Ugebrev for uge 27 - 2003 - DANCON/ISAF 3

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Mon ikke de forskellige loppemarkeder i Danmark de næste par år vil svømme over med dårlige eller ubrugelige kopier af diverse DVD’er eller CD’er, der er indkøbt hernede til spotpris? Mange har ladet sig overtale til at tro på det velkendte udtryk på basaren: »You are my very good friend - I have a very good price for you, my friend!« Og så køber man en DVD med en af de store film på. Men når man så får lukket DVD-boxen op, viser det sig måske, at det er en dårlig kopi, der er optaget med et håndholdt videocamera i en biograf. Her er der altså tale om en helt speciel type dogmefilm.

Humøret er generelt højt i lejren og glæden over et snarligt gensyn med alle de kære hjemme i gamle Danmark gør, at det er utroligt svært at holde pessimismen og småtværheden oppe på fuld damp!

Vejret har til en afveksling været lidt køligere. Vi har endog oplevet både skyet vejr samt regn og torden. Men generelt har vi det stadig varmt. Vi savner -meget- at kunne tage en lille tur til stranden. Men opfindsomheden og kreativiteten blandt danske soldater er altid stor. Således har Forsyneren og »Den store Fører« i Comm-centeret etableret deres egen, private swimmingpool. Hvis det ikke var fordi vi snart skal hjem, ville vi nok også have ført Chefens idé ud i livet: nemlig at indrette ladet på den store lastbil til swimmingpool, hvor vi så kunne flyde, nyde livet, ryge store cigarer! Nå, nu fantaserer vi …….



Bjarne og Lauge i poolen

Rundt om i sektionerne fortsætter man med at arbejde med de daglige opgaver og i den daglige HOK-avis fortælles der »løst og fast om udsendelserne«. Vi plukker lidt i HOK-aviserne for uge 26:

Mandag: kunne Transportgruppen melde, at der var ankommet to nye folk til Camp Viking, dels den nye narkoselæge, Kurt, der har været her før (på hold 2) og dels den nye Transportgruppefører, Terkelsen, der således får lidt mere tid til at sætte sig ind i tingene end de andre på hold 4. Vi byder velkommen til de to nye på holdet.

Tirsdag: var det forbindelsesholdenes tur til at skrive, men da vi har fem hold af slagsen, blev det denne gang Forbindelsesteamet til Kabul City Police, der fik skrivetjansen. Indlægget blev en feriehilsen hjem til det »ferieramte« Danmark. Dagens skribent kunne berette, at man på holdene er travlt optaget af rapporter, personelbedømmelser, lægecheck osv. og -ikke mindst- klargørelse af grej og materiel i øvrigt til holdenes afløsere.

Der var dog også et lille ak at spore, idet rotationen hjem jo betyder, at man skal sige farvel til gode samarbejdspartnere. Det betyder meget håndgribelige minder, idet der udveksles diplomer med tak for godt samarbejde. Så vil det vise sig, om der bliver plads til diplomerne i guldramme over sofaen eller om de ryger ned i kassen oppe på pulterkammeret med den øvrige mængde af samme slags fra tidligere missioner.

Forfatteren af HOK-avisen kunne derefter berette, at de enkelte på holdene havde været ude og foretage de sidste panik-indkøb eller tage de sidste billeder af de mange ”prinsesser” i Kabul.

Vi fik også at vide, at Freddy stadig tiltrækker særlige episoder. På hans og Zarehs vagt forrige søndag var der stor ståhej uden for politistationen. En lokal bus var kørt op foran stationen og alle passagerer løb forvirrede ud af bussen. I virvaret mistede folk sandaler og bagage i bussen. Freddy måtte selvfølge undersøge sagen. Passagerne var meget skræmte og fortalte at der var en tidsindstillet mine i bussen. Freddy lod det lokale politi undersøge sagen. Imedens passagerne beskrev deres frygtelige oplevelser for Freddy, afleverede politiet en tøjbylt med den formodede »mine«, og indholdet, ja, det var såmænd et nyfødt spædbarn, der var efterladt i bussen. Så det var lidt svært at holde gode miner til slet spil. Og buschaufføren? Ja, han kørte videre med bagagen uden passagererne. Og spædbarnet? Ja, dets skæbne er ukendt, men det blev i første omgang anbragt på et børnehjem.

Onsdag: var det Kommandosektionens tur til at berette om deres gøren og laden. Det blev således noteret med stor tilfredshed, at der var tilgået nyt personel til sektionen, idet der var ankommet en afløser for vores sygeplejerske, Michael, der er vendt tilbage til Danmark. Sektionen glædede sig over -igen- at have en repræsentant for det svage, men til gengæld smukke, køn, Anne Lise, i sin midte. Anne Lise skal blive her nogen tid på hold 4, når vi andre er draget hjem til de nordligere og mere kølige himmelstrøg. Vi føler med hende!

Inden for den sidste uge har vi fået i alt tre nye danskere, men hos tyskerne er der kommet rigtig mange nye. Så måske var det derfor, at vi onsdag aften havde en bunkerøvelse for at træne procedurer ved et evt. angreb på lejren. Øvelsen gik fint og den danske lejr var, som sædvanlig, meget hurtige til at melde, at alle var mødt. Efter at vi var vel ude af bunkeren igen, skulle vi lave den såkaldte ”wide-awake”, som vel nærmest kan oversættes til »lysvågen«. Det går ud på, at vi skal gennemsøge lejren for evt. farlige genstande: raketter, bomber el. lign. Hver beboer har sit specielle sted at undersøge ved ”wide-awake”, så vi ikke alle styrter det samme sted hen for at lede. - Det er næsten som Peter Plys siger i en af de kloge børnebøger om Plysbjørnen: »Organisering betyder - ja, det er, hvad man gør ved en eftersøgning, for at man ikke alle sammen på samme tid skal søge på det samme sted.« Vi søgte på hver vort sted over hele den danske lejr og fandt -selvfølgelig og heldigvis - ikke noget mistænkeligt.

Torsdag: kunne vore stolte MP’er fortælle, at de fortsat udfører deres mange daglige rutineopgaver. Det består bl.a. i undersøgelse af køretøjer for våben og sprængstoffer. Men ellers lød det også, som om nedtællingen var begyndt hos MP’erne.

Fredag: kunne Forsynings- og Vedligeholdelsessektionen fortælle, at fredagen begyndte med morgenmad i vores egen lejr, Camp Viking. »Ole og Ole« eller, som vittige hunde har fundet ud af: »The Ollies«, havde været i gang tidligt om morgen med forberedelserne. Til frokost var der det helt store fiskebord. - Aftensmaden blev, som sædvanlig, et overdådigt måltid, og for anden gang i træk skulle vi ikke grille men fik maden serveret færdiglavet. Og, som prikken over i’et var der denne fredag to deliciøse saucer (begge indeholdende spirituosa). Man kunne vælge mellem en whiskysauce og en cognacsauce. Der var mange, der tog dygtigt for sig af saucerne - men hernede kan man jo desværre heller ikke få en lille én til kaffen efter aftensmaden! Ved middagen fredag aften havde vi for øvrigt nogle gæster med rundt om ved bordene, bl.a. var der et par repræsentanter for den danske ambassade i Kabul samt nogle herboende danskere. Det blev, som sædvanlig, en meget hyggelig fredag.

Men inden middagen havde der været arbejdet godt og dygtigt i sektionen: Michael og Lars havde været i gang med et af vore pansrede køretøjer, EAGLEN, som skulle have skiftet gearolie og have sat nye aircondition-kølere på. Michael måtte stå helt alene med det, men med hjælp fra Jens, da Lars og Dennis måtte yde hjælp til et af vore militærpoliti- køretøjer, som Mikkel kørte patrulje i. Den var gået i stå ca. en times kørsel fra lejren. Det var en meget hurtig reparation, den tog kun 2 minutter. Mikkel var glad og vi kunne køre hjem igen til en dejlig frokost.

Sektionen kunne også en ekstra gang minde os om en glædelig begivenhed, der rent faktisk fandt sted tirsdag den 01. juli: Jakob (EMEK) trådte nemlig på denne dag ind i de voksnes rækker, idet han den 01. juli blev Overkonstabel 1. Ved appellen tirsdag aften fik en tydeligt stolt Jakob overrakt sine nye distinktioner af Chefen.


EMEK udnævnelse til OKS

Jakob mener for øvrigt, at han allerede er blevet meget mere erfaren inden for sit fag. Han har således haft gang i vore Internet-computere for at give dem den helt store oprydning og installering af nye programmer. »Så vores forbindelse hjem til Danmark skulle vist nok være et par sekunder hurtigere nu« (citat Jakob.)

Lørdag: hvor Comm-centeret bidrog med dagens HOK-avis, erindrede »telegraføglerne« os om hele to glædelige begivenheder. Vi havde jo fået hele to sendinger post hjemmefra. det betød breve i massevis og pakker i bunker - så der har været smovset slik og andet mundgodt fra lillemor hjemme i Danmark. Comm-centeret mindede os også om en mere teknisk nyhed, idet der endelig er blevet installeret en vaskeægte og uforfalsket FM-sender, således at alle radioer i Kabul og omegn nu kan lytte til P-3-nyhederne og den også i alle andre henseender ungdommelige musikkanal. Det er dog stadig uvist, hvor meget glæde de lokale afghanere kan få ud af at lytte til den populære, danske radiostation!


Sundgaard og Lauge i venskablig dyst

Søndag: var det Stabens tur til at bidrage med lidt løse rygter fra Camp Viking. Men ét er sikkert, nemlig at det gode, danske humør gør det rart for os at være i lejren. Det er bare en skam, at der er så få, der værdsætter det gode, danske humør! Dagens skribent, Holm, undrede sig over, at de seks måneder hernede er gået i en så flyvende fart - om han har afstemt denne vovede påstand med alle i lejren skal dog være usagt!

Stabselementet kunne berette om søndagens rutiner: den ugentlige feltgudstjeneste kl. 11 og det obligatoriske søndags- hygiejneeftersyn, der dog ikke havde givet anledning til hævede pegefingre eller løftede øjenbryn.

Efter frokost havde vi »fint besøg«, idet den kendte free-lance-journalist, Mette Fugl, så inden for i lejren for at lave et interview med Chefen. Hun er hernede for at samle stof til forskellige udsendelser til TV-nyhederne og til »Horisont«. Udsendelserne vil blive sendt efter vores hjemkomst til Danmark. Inden »Fuglen fløj igen«, lavede hun også et interview med vores tolk, Safi.


Mette Fugl fra tv interviewer chefen

Det var nyhederne fra uge 26 - Vi håber på at vende tilbage en sidste gang med et nyhedsbrev for uge 28, som vi jo for længst har taget hul på. Men ellers vil vi koncentrere os om at pakke, om at glæde os, om at købe de allersidste ting samt tælle, tælle og tælle på fingre og tæer: dage, timer og minutter.

Dette nyhedsbrev får lov til at slutte med nogle visdomsord af den store filosof og poet, Piet Hein, der skriver om:

»TAL - Stemning ved en regnemaskine«

Der er noget fint
og forstandigt ved tal.
De véd, hvad de vil,
og de gør, hvad de skal

Og det, tallene skal for os, her og nu, er såmænd bare at hjælpe os med at holde rede på, hvornår vi kommer hjem til jer - og det varer ikke så længe!