Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Ugebrev 36 ISAF
Den forløbne uge har båret præg af, at vi har taget afsked med en overlæge, som er specialist i hjerte- og lungekirurgi og to sygeplejersker, hvoraf den ene var operationssygeplejerske og arbejdede i felthospitalet.
14. maj, 2004 - Kl. 10.09
[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]
Den anden arbejdede her i Camp Viking, hvor hun skulle sørge for, at vi fik behandlet de uundgåelige småskader vi pådrager os. Hun skulle også sørge for, at vi kom til læge, hvis der er lidt mere syge, end hun kunne klare, med den medicin, hun havde til rådighed.
De tre, som er rejst hjem, har gjort en stor indsats, mens de var hernede. Vi er afhængige af, at det udsendte personel er professionelt og kompetent. Og det er de tre, som rejste hjem i søndags. Vi håber, at de er kommet godt hjem til deres familier.
Vi har fået en sygeplejerske, som skal arbejde i Camp Viking, operationssygeplejersken er endnu ikke blevet erstattet. Men kirurgen er blevet erstattet. Den nye kirurg er specialist i de bløde dele og karkirurgi.
Han har aldrig tidligere været udsendt og har ingen militær baggrund. Så han har gjort sig nogle erfaringer af, hvad det vil sige at arbejde i det militære system og i et internationalt miljø.
Det officielle sprog er engelsk på felthospitalet, ligesom det i øvrigt er overalt inden for ISAF.
Kirurgen arbejder sammen med franske, tyske og ungarske kirurger og det betyder, at sproget lejlighedsvis kan være en barriere. Men han har ikke oplevet det som en voldsom barriere, sproget bliver, som han siger, EU’sk. Men det har ikke givet anledning til alvorlige misforståelser.
Vi har taget hul på leaveperioden og det betyder, at vi er lidt færre soldater i lejren, end vi plejer at være. Men det har også en anden betydning: Når de første er taget på leave, så kan vi begynde at glæde os til, at vi også kan komme hjem og være sammen med vore familier
De aktiviteter, som retter sig mod det samfund, som vi er sat til at hjælpe, står vore forbindelsesofficershold for. Deres erfaring er, at selv om de kender deres områder godt, og selv om de har fået et fintmasket net af kontakter til politichefer, militære ledere og andre myndighedspersoner, så skal de bruge meget tid på at vedligeholde kontakterne.
Det giver mange besøg rundt omkring i vores ansvarsområde, som er af mere social karakter end af ”forretningsmæssig” karakter. Det er vi ikke vant til hjemme fra. Men det er sådan, samfundet hernede fungerer, og man kan ikke overføre vores hjemlige arbejdsmetoder til et samfund, som er så grundlæggende forskelligt fra vores.
Der er ikke noget hernede, der ligner noget vi kender hjemmefra. Når man lander i Kabul og skal til at arbejde i byen, er man meget opmærksom på forskellene. Men det ejendommelige er, at jo længere tid, vi har arbejdet hernede, jo tydeligere bliver forskellene.
Politidistrikt 7
Vi opdager, at det er bydende nødvendigt, at vi holder de kulturelle og religiøse forskelle for øje hele tiden. Det er vores eneste mulighed for at undgå alvorlige misforståelser, som gør, at vore samarbejdspartnere inden for politiet eller den nye hær, Afghan National Army, bliver skuffede. Nøgleordet i vores arbejde er gensidig respekt og viljen til at forstå, at vi skal bruge tid - meget tid på alle de opgaver, vi løser.
Vi har også besøgt universitet og politiakademiet. Det er en god mulighed for at få et indblik i den uddannelse, som bliver tilbudt de unge her i landet. Det er vigtigt, at der bliver opbygget en politistyrke, som hviler på mere moderne principper, end de, som i øvrigt er gængse her i landet. Ligesom det er betydningsfuldt, at der et element af demokratisk kontrol med politistyrken. Det kræver en helt ny uddannelse af politifolkene, og det er vores opgave at monitere uddannelsen.
Udsigt fra Kabul City Police hovedkvarter
Det er indlysende, at i et land som Afghanistan, der har været plaget af krig og borgerkrig i mere end 20 år, tager det mange år, før det bliver muligt at have en demokratisk kontrol med politiet og hæren. Men vi skal begynde i det små allerede nu, hvis vi skal se en positiv udvikling.
Der er tegn på, at vore kontakter til politiet i Kabul bærer frugt.
Politiet hjælper os gerne igennem Kabuls kaotiske trafik. Man skal have oplevet den, før man forstår, hvor meget trafikkulturen her adskiller sig fra vores hjemlige. Det er sket, at vi er blevet dirigeret imod kørselsretningen, fordi at der var kø i den anden side af vejen!
Vi har fast 24-timers vagt inde på Kabul City Police’s hovedkvarter (KCP). Derfor er vi helt afhængige af, at kommunikationen mellem Camp Viking og KCP fungerer hele tiden, ligesom vi er afhængige af, at kommunikationen mellem bilerne og Camp Viking fungerer. Der er nu sket en række klare forbedringer, fordi der dels er kommet nye radioer til KCP og antenneforholdene er blevet forbedret.
Opholdstue på Kabul City Police hovedkvarter
Den forløbne uge har således budt på forbedringer på kommunikationssiden. Og den har budt på udskiftning, hvad det sundhedsfaglige personel angår. Og hvad der er nok så vigtigt, leavperioden er begyndt.
Den anden arbejdede her i Camp Viking, hvor hun skulle sørge for, at vi fik behandlet de uundgåelige småskader vi pådrager os. Hun skulle også sørge for, at vi kom til læge, hvis der er lidt mere syge, end hun kunne klare, med den medicin, hun havde til rådighed.
De tre, som er rejst hjem, har gjort en stor indsats, mens de var hernede. Vi er afhængige af, at det udsendte personel er professionelt og kompetent. Og det er de tre, som rejste hjem i søndags. Vi håber, at de er kommet godt hjem til deres familier.
Vi har fået en sygeplejerske, som skal arbejde i Camp Viking, operationssygeplejersken er endnu ikke blevet erstattet. Men kirurgen er blevet erstattet. Den nye kirurg er specialist i de bløde dele og karkirurgi.
Han har aldrig tidligere været udsendt og har ingen militær baggrund. Så han har gjort sig nogle erfaringer af, hvad det vil sige at arbejde i det militære system og i et internationalt miljø.
Det officielle sprog er engelsk på felthospitalet, ligesom det i øvrigt er overalt inden for ISAF.
Kirurgen arbejder sammen med franske, tyske og ungarske kirurger og det betyder, at sproget lejlighedsvis kan være en barriere. Men han har ikke oplevet det som en voldsom barriere, sproget bliver, som han siger, EU’sk. Men det har ikke givet anledning til alvorlige misforståelser.
Vi har taget hul på leaveperioden og det betyder, at vi er lidt færre soldater i lejren, end vi plejer at være. Men det har også en anden betydning: Når de første er taget på leave, så kan vi begynde at glæde os til, at vi også kan komme hjem og være sammen med vore familier
De aktiviteter, som retter sig mod det samfund, som vi er sat til at hjælpe, står vore forbindelsesofficershold for. Deres erfaring er, at selv om de kender deres områder godt, og selv om de har fået et fintmasket net af kontakter til politichefer, militære ledere og andre myndighedspersoner, så skal de bruge meget tid på at vedligeholde kontakterne.
Det giver mange besøg rundt omkring i vores ansvarsområde, som er af mere social karakter end af ”forretningsmæssig” karakter. Det er vi ikke vant til hjemme fra. Men det er sådan, samfundet hernede fungerer, og man kan ikke overføre vores hjemlige arbejdsmetoder til et samfund, som er så grundlæggende forskelligt fra vores.
Der er ikke noget hernede, der ligner noget vi kender hjemmefra. Når man lander i Kabul og skal til at arbejde i byen, er man meget opmærksom på forskellene. Men det ejendommelige er, at jo længere tid, vi har arbejdet hernede, jo tydeligere bliver forskellene.
Politidistrikt 7
Vi opdager, at det er bydende nødvendigt, at vi holder de kulturelle og religiøse forskelle for øje hele tiden. Det er vores eneste mulighed for at undgå alvorlige misforståelser, som gør, at vore samarbejdspartnere inden for politiet eller den nye hær, Afghan National Army, bliver skuffede. Nøgleordet i vores arbejde er gensidig respekt og viljen til at forstå, at vi skal bruge tid - meget tid på alle de opgaver, vi løser.
Vi har også besøgt universitet og politiakademiet. Det er en god mulighed for at få et indblik i den uddannelse, som bliver tilbudt de unge her i landet. Det er vigtigt, at der bliver opbygget en politistyrke, som hviler på mere moderne principper, end de, som i øvrigt er gængse her i landet. Ligesom det er betydningsfuldt, at der et element af demokratisk kontrol med politistyrken. Det kræver en helt ny uddannelse af politifolkene, og det er vores opgave at monitere uddannelsen.
Udsigt fra Kabul City Police hovedkvarter
Det er indlysende, at i et land som Afghanistan, der har været plaget af krig og borgerkrig i mere end 20 år, tager det mange år, før det bliver muligt at have en demokratisk kontrol med politiet og hæren. Men vi skal begynde i det små allerede nu, hvis vi skal se en positiv udvikling.
Der er tegn på, at vore kontakter til politiet i Kabul bærer frugt.
Politiet hjælper os gerne igennem Kabuls kaotiske trafik. Man skal have oplevet den, før man forstår, hvor meget trafikkulturen her adskiller sig fra vores hjemlige. Det er sket, at vi er blevet dirigeret imod kørselsretningen, fordi at der var kø i den anden side af vejen!
Vi har fast 24-timers vagt inde på Kabul City Police’s hovedkvarter (KCP). Derfor er vi helt afhængige af, at kommunikationen mellem Camp Viking og KCP fungerer hele tiden, ligesom vi er afhængige af, at kommunikationen mellem bilerne og Camp Viking fungerer. Der er nu sket en række klare forbedringer, fordi der dels er kommet nye radioer til KCP og antenneforholdene er blevet forbedret.
Opholdstue på Kabul City Police hovedkvarter
Den forløbne uge har således budt på forbedringer på kommunikationssiden. Og den har budt på udskiftning, hvad det sundhedsfaglige personel angår. Og hvad der er nok så vigtigt, leavperioden er begyndt.