Ugebreve for ugerne 23, 24 og 25 -ISAF

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Midt i sommervarmen, hvor temperaturen i skyggen faretruende nærmer sig de 40 grader, har vi alligevel overskud til at give et lille pip hernede fra ”Den centralasiatiske Stegepande”, som en af mine venner kalder stedet her.

Aktivitetsniveauet skal naturligvis holdes på trods af varmen, men midt på dagen er der alligevel nogle, der tager en times tid fri til at sidde ganske stille og stønne i middagsheden - under et af de to solsejl, vi har sat op i den danske lejr.

Der er nemlig ingen, der har lyst til at sidde eller ligge direkte i solen, ganske enkelt fordi det er for ubehageligt - og i dag, den 26. juni - er der vist en, der er kommet til at skrue endnu et par grader op for varmen.

Derfor går snakken under solsejlet også på, at langt de fleste af os næsten glæder os til at komme hjem til en normal, dansk sommer med regn, blæst og kulde - for vi er overbeviste om, at der hjemme er masser af hjertevarme og forventningsglæde i anledning af vor ankomst til Danmark i midten af juli.

Første tredjedel ankommer omkr. den 14. juli, anden rotation forventer at ankomme den 17. juli medens sidste tredjedel håber på at komme til Varde mandag den 21. juli.

Siden I sidst hørte fra os, er der sket mange ting hernede i Camp Viking. De helt store ting skal ikke omtales specielt fyldigt her, idet der allerede er skrevet om det på hjemmesiden. Det drejer sig om den meget festlige markering af medaljeparade og Grundlovsdag.

Det handler om mindehøjtideligheden i anledning af det forfærdelige terrorangreb mod en ISAF-bus på vej til lufthavnen med tyske soldater, der var på vej hjem efter endt tjeneste i Kabul. Endelig drejer det sig om den glædelige begivenhed, da vi fra Camp Viking kunne køre ud til to børnehjem for forældreløse børn og uddele tøj, fodtøj og legetøj, der var indsamlet af danske børn på en skole i Danmark.

Ovennævnte tre overskrifter antyder meget rammende karakteren af hverdagen hernede i Camp Warehouse og Kabul. Dagligdagen forløber med de sædvanlige rutiner, hvor enhver passer sit arbejde til punkt og prikke. Men ind imellem hænder der ting, der river os ud af dagligdagens trummerum.

Det kan være de glædelige hændelser, der blot understreger, at vi på mange felter er meget privilegerede som danskere. Vi har mulighed for, og overskud til, at være glade sammen, som da vi havde den storstilede medaljeparade og fejring af Grundlovsdagen med efterfølgende reception, der blev afholdt med temaet: ”Frokost i det grønne” - hvor alle sejl var sat til og hvor der endnu tales om dette overflødighedshorn af lækre, danske specialiteter.



De indbudte gæster tog også dygtigt for sig af retterne, men der var heldigvis lavet så rigeligt, at vi kunne nyde resterne i flere dage efter.

Det var også en glædelig dag, da vi den 12. juni kunne dele det indsamlede tøj og legetøj ud til næsten 2.000 forældreløse børn.

Glæden var til stede mange steder. Den mest iøjnefaldende glæde var selvfølgelig afspejlet i de meget forventningsfulde barneøjne på de to børnehjem, hvor der blev taget grådigt imod gaverne. Tøj og fodtøj blev modtaget med tak medens det farvestrålende legetøj blev modtaget med stormende begejstring!

Men glæden var også stor hos de seks danskere, der overrakte de mange gaver. Vi var helt enige om, at denne uddeling af gaver til de afghanske børn var en tiltrængt og anderledes måde at være dansker på hernede i Kabul, hvor hverdagen naturligt nok, som oftest, handler om militære emner fra morgen til aften.

Derfor var denne gavedag et behageligt afbræk i al tale om krudt og kugler. Talerne, der blev holdt ved overrækkelsen, handlede da også alle sammen om vigtigheden af at signalere viljen til og nødvendigheden af samarbejde og forståelse mellem mennesker, så forskellige vi end er.

Endelig ved jeg, at glæden på Rosmus Skole hjemme i mit pastorat i Ebeltoft kommune på Djursland var i top, da de hørte om uddelingen af de i alt 15 store trækasser med mere end 10 tons gaver til de afghanske børn.

Et udvalg af de billeder, vi tog ved uddelingen, blev omgående sendt hjem via Internettet, så skolebørnene kunne nå at se billederne, inden de fik sommerferie. - Sådan en dag er med til at understrege, at livet er dejligt og at livet er en gave, vi skal lære at skønne på.

Kontrasten til glæden over livet blev da også sat i kraftigt relief pinselørdag, hvor den forfærdelige terrorhandling mod en tysk ISAF-bus fandt sted. Ved ottetiden om morgenen kunne vi høre braget fra en kraftig explosion og talte om, hvad der kunne være sket.

