Så lukker hold 12

Af major Anders Faurschou Mathiesen

Visionen.
Chefen for den danske bataljon, oberst K.P. Petersen, havde en vision. Han ønskede med sin bataljon at gøre en forskel i missionsområdet. Med udgangspunkt i det professionelle arbejde tidligere hold havde udført, var det nu tid til at overbevise serbere og albanere om, at tiden var kommet, hvor de skulle til at tage større ansvar for deres egen fremtid.

På baggrund af chefens udarbejdede ”Commanders Intent” skulle bataljonen i løbet af de 6 måneder fjerne sig fra de permanente militære lejre, der var oprettet i missionsområdet, således bataljonen fik endnu flere enheder, der fleksibelt kunne blive indsat som et ”brandvæsen” hurtigt og fleksibelt overalt i bataljonens ansvarsområde. Samtidig skulle de lokale myndigheder – og ikke mindst de lokale serbere og albanere – ”tvinges” til at tage mere ansvar. Ville det lykkes?

Oberst K.P. Petersen har brigadechefens opbakning til ”Commanders Intent”.

Bataljonen gik i gang.
På baggrund af ”Commanders Intent”, blev muligheden for at nedlægge lejrer vurderet, og det blev besluttet at nedlægge den resterende del af posteringen ved de Tre Tårne i Mitrovica, Camp Montsegur og Camp Banja.

Efter tæt kontakt til lokalbefolkningen, blev der fremlagt en tidsplan for, hvornår bataljonen ville nedlægge lejrene, for herefter at overgå til mere mobil patruljering. Dette krævede en hel del ”gulerod og stok”, idet ikke alle var lige begejstrede for planen. Den store mistro der var imellem befolkningsgrupperne betød, at de var mere trygge ved den – igennem 6 år – etablerede ”Berlin mur”, der reelt adskilte serberne og albanerne fra hinanden.

Særligt omkring nedlæggelsen af lejren Camp Montsegur måtte bataljonen vise ”muskler” for at få nedlagt lejren. Nedlæggelsen af Camp Banja gik langt mere problemfrit. Kombinationen af tæt kontakt til lokalbefolkningen og placering af en hel del skjulte observationsposter gjorde, at bataljonen hele tiden kunne agere, hvis situationen var ved at udvikle sig i/omkring lejrene. Bataljonen var klar, og trygheden vendte gradvist tilbage.

I de måneder der er gået efter nedlæggelsen af lejrene, har der derfor ikke været problemer i området. For bataljonen har det til tider været lettere nervepirrende om det ville lykkedes at opretholde fred og ro i området, men som chefen konstant mindede bataljonen om: ”Det kræver stor risikovillighed at høste store sejre”. Risikoen var kalkuleret, og forholdsreglerne taget.

For hold 13 vil det blive interessant at følge udviklingen ved den sidste delingslejr som findes i det danske ansvarsområde. Lejren er bemandet med fransk personel og fransk materiel. Det vil være op til en fransk vurdering hvornår denne lejr også kan lukkes, således vores franske kolleger også kan fungere mere fleksibelt i området. Enhver nedlæggelse af lejre i Kosovo har sine udfordringer – og det er også tilfældet omkring delingslejren ved det serbiske kloster i Devic. 

1: Banja lejren før nedbrydning.
2: Banja lejren under nedbrydning.

Banja lejr efter nedbrydning.

Frigjorte ressourcer kunne nu anvendes fleksibelt – og det blev de!
Da flere og flere ressourcer blev frigjort ved bataljonen, kunne der fokuseres på en mængde andre – og meget vigtige opgaver i missionsområdet. Langt flere soldater kunne nu bruge adskillige dage ud i bjergene, for at få et stort indblik i hvad der foregår også uden for de tidligere permanente lejre. Det gav mange oplevelser og udfordringer for bataljonen.

Efter det nye operationsmønster blev iværksat, stod det hurtigt klart for bataljonen, at hvis opgaverne skulle løses optimalt, så ville det kræve meget tæt samarbejde med det lokale politi (Kosovo Police Service), toldmyndigheder og skovvæsen for blot at nævne de vigtigste myndigheder.

Sammen med disse myndigheder fik bataljonen hurtigt skabt et stærkt og forpligtende samarbejde. Som tiden gik, ændredes rollen til at bataljonen mere og mere stod bag ved det lokale politi, således de trygt kunne løse de opgaver der skulle løses. Det lokale politi er vokset med opgaverne, og de har følt sig trygge ved at have gode danske, litauiske og fransk soldater klar til at støtte dem, hvis det skulle blive nødvendigt.

Soldaterne har ikke kun skulle samarbejde med de lokale myndigheder. Flere operationer er også blevet gennemført med andre KFOR enheder. Bataljonen har derfor været på farten, og har i løbet af udsendelsen arbejdet sammen med bl.a. KFOR soldater fra Spanien, Grækenland, USA, England, Tyskland. Dette har givet mange erfaringer, som vi nu tager med os hjem til Danmark.

Bataljonens ”vanvidsprojekt”.
Den igennem mange hold oparbejdede tillid til den danske bataljon betød, at vi turde kaste os ud i et projekt, som en hel del betegnede som vanvittigt og risikabelt. Efter megen snak med lokalbefolkningen i det mest kendte område for uroligheder, nemlig Tre Tårne i Mitrovica, besluttede bataljonen, at ville omdanne dette tidligere konfliktområde til et grønt område.

Bataljonen var fast besluttet på at vise lokalbefolkningen – og omverdenen – at det kan lade sig gøre at lave noget positivt befolkningsgrupperne imellem. Derfor blev vores ingeniører, med støtte fra reelt hele bataljonen, sat til at planere området foran de Tre Tårne. Græs blev sået og træer plantet.

Men når vi nu var i gang, skulle vi så ikke lave en legeplads til børnene i området? Jo, hvorfor ikke. Så i deres "fritid" fremstillede ingeniørerne  vipper, gynger, fodboldmål og basketkurve og hvad der ellers hører til i en park. Jamen dog, hvor det går. Den ene idé overhalede den anden, og det kulminerede med, at også det danske rock-band ”Peter og de andre kopier” skulle spille på det grønne område, når det blev overdraget til de lokale serbere og albanere.

Den 2. august blev arrangementet ”Childrens Day” gennemført, til stor glæde – og en del lettelse – for alle involverede. Dansk rock, sponsorerede Brøndby trøjer, mål og bolde i skøn sammenblanding med snobrød, ”det muntre køkken” og hundredevis af glade børn var kulminationen på bataljonens arbejde for en god fremtid, også for Kosovos befolkning.

”Childrens Day” i Mitrovica var kulminationen af den danske bataljons bestræbelser på at bringe serbere og albanere fredeligt sammen. Det lykkedes!

Hold 13 har overtaget.
Allerede den 12. august kom de første soldater fra hold 13 herned, og i løbet af perioden 15. – 23. august roterer vi hjem og hold 13 overtager kommandoen. Hermed en tak til alle for indsatsen både i lejren og til støtten hjemmefra. Tak til forældre, koner, mænd, kærester og børn for lån af jeres kære.

En sidste tak skal lyde til hold 11 for den fremragende overdragelse vi fik i februar. Held og lykke til hold 13. I har allerede overbevist os om, at I er helt klar til at løse opgaverne i Kosovo.

”Du har kommandoen”. Oberst K.P.Petersen overdrager ansvaret for den danske bataljon i Kosovo til Oberst M. Bech.