurtig er på bølgelængde med. Det gælder generelt, men især når det som her er landsmænd, det drejer sig om. Tak for jeres måde at være på!



Istalif – et virkeligt skønt og grønt område ved bjergranden

Istalif er et område og en landsby, der ligger lidt nord for Kabul op ad en bjergskråning. Det har længe pga. stedets skønhed og frugtbarhed været et yndet turist – og udflugtsmål, hvor man drog til fra hele landet. Nu er byen blevet mishandlet og meget ødelagt, men folk begynder at vende hjem og langsomt bygge deres huse op igen.

Stedet er kendt som producent af lertøj med en speciel glasur. FO-hold har været i Istalif på politistationen, der tidligere var hotel og tirsdag var nogle fra DANCON på besøg for at skaffe lidt kontakt og aflevere noget, som man havde spurgt efter på politistationen. Alle var glade og alle fik grøn te og hvide bolcher i haven. Vi kan måske få en lidt mere permanent kontakt til stedet og til én af skolerne i byen.



Fekser JOV havde fødselsdag 9.9. – stort tillykke!

Tirsdag og onsdag fik messen en tiltrængt ansigtsløftning. Vi fik for det første lokalindkøbt et nyt, lækkert dansk dobbeltkøleskab med glasdøre til vore drikkevarer og til chokoladen. Det var tiltrængt. En lunken cola er ikke lige det, man har allermest brug for i denne varme!

Dernæst blev der ommøbleret, så borde og stole blev placeret mere brugervenligt, Dannebrog blev strammet op og majestæternes portrætter flyttet til en bedre placering - måske.

De samme dage havde vi omkring 36 grader i skyggen og det blæste temmelig voldsomt i vores område. Så kryber vi ind i teltene. Solen formørkes midt på dagen og det betyder ganske fint støv overalt simpelthen.

Mange af os har en form for kronisk snue, fordi vore slimhinder i næsen bestandig bliver bombarderet med dette støv, men det kan man som regel lære at leve med. Det er i al fald klogest at trække vejret gennem næsen, så man ikke får alt for meget af dette støv, som siges at indeholde lidt af hvert usundt, i lungerne!

Undertiden høres skydninger og brag endog i aftentimerne fra de nærliggende skydebaner. Man hører også ofte dumpe drøn fra detonationerne, når EOD-folk bortsprænger opsamlet, gammel ammunition og andre lækkerier. Det er blandt andre estiske ingeniørtropper, der beskæftiger sig med den slags afbrændinger.



EOD-folk gør klar til bortsprængning af indsamlet ammunition

Tre glade krigere forlod CV tidlig torsdag morgen. De var søvnige, men glade for, at de nu var på vej til lufthavnen for at tage på leave.



Leave-hold 2 – fra venstre: Michael, Torben og Lasse

Med samme fly, som for øvrigt var overbooket, fordi et hav af norske og svenske soldater skulle med, skulle også vores afholdte, superadræte og meget ofte med én af vore tre mountainbikes sete anæstesilæge, Rune. Runes afløser har vi forgæves spejdet efter, men hun dukkede op i CV i lørdags og hedder Anne Marie.

Velkommen på ISAF 6 nogle uger, Anne Marie! Du kender stedet og jargonen, for du har været her på et tidligere hold. Vi vil savne dit glade ansigt og i det hele taget dit behagelige selskab, Rune, men ønsker dig alt godt fremover!



Rune, vores energiske doc kort før afgang til KAIA

Hver fredag morgen kl. 04.30 mens vi har været her har et større eller mindre bjergbestigningshold under ledelse af Thomas og Kim forladt CV. Før morgenmaden er de så som regel returneret mere eller mindre matte i sokkerne. Man kører et lille stykke nordpå og så vandrer eller løber man ellers til toppen af et bjerg, hvor nogle nationale flag er hejst og hvor man kan skrive sit navn i en lille, sort bog.

Bjerget ser ikke ud af så meget nedefra, men turen til toppen kan godt få blæsebælgen i voldsom svingning, fordi luften bliver så tynd og få lårmusklerne til at syre til, så benene bliver blytunge og nægter at adlyde.

Det første stykke er ikke så slemt, men så bliver det ret stejlt med mange løse sten. Dernæst kommer et lettere og næsten vandret stykke og de sidste 25 meter til toppen er en skarp bjergkam, hvor man helst ikke skal skvatte ud til nogen af siderne, for så slår man sig. Der er derfor hæftet et stykke tov ved dette stykke bjergkam. Her må man ned på alle fire!

Udsigten på turen op og ned og selvfølgelig fra toppen er vidunderskøn, for ikke at tale om stilheden sådan en pragtfuld morgen, hvor solen ’forgylder klippens top og bjergets side’, som salmedigteren Kingo i én af sine gedigne morgensalmer udtrykker det.
Det er pudsigt at se fly, der lægger an til landing i KAIA, ovenfra!

Forleden blev der under aftenappellen af Thomas uddelt fornemme diplomer til dem, der fra DANCON havde gennemført bestigningen af det 2263 meter høje bjerg, Gharib Ghar. Alle, der har prøvet det, er svie og smerte til trods blevet en stor naturoplevelse rigere – foruden at det naturligvis er en personlig sejr at gennemføre manøvren.



Tapre krigere på bjergets tinde

Vi er røget ind i en stime med våbeneftersyn. Delingernes våben indkaldes i løbende orden af V-mekkeren, som er specialist på våbenområdet og kan se, om et våben er deffekt et eller andet sted og derfor farligt for bæreren eller rengjort og i orden.

Det er første gang på turen, der er våbeneftersyn og vi kalkulerer med, at vi overlever det! Varslet våbeneftersyn betyder, at mange har haft deres våben under kærlig behandling i et par timer eller så for at få alt støvet ud af hver krinkelkrog af deres skydere.



Våben rengøres på torvet en ekstra gang før våbeneftersynet

Fredag eftermiddag var der varslet prøvealarmering og alle fløj i bunkeren, da alarmen gik. Nogle havde dog været så forudseende og havde sat et TV op i bunkeren, så man underholdt sig med Mr. Bean i de to timer, øvelsen varede. Senere var alle vikinger samlet på torvet til den traditionelle fællesspisning fredag aften. Særdeles hyggeligt!

11. september blev markeret med en lille ceremoni ved hovedbygningen, hvori ca. 120 soldater fra flere landes kontingenter deltog. Feltpræsterne fra Tyskland, Spanien, Sverige og Danmark ledte ceremonien gennem tekstlæsning – bl.a. Salme 121, Fadervor og Velsignelsen og et tysk militærkor fra CW sang ’Dona nobis pacem’ (Giv os fred) samt en hymne på engelsk. Det var ret højtideligt med et stort trækors og brændende fakler der i middagsheden.



Mindehøjtidelighed på ’Antreteplatz’ den 11. september. Julius, den svenske feltpræst, har ordet

Vi har det godt sammen og er ved godt mod.
En uge går utrolig hurtig, men ikke hurtigere end at der er tid til at sende en varm hilsen og en kær tanke til jer derhjemme!

Ugebrev fra DANCON/ISAF 6
For uge 37, 2004