Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Uge 47 ved ISAF 6
Ude i den store verden ligger der et land, som hedder Afghanistan. I Afghanistan er der en hovedstad, som hedder Kabul. Lidt uden for Kabul ligger der en stor militærlejr, som hedder Camp Warehouse. Inde i Camp Warehouse ligger der en lille dansk lejr, som hedder Viking. Her har vi det rigtig, rigtig rart.
22. november, 2004 - Kl. 01.00
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Man skulle jo tro, at når man har levet her i ørkenstøvet, væk fra kærester & kære i fem måneder, at man ville blive lidt lejr-kuldret og småtosset. Men sådan er det ikke. De fleste hernede har ikke udviklet særheder, som de ikke havde med hjemmefra.
I skrivende stund er det fredag aften. Ramadan-festen ”Aid” er ved at være slut. Månen lyser på lejren, så man ikke behøver lygte for at finde dasset. Aftenstilheden brydes af den lokale mullah’s bøn fra en skrattende højttaler krydret med tysk technomusik og den stadige rumlende dunkelyd fra VAM40 (diesel-telt-opvarmning). Stemningen er god – både her i lejren og når vi bevæger os rundt inde i Kabul og i landsbyerne.
Aviser
Ugen har været præget af glædelige begivenheder og en af dem er avisuddeling. ISAF har foranstaltet et oplysningsarbejde, som varetages af den enhed, der hedder PSYOPS. Danmark har 5 medarbejdere i PSYOPS her i Kabul – men vi andre må godt være med, når der skal deles aviser ud.
Det er et morsomt arbejde. Aviserne bliver flået væk. Når vi kommer kørende ind i en landsby, strømmer folk til – mest børn. Så er der arme og ben alle vegne. Der bliver flået i avisbunken og i vores tøj. Vi råber ”Yak donna!” (Kun én til hver!) hele tiden.
Ekstra spektakulært blev det i denne uge, fordi PSYOPS lancerede en børneavis, med små opgaver og figurer til at tegne og klippe ud. Stemningen blev euforisk – næsten som karameller til sidste skoledag – bare vildere.
Avisuddeling i Bagrami.
Ny lejr
Camp Viking summer af aktivitet. Vi har fået ny sektionsfører for mekanikerne – Steen, som hurtigt er kommet ind i arbejdet. Han sætter os alle sammen i sving med at forberede den nye lejr. I sidste uge havde vi besøg af ”målerlarverne”.
Målerlarverne Torben (ingeniørregimentet) og Jan (DANILOG) sidder og snakker lejrplaner med Simon.
Det har været rigtig hyggeligt, at have besøg af de to lejrplanlæggere. De har boet her en uge. Foruden at lave tegninger, måle op og kommunikere med kongeriget om alle de stumper der skal til for at lave en lejr, har de også taget sig tid til at snakke med os alle sammen om den nye lejr og hvordan det bliver at bo i den.
Det bliver en stor forandring. Torben er sikker på, at det bliver en hyggelig lejr. Han ved nemlig, at alle soldater smugler ”verandafrø” i lommerne. Hver gang, han har lavet en lejr og vendt ryggen til – vupti! – så er der hyggekroge og verandaer alle vegne. Det er nok nogle frø, de har, siger han.
Så begynder flytningen af materiellet.
Torsdag kom feltpræst Flemming tilbage fra leave – så nu er vi to præster i lejren en uges tid. Flemming får ikke længere så mange klask i bordfodbold, nu hvor den svenske feltpræst er rejst.
Fredag var vi nogle stykker, som tog ind til Kabul for at se afghanernes nationalsport: Boz-Kashi – det betyder ”Kaste-Ged”. En død ged ligger på banen og deltagerne kappes om at opsamle den og ride en omgang med den for endelig at lægge den i målfeltet.
Det kræver stor behændighed at opsamle det forholdsvis tunge dyr fra hesteryg – og det kræver stort mod at gøre det, mens alle de andre prøver på det. Kampen blev kommenteret af en ivrig skjald på hesteryg, som med gnækkende stemme næsten sang sin mening om deltagernes mod.
Boz-Kashi
Søndag kom skrædderen på besøg. Pludselig stod Therese i rød balkjole midt i lejren. Der måtte valses.
Måltagning hos skrædderen, som kun har én tand.
Så kom dagen, hvor DOC og jeg skulle ud og lege med biler. Vi gik rundt i lejren som to fem-årige drenge og fantaserede om, hvilken bil, vi godt kunne tænke os…
DOC ville gerne være King of The Road i dette tyske militærdollargrin.
Han tænder ikke så meget på den bulgarske ambulance.
Pater, derimod kunne rigtig godt tænke sig en hyggelig gammel bulgarsk jeep.
Denne tyske mini-tank (opklaringskøretøj) vakte vores opmærksomhed, den er chick.
- ikke mindst, da vi fik lov at køre en tur i den!
DOC tog hjem torsdag – på sin 40års fødselsdag. Tillykke gamle dreng. Tak for fire fede uger. Velkommen til Henrik, som skal være her de næste fem uger.
En god nyhed er, at det nu fra allerhøjeste sted forlyder, at den tyske ledelse har fået øje på, at det tyske feltkøkken ikke har den tilsigtede positive indflydelse på stemningen i lejren. Vi afventer stadig resultatet af denne tilkendegivelse.
Andreas
feltpræst
Man skulle jo tro, at når man har levet her i ørkenstøvet, væk fra kærester & kære i fem måneder, at man ville blive lidt lejr-kuldret og småtosset. Men sådan er det ikke. De fleste hernede har ikke udviklet særheder, som de ikke havde med hjemmefra.
I skrivende stund er det fredag aften. Ramadan-festen ”Aid” er ved at være slut. Månen lyser på lejren, så man ikke behøver lygte for at finde dasset. Aftenstilheden brydes af den lokale mullah’s bøn fra en skrattende højttaler krydret med tysk technomusik og den stadige rumlende dunkelyd fra VAM40 (diesel-telt-opvarmning). Stemningen er god – både her i lejren og når vi bevæger os rundt inde i Kabul og i landsbyerne.
Aviser
Ugen har været præget af glædelige begivenheder og en af dem er avisuddeling. ISAF har foranstaltet et oplysningsarbejde, som varetages af den enhed, der hedder PSYOPS. Danmark har 5 medarbejdere i PSYOPS her i Kabul – men vi andre må godt være med, når der skal deles aviser ud.
Det er et morsomt arbejde. Aviserne bliver flået væk. Når vi kommer kørende ind i en landsby, strømmer folk til – mest børn. Så er der arme og ben alle vegne. Der bliver flået i avisbunken og i vores tøj. Vi råber ”Yak donna!” (Kun én til hver!) hele tiden.
Ekstra spektakulært blev det i denne uge, fordi PSYOPS lancerede en børneavis, med små opgaver og figurer til at tegne og klippe ud. Stemningen blev euforisk – næsten som karameller til sidste skoledag – bare vildere.
Avisuddeling i Bagrami.
Ny lejr
Camp Viking summer af aktivitet. Vi har fået ny sektionsfører for mekanikerne – Steen, som hurtigt er kommet ind i arbejdet. Han sætter os alle sammen i sving med at forberede den nye lejr. I sidste uge havde vi besøg af ”målerlarverne”.
Målerlarverne Torben (ingeniørregimentet) og Jan (DANILOG) sidder og snakker lejrplaner med Simon.
Det har været rigtig hyggeligt, at have besøg af de to lejrplanlæggere. De har boet her en uge. Foruden at lave tegninger, måle op og kommunikere med kongeriget om alle de stumper der skal til for at lave en lejr, har de også taget sig tid til at snakke med os alle sammen om den nye lejr og hvordan det bliver at bo i den.
Det bliver en stor forandring. Torben er sikker på, at det bliver en hyggelig lejr. Han ved nemlig, at alle soldater smugler ”verandafrø” i lommerne. Hver gang, han har lavet en lejr og vendt ryggen til – vupti! – så er der hyggekroge og verandaer alle vegne. Det er nok nogle frø, de har, siger han.
Så begynder flytningen af materiellet.
Torsdag kom feltpræst Flemming tilbage fra leave – så nu er vi to præster i lejren en uges tid. Flemming får ikke længere så mange klask i bordfodbold, nu hvor den svenske feltpræst er rejst.
Fredag var vi nogle stykker, som tog ind til Kabul for at se afghanernes nationalsport: Boz-Kashi – det betyder ”Kaste-Ged”. En død ged ligger på banen og deltagerne kappes om at opsamle den og ride en omgang med den for endelig at lægge den i målfeltet.
Det kræver stor behændighed at opsamle det forholdsvis tunge dyr fra hesteryg – og det kræver stort mod at gøre det, mens alle de andre prøver på det. Kampen blev kommenteret af en ivrig skjald på hesteryg, som med gnækkende stemme næsten sang sin mening om deltagernes mod.
Boz-Kashi
Søndag kom skrædderen på besøg. Pludselig stod Therese i rød balkjole midt i lejren. Der måtte valses.
Måltagning hos skrædderen, som kun har én tand.
Så kom dagen, hvor DOC og jeg skulle ud og lege med biler. Vi gik rundt i lejren som to fem-årige drenge og fantaserede om, hvilken bil, vi godt kunne tænke os…
DOC ville gerne være King of The Road i dette tyske militærdollargrin.
Han tænder ikke så meget på den bulgarske ambulance.
Pater, derimod kunne rigtig godt tænke sig en hyggelig gammel bulgarsk jeep.
Denne tyske mini-tank (opklaringskøretøj) vakte vores opmærksomhed, den er chick.
- ikke mindst, da vi fik lov at køre en tur i den!
DOC tog hjem torsdag – på sin 40års fødselsdag. Tillykke gamle dreng. Tak for fire fede uger. Velkommen til Henrik, som skal være her de næste fem uger.
En god nyhed er, at det nu fra allerhøjeste sted forlyder, at den tyske ledelse har fået øje på, at det tyske feltkøkken ikke har den tilsigtede positive indflydelse på stemningen i lejren. Vi afventer stadig resultatet af denne tilkendegivelse.
Andreas
feltpræst