Uge 46 ved ISAF 6

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Mandag var vi et lille hold, som havde ærinder i den amerikanske lejr i Bagram ca. 60. km. nord for Kabul. Den mest ivrige på turen var nok Dr. Peter, som hele dagen fablede om alle de burgere, han ville spise og alle dem, han ville bringe hjem til lejren til genopvarmning. Imaginært ketchup stod allerede i mundvigene på ham.

Stor var skuffelsen, da det viste sig, at alle spisesteder i Bagram-lejren var lukket på grund af omlægning af strømforsyningen. Vi ventede på genåbning (som de lovede skulle være kl. 14.00.) men forgæves. Vores mad den dag blev tørret kød fra den amerikanske PX (en slags supermarked) samt nogle kiks med kyllingesmag med dertil hørende ost på spray.

Et mindre færdselsuheld på vejen mellem Bagram og Kabul omdirigerede os ind omkring Kabul City om aftenen. På hele turen var det dejligt at se, hvor travlt alle havde med genopbygning og handel. De mange udbrændte panserkøretøjer i terrænet vidner også om menneskeliv, der er endt på en måde, som det er vores arbejde at forhindre fremover.



Doc, mens han endnu tror han skal ha’ burger

Feyzabad
Om ikke så længe forventer vi at udvide styrken i Afghanistan med yderligere ca. 38 mand. De skal sendes til den nordlige provins Feyzabad som en del af ISAF’s provinsgenopbygningsprogram.
Allerede i sidste uge ankom Fayzabad-drengene til lejren her og blev straks instrueret i forholdende omkring arbejdet.

Det var spændende at høre om de opgaver, hvor militær faglighed skal krydres med de diplomatiske færdigheder, som danske soldater er kendt og efterspurgt for.

Arbejdet går ud på at hjælpe med genopbygningen af provinsen under hensyntagen til den meget følsomme magtsituation i området. På den ene side skal magthaverne ikke generes og på den anden side skal det gøres dem klart, at de nuværende strukturer og indtægtskilder snart vil blive afløst af mere regeringstro administration og mere lovlig produktion. Det handler om at støtte og samtidig bane vejen for, at der kan sadles om i tide.

Lejren i Fayzabad stod imidlertid ikke så klar at danskerne kunne indlogeres der. Kun den kommende chef, Vagn, kunne komme til Fayzabad. De øvrige kom til Mazar-e-Sharif for at blive oplært af danskerne og briterne, som løser tilsvarende opgaver der.
Det var nogle meget berigede og ivrige officerer, der kom tilbage til Camp Viking og fortalte i farver og striber om denne nye opgave.



Patrulje i Mazar-i-Sharif.

Vores observationshold i Mazar-e-Sharif er kommet til lejren her efter endt tjeneste. Nu går de og hygger sig og venter på at komme hjem torsdag. Det har været dejligt at høre om arbejdet i provinsen. De seks danske soldater, hvoraf fire er her, har levet under primitive forhold og høstet stor anerkendelse i missionsområdet – både med at sikre fred og ikke mindst da de lynhurtigt omdannede en vandpumpe til en brandsprøjte og forhindrede en storbrand.



Observationsholdet nyder en pizza hos kroaterne her i Camp Warehouse. På billeder ses Steen, ”Knud”, ”Gamle” og Allan.

Tirsdag havde Thomas fødselsdag, hvilket både blev fejret i KCP og senere med blå blink i lejren. (blå blink betyder at der tændes for et udrykningsblink inde i messen, hvilket betyder: Gratis).



Fødselsdag i KCP

Torsdag skulle mange på leave og de vil blive savnet.



Mon Kongeriget kan holde til al den lækkerhed, Kim kommer hjem med på leave?

Samme morgen kom der kært besøg fra Danmark. Forsvarschefen kom på besøg i en god og afslappet atmosfære.



Forsvarschefen general Jesper Helsø giver en hånd med i køkkenet til fællesspisning.

Om aftenen holdt Forsvarschefen general Jesper Helsø en opmuntrende orientering om forsvarets situation rundt omkring i verden og dets fremtid i Danmark. Der blev stillet gode spørgsmål om stort og småt bagefter – lige fra tyskermad og til de store linier og dermed mange menneskers arbejdsliv og muligheder i forsvaret.

Efter Forsvarschefens general Jesper Helsø briefing var der igen fest hos tyskerne. 11.11. er åbenbart en slags karneval for tyskerne. En del udklædning bestod af lokalt udstyr såsom burkaer og mudjaheddinhatte.
Musikken kunne få både Johny Reimer, Jodle-Birge og alle smølferne til at gå hjem og lægge sig.

Fredag slutter ramadanen, hvilket er en stor højtid hos muslimer. Vores trofaste altmuligmand, Shah, skulle derfor have en gave, da det er god skik, at arbejdsgiveren gir en god gave til sine folk, når ramadanen skal fejres af.

Vi foranstaltede en indsamling, som viste, at Shah er værdsat her.
I forbindelse med gaveoverrækkelsen fik jeg en snak med Shah gennem vores tolk Waheed.

Shah fortalte, at han er glad for at arbejde her – og for gaven, som gør ham i stand til at give sine 14 børn en gave hver.

Shah er fra Jalalabad, som ikke har lidt så stor overlast af de mange krige i landet. Han har haft en købmandsforretning med planteolie. Han den mest velklædte af de ansatte i Camp Warehouse. Selv siger han, at det betyder meget for ham at se ordentlig ud. Hans far var lærer, hvilket giver en vis anseelse og denne anseelse vil han ikke lade gå tabt. Hans børn skal også være velklædte og gå i skole.

Shah kan genbruge mange af de ting, som ellers vil blive smidt ud her i lejren. Vi tænker jo ikke over, om der lige kan være en sjat shampoo tilbage, når vi smider flasken ud. Kagedåser og sjove emballager er også noget, hans børn gerne vil have. Der er blevet oprettet ”Shahs Kasse”, hvori ting til genbrug lægges. Så kan Shah se den efter en gang i mellem og tage med hjem.

Shah ser positivt på ISAFs rolle i Kabul. Det er hans indtryk, at ISAF er vellidt og respekteret. Han håber, vi bliver længe, for der er kommet fred og dermed fremgang i kraft af ISAF stilstedværelse. Andre allierede ser han med bekymring på. Han ser positivt på præsident Kazai, idet han dog maner til tålmodighed: Man må ikke dømme Kazai på grund af den lange tid, det tager, at gennemføre forbedringer i landet.



Shah.

Følg med i næste uge, hvor vi forventer at lave en køretøjsreportage for drenge.
Alt vel herfra,
Andreas feltpræst.