Kun ganske kort tid efter blev vore værste forestillinger om død og ødelæggelse til virkelighed. Det var lige netop sådan noget, der ikke må ske men som altså alligevel kan ske i situationer, hvor vi er oppe imod mennesker med en total dødsforagt. Modstandere, for hvem menneskeliv er underordnet fanatisk anvendelse af vold og terror.

Der herskede hele pinsen en meget trykket stemning over den grufulde terrorhandling, der kostede fire tyske soldater samt to lokale livet. Desuden blev mange tyske soldater såret. Heldigvis kunne personalet på det internationale felthospital i Camp Warehouse yde en meget professionel indsats, således at både de hårdt sårede og de lettere sårede kunne overflyttes til Tyskland efter få dage.

Vore to danske læger og den danske narkosesygeplejerske har efterfølgende fået megen ros for deres indsats på felthospitalet.

Tirsdag den 10. juni blev der tidligt om morgenen afholdt en meget bevægende og værdig mindehøjtidelighed i Camp Warehouse, inden de flagsmykkede kister med de fire dræbte tyske soldater blev eskorteret til lufthavnen og fløjet hjem til Tyskland.

Der var mødt mere end 1.000 soldater op for at deltage i højtideligheden. Også fra den danske lejr var vi meget talstærkt repræsenteret. Det er ved sådan en lejlighed, man bliver mindet om, at livet på en gang er stærkt og stort og fuldt af muligheder men samtidig meget skrøbeligt!

Men netop dagligdagen med alle dens krav og opgaver er med til at holde os på sporet også den sidste tid af udsendelsen her i Kabul. Arbejdet rundt om i sektionerne bliver dagligt beskrevet i HOK’s telefonavis, hvor I fortsat kan høre om vores gøren og laden på tlf.nr. 70 10 10 71. Vi kan kun varmt anbefale, at I lytter til telefonavisen.

Arbejdet i sektionerne er præget af den professionelle rutine, vi har opnået gennem perioden hernede. Derfor er der også mange af vore samarbejdspartnere, der ikke just ser frem til vor afrejse om få uger. Der hersker nemlig stor respekt om den danske indsats i ISAF - et forhold, der også blev fremhævet af den tyske stabschef ved uddelingen af ”Forsvarets medalje” den 5. juni.



Danskernes arbejde inden for lejren er stærkt påskønnet af de andre nationer, der er en del af ISAF. Men i endnu højere grad er det arbejde, vore FO-hold laver i forhold til lokalbefolkningen, stærkt påskønnet og højt værdsat. I en HOK-avis blev dette forhold meget fint beskrevet på følgende måde: ”Det er det sædvanlige med jer.
Så snart vi har lært jer ordentligt at kende, skal I hjem! Men I må endelig sørge for, at vort samarbejde ikke går i stå.”

Det kan vist ikke siges bedre. For det er jo rigtigt, at professionalismen vokser i takt med den sikre rutine. På den anden side er der også en naturlig grænse for, hvor længe entusiasmen kan holdes oppe under så anderledes forhold og under så ekstreme, klimatiske forhold, som dem, der hersker her i Afghanistan.
Derfor er det også godt, at der er sat en naturlig grænse på seks måneder for vor udstationering på det samme sted.

Den sidste periode for os hernede vil naturligt være præget af, at vore afløsere snart er på vej herned. Derfor skal vi bruge meget tid på at forberede en omhyggelig overdragelse til vore efterfølgere. Men vi skal også tænke på at have købt en passende gave til jer derhjemme.

En gave, der kan give et godt indtryk af den lokale kultur hernede. En gave, der rummer lutter gode minder om vor tid hernede på ”Stegepanden”.

Vi har det fortsat godt - på trods af varmen. Vi har nemlig erhvervet os en meget stor tilpasningsevne, således at det slet ikke er noget problem for os at grille udendørs fredag aften, hvor temperaturen ligger på mellem 25 og 30 grader.

Men vi skal da også være helt ærlige og indrømme, at en svalende øl eller sodavand hjælper ganske godt på det.

Vi slutter med at sende de allervarmeste hilsener og tanker til jer alle, der læser dette nyhedsbrev. Vi ville gerne dele rundhåndet ud af vores overskudsvarme hernedefra. Men vi er dog så opsatte på, at turen snart går mod Danmark, at vi sikkert ikke når at finde ud af, hvordan vi skal få overskudsvarmen pakket ind og få den sendt hjem til jer.

Derfor må I nøjes med at modtage mange, forventningsfulde tanker gennem dette nyhedsbrev.

På genhør i næste nyhedsbrev - og på glædeligt gensyn i Danmark!