Torsdagstur med Romeo 32

Feltpræst Hans Graversen
DANCON/IRAK 5

Hvor man den ene dag er parat til at rykke ud af lejren med fuld musik, men ender med at måtte nøjes med lidt musik til arbejdet indenlejrs. Og en anden dag har regnet med rutineprægede opgaver for at ende med udrykninger her og nu. Begge dele er prøvet i den forgangne uge.

Og det er for øvrigt ikke kun dagen, men så sandelig også natten ingen kender på forhånd, skal vi hilse herfra og sige.

Rutiner i Al Qurnah
Når delingerne fra Spejdereskadronen efter tur i en to dages turnus er forlagt til en midlertidig patruljebase i Cimic House i Al Qurnah, gælder det samme om kendskabet til dag og nat før og efter solnedgang. Der er masser af de samme rutiner og gensyn med de samme områder, men hvad en patrulje vil bringe ved ingen, om end den tegner nok så rutinepræget. Og i hvert fald kan man gøre det til et lille spændingsmoment og måske også en lille konkurrence grupperne imellem, om man får konfiskeret nogle våben ved vejkontrollerne.

Mange hernede bærer våben og har ofte ikke nogen tilladelse eller i hvert fald ingen tilladelse på sig, og så må våbnet – oftest en AK 47 Kalashnikov – konfiskeres til eventuel senere afhentning mod dokumentation af våbentilladelse. Undertiden kan man i lyset af de mange landevejsrøverier og kidnapninger, der finder sted hernede, og som menigmand frygter og gerne vil sikre sig bedst muligt imod, vist godt som dansk konfiskerende soldat have det som at tage stokken fra en gammel mand.

Når man befinder sig i et land, hvor der sjældent kommer vand ned fra oven, hvilket allerede kan aflæses af husenes flade tage, ja så skulle man tro, at landskabet var det samme kendte udtørrede at kigge på hver dag, til sol går ned. Men heller ikke det kan man lige for tiden regne med, idet forrige uges tordenskyller, hvor det regnede skomagerdrenge, mange steder har medført, at det tidligere okkerlysebrune landskab har fået et grønt skær over sig af spirende frø.

Sådan var det i hvert fald forgangen torsdag morgen før otte, da R(omeo) 32 – 3. delings 2. gruppe fra Recce Squadron (Spejdereskadronen) – var på vej fra Al Qurnah nordpå ad Highway 6. Hvad dagen skulle bringe, vidste vi heller ikke på forhånd denne dag ud over, at den i hvert fald ville blive noget anderledes, end dagene som de er flest. Vi var nemlig inviteret til flaghejsning på en Secondary School (gymnasium), der ligger klods op ad Highway 6 en lille halv snes kilometer nordpå i udkanten af en landsby med omkring 4.000 indbyggere.

Morgenappel i skolegården
Vi ankommer til skolen kort før otte og føres kort efter om på en slags appelplads bag skolebygningerne. Her står lærere og elever allerede samlet i 3 rækker på tre fløje omkring en ikke særlig høj flagstang. Pigerne er samlet for sig selv på den ene fløj. Der er ingen skoleuniform, om end mange, men langt fra alle pigerne er i mørk dragt med hvidt hovedklæde. På fjerde fløj, som er nordfløjen, står 9 drenge i tre rækker lidt tættere ved flagstangen.

På kommando står alle ret, og de tre drenge i første geled går nogle skridt frem med overdrevent løftede ben og tager så nogle skridt på stedet med løftede knæ, inden de står stille. De to gør honnør, mens den tredje hejser det irakiske flag, og der synges en sang, formentlig nationalsangen.

Da sangen er slut, holdes en nærmest rituel tale til flaget, hvor der udtrykkes håb og ønsker om en bedre fremtid for det, end det har oplevet de sidste mange år.

Dernæst taler en lærer til børnene om fremtiden. Om ikke at være undertrykt, om frihed og demokrati og om at være sluppet af med Saddam-tiden og være fri for Baath-partiet. Læreren slutter med at ønske eleverne lykke til med deres eksamen og glemmer ikke at formane dem til at lade imamen være forbillede for deres tro.

Så taler en elev – en pige – og dernæst endnu en. Begge taler tillært fraseagtigt og korrekt om det, der kæmpes for. Og her nævnes blandt andet Muhammad og 'Alî i samme åndedrag – så Shî'a-islam hører altså til det, der kæmpes for. Så regnes alt det op, der kæmpes imod, blandt andet terroristerne. "Shame to the terrorists" som tolken oversætter nogle af pigens ord.

Afslutningsvis taler rektor. En kort peptalk om flid og god indsats til eksamen. Og børnene forlader pladsen i lange rækker for at tage fat på dagens undervisning.

Te på rektors kontor
Under den efterfølgende te på rektors kontor fortæller denne løst og fast om skolens hverdag. Skolen har omkring 200 elever fra landsbyen og dens opland. Der går både drenge piger på skolen og i blandede klasser. Bortset fra fredag og lørdag, der er fridage, er der undervisning hver dag indtil klokken et med 7 lektioner a 40 minutter og med 5 minutters frikvarter imellem lektionerne. Elever er der ikke mangel på. Det er der til gengæld på undervisningsmateriel, især i fysik, kemi og biologi. Og computere er ikke noget, der er til rådighed på skolen.

Før Saddam-æraen var lærerlønnen høj og lærernes anseelse ligeså. Siden var det blevet andre tider, og lønnen blevet lav, hvad den fremdeles var. En nyuddannet lærer med en 4-årig universitetsuddannelse fik således en månedsløn på 110 $, mens rektor selv fik 150 $, og det forslog ikke til at brødføde de 6 børn, han havde, hvorfor han havde taget et supplerende job med at være tolk for danskerne inde i CIMIC-house.

Endelig nævnte rektor også, at lærerne under Saddam ