Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Uge 45 ved KFOR NSE
Ja så gik der igen en uge, som var præget af travlhed.
9. november, 2004 - Kl. 01.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Som indkøber, så får man en masse gratis oplevelser, når man færdes blandt lokalbefolkningen.
De er som altid venlige og meget snaksalige. Der er bare det problem, at jeg ikke forstår hverken serbisk eller albansk, så det hele foregår gennem tolke. Det skal siges, at nogle af de lokale kan tale tysk, så der kan jeg somme tider tale på egen hånd uden om tolken.
Denne uge adskilte sig meget fra de andre, da jeg skulle have 2 lastbiler med anhænger til Grækenland for at hente diverse varer, som jeg havde indkøbt der.
Grunden til, at vi handler en del i Grækenland er den, at her i Kosovo er det ikke alle ting man kan købe endnu.
Min opgave er foruden, at købe i Grækenland at få lagt så megen handel i lokalområdet, som muligt.
Som sagt, så foregår al min kontakt til de lokale gennem tolk, så det er tit og ofte noget vanskeligt at få forklaret hvad det er vi skal have (især hvis tolken ikke ved hvad vi taler om).
I fredags fik jeg en opgave med at få fremstillet et stempel til at mærke op med, så jeg gik op til en af tolkene for at finde ud af, om der fandtes en smed i området som kunne fremstille et sådant.
Det fandt han så ud af i løbet af weekenden, og så tog vi ud til ham for at finde ud af prisen.
Det viste sig så, at prisen var alt for høj, da der ikke findes ret mange smede hernede, så de har ingen konkurrence.
Jeg syntes lige jeg vil fortælle lidt om indkøbsmulighederne hernede.
Vi har selvfølgelig Mitrovicia, hvor man kan finde en del ting, men de koster for det meste dobbelt så meget som i Pristina.
Vi samler så sammen og kører til Pristina, som ligger ca. 45 min herfra.
I Mitrovicia ligner byen en gammel landsby for 100 år siden, hvor imod Pristina er begyndt at få rigtig pæne forretninger.
Man kunne godt bruge et byggemarked hernede, da deres varer sortiment ikke altid er bygget særlig logisk op. Jeg skulle for eksempel have kraftig lærredstape i 38mm, og det fandt jeg tilfældigt i en el-forretning.
Jeg har for første gang været ovre på den Serbiske side for at finde steder, hvor vi kan handle.
Indtil nu har vi for det meste handlet på den Albanske, men vi skal jo fordele vores handel på begge sider.
Det er ret spændende, og udfordrende at komme ud og opsøge nye indkøbsmuligheder.
Det er ikke lige som i Danmark, hvor vi lige tager telefonen, og så ringer vi lige hen på tømmerhandelen osv., nej her er man nødt til at vide nøjagtig hvad det er for varer og kvaliteter de har de forskellige steder, hvis man skal sende en anden ud for at købe ind.
Jeg glæder mig sådan til næste uge, for så skal mit kontor flyttes, og så slipper jeg for at løbe 300 m 10 gange om dagen, for at komme op på regnskabskontoret, som jeg jo arbejder meget tæt sammen med, da jeg jo bruger en masse penge (heldigvis ikke mine egne).
Det er begyndt at blive vinter hernede. Det første sne er faldet i bjergene, og i Pristina sneede det i går. Temperaturen er faldende, og vi skal forvente frost i næste uge med sne og sludbyger.
Som indkøber, så får man en masse gratis oplevelser, når man færdes blandt lokalbefolkningen.
De er som altid venlige og meget snaksalige. Der er bare det problem, at jeg ikke forstår hverken serbisk eller albansk, så det hele foregår gennem tolke. Det skal siges, at nogle af de lokale kan tale tysk, så der kan jeg somme tider tale på egen hånd uden om tolken.
Denne uge adskilte sig meget fra de andre, da jeg skulle have 2 lastbiler med anhænger til Grækenland for at hente diverse varer, som jeg havde indkøbt der.
Grunden til, at vi handler en del i Grækenland er den, at her i Kosovo er det ikke alle ting man kan købe endnu.
Min opgave er foruden, at købe i Grækenland at få lagt så megen handel i lokalområdet, som muligt.
Som sagt, så foregår al min kontakt til de lokale gennem tolk, så det er tit og ofte noget vanskeligt at få forklaret hvad det er vi skal have (især hvis tolken ikke ved hvad vi taler om).
I fredags fik jeg en opgave med at få fremstillet et stempel til at mærke op med, så jeg gik op til en af tolkene for at finde ud af, om der fandtes en smed i området som kunne fremstille et sådant.
Det fandt han så ud af i løbet af weekenden, og så tog vi ud til ham for at finde ud af prisen.
Det viste sig så, at prisen var alt for høj, da der ikke findes ret mange smede hernede, så de har ingen konkurrence.
Jeg syntes lige jeg vil fortælle lidt om indkøbsmulighederne hernede.
Vi har selvfølgelig Mitrovicia, hvor man kan finde en del ting, men de koster for det meste dobbelt så meget som i Pristina.
Vi samler så sammen og kører til Pristina, som ligger ca. 45 min herfra.
I Mitrovicia ligner byen en gammel landsby for 100 år siden, hvor imod Pristina er begyndt at få rigtig pæne forretninger.
Man kunne godt bruge et byggemarked hernede, da deres varer sortiment ikke altid er bygget særlig logisk op. Jeg skulle for eksempel have kraftig lærredstape i 38mm, og det fandt jeg tilfældigt i en el-forretning.
Jeg har for første gang været ovre på den Serbiske side for at finde steder, hvor vi kan handle.
Indtil nu har vi for det meste handlet på den Albanske, men vi skal jo fordele vores handel på begge sider.
Det er ret spændende, og udfordrende at komme ud og opsøge nye indkøbsmuligheder.
Det er ikke lige som i Danmark, hvor vi lige tager telefonen, og så ringer vi lige hen på tømmerhandelen osv., nej her er man nødt til at vide nøjagtig hvad det er for varer og kvaliteter de har de forskellige steder, hvis man skal sende en anden ud for at købe ind.
Jeg glæder mig sådan til næste uge, for så skal mit kontor flyttes, og så slipper jeg for at løbe 300 m 10 gange om dagen, for at komme op på regnskabskontoret, som jeg jo arbejder meget tæt sammen med, da jeg jo bruger en masse penge (heldigvis ikke mine egne).
Det er begyndt at blive vinter hernede. Det første sne er faldet i bjergene, og i Pristina sneede det i går. Temperaturen er faldende, og vi skal forvente frost i næste uge med sne og sludbyger.