Ugebrev for ISAF uge 52.

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Vores tidligere sygeplejersker og læge har i løbet af OKT og NOV lavet en julekalender konkurrence, med tilhørende kalendergaver. Hver dag havde sit spørgsmål og blandt de rigtige svar blev dagens vinder udtrukket og fik gaven behørigt overrakt til appel om aftenen. Dette skete selvfølgelig under klapsalver. Og afsluttede med at gaven blevet pakket ud ved appellen til almindelig beundring.

Formiddagen juleaftensdag gik med de sidste forberedelser: Køkkenet var i gang med at lægge sidste hånd på al den gode mad, vi skulle have: Andesteg, flæskesteg, brunede kartofler, hvide kartofler og rødkål. Køkkenfolkene lavede også ris a la mande, med en enlig hel mandel, og kirsebærsovs. Der kom ikke til at mangle noget.


Køkkenholdet.

Vi fejrede juleaftensgudstjeneste kl. 15.00, hvor vi sang nogle af de bedste salmer, som findes i salmebogen: ”Det kimer nu til julefest”, ”Et barn er født i Bethlehem” og ”Glade jul, dejlige jul”. Juleevangeliet blev læst op, og Feltpræsten holdt den traditionelle juleprædiken.

Senere på eftermiddagen kørte et hold ind til Kabul City Police, KCP, hvor vi havde tre mand på vagt.
Der blev medbragt lidt god julemad til dem, og vi ønskede dem samtidig glædelig jul. Selv om det var lidt tomt at skulle fejre jul på den måde, var de glade for besøget, og så frem til at skulle spise julemiddagen. Og da de så de mængder, vi havde med til dem, blev de enige om, at de nok kom til at spise hele natten.

Ved appellen i lejren, blev julehilsner fra Danmark læst op og den sidste kalendergave blev uddelt. Så skulle vi blot have tiden til at gå. Det er dog utroligt så lang en halv time kan føles, når man glæder sig til en dejlig julemiddag.

Under middagen holdt næstkommanderende, en tale, hvor han takkede for det gode samarbejde og for den entusiasme, der var lagt for dagen af både køkkenudvalget og juleudvalget. Han sagde, at han glædede sig var den gode stemning, der var ved bordet, og fremhævede, at julen er tegn på et nyt håb. Et håb, som også gælder for Afghanistans fremtid. ISAF gør en forskel, også den indsats, det danske kontingent gør.

Efter indtagelsen af stegt and og flæskesteg kom vi til den længe ventede ris a la mande. Det er jo et hvert julebord højdepunkt. Og konkurrencen om mandelgaven kunne tage sin begyndelse. I virkeligheden er det jo ikke mandelgaven, som betyder noget, men det at finde og få mandlen…


Der spises -stadig-.

Men den ære, var der ingen ved bordet, der fik. Det viste sig at det var en af vores folk på vagt ved KCP, der vandt mandelgaven, da mandlen var i den portion som vagtholdet fik.
Opvaskeholdet fik travlt, og vi andre blev sendt ud af messen, for nu skulle bordene stilles anderledes, så vi kunne se hinanden alle sammen. Der kom hjemmelavet konfekt på bordet, og der blev snakket lystigt. Vi fik annonceret de to julesange, der skulle synges, inden gaverne kunne komme på bordet.

Og gaver var der: Vi fik alle et håndklæde med KAR’s krone og kanon og en personlig hilsen fra regimentchefen ved Kongens Artilleriregiment. En stor tak for det, skal lyde.
Det blev med andre ord en uforglemmelig aften, hvor alle var i godt humør, på trods af, at vi selvfølgelig savner vore familier. Men når vi arbejder som udsendte, så ved vi jo også, at vi ikke kan være hjemme i juledagene.

Juledag var der planlagt en fællesnordisk julegudstjeneste. Gudstjenesten foregik nede i den store bygning, som huser vore finske kolleger. Der deltog en norsk og en svensk præst samt vores egen feltpræst i afholdelsen af gudstjenesten.
Det blev en god og meget spændende gudstjeneste, hvor vi sang salmer, som er kendte i de nordiske lande. Det er lidt sjovt at tænke på, at både N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann er repræsenteret i både den norske og den svenske salmebog, så det viste sig, at det var meget enkelt at vælge salmer til gudstjenesten.
Juledags aften var der blevet arrangeret et traditionelt dansk julebord med sild, leverpostej med bacon, spegepølse, rullepølse, små lune retter, hjemmebagt brød, ost og frugtsalat. I anledning af julen, var der givet tilladelse til at drikke en snaps til silden.
(Billed 6 af julefrokosten Juledag)

Det var en rar aften, med god stemning og hjemmelavet konfekt til kaffen. Der blev snakket og grinet.
Anden juledag vendte den daglige alvor tilbage. Vi har lavet camptjeneste. Der er blevet fyldt sandsække, og ryddet op lige øst for vores lille lejr.

Juleaften på KCP, ved kaptajn Jonas Bille.
Juleaften var vi tre mand på vagt på KCP (politihovedkvarteret). Dagen gik meget som den plejer med møder med politifolk, koordinering af ISAF støtte til politiet og omvendt. Der blev dog også tid til at få rengjort vores våben, hvilket med tiden godt kunne gå hen og blive en god juleaftensdag tradition. Sent på eftermiddagen fik vi så besøg fra lejren med julemaden i en termokasse. And, flæskesteg, kartofler, rødkål, sovs, ris a la mande og kirsebærsovs stod menuen på, helt som i lejren.


En ny juletradition? Juleaftensdag på KCP blev blandt andet brugt til at rengøre vores våben.

Efter en lille opvarmning er af sovsen var julemaden klar. Som vanligt juleaften var vi dog nød til at tage en kort pause efter hovedretten for at der også kunne blive plads til risalamanden. Da vi var færdige med opvasken fik vi besøg af en MP patrulje som havde taget konfekt med fra lejren. Det nød vi så til kaffen mens vi pakkede de medbragte gaver op. Vi havde en rolig vagt uden de store operative overraskelser så der var god tid til at nyde julemaden og vi havde en god juleaften. Det lykkedes også at sprede lidt god julestemning ved at byde vores tolk og de vagthavende politifolk på lidt julegodter – en tradition som de da gerne tager til sig..


Så er julebordet dække og maden klar, kun sovsen som er ved at blive varmet mangler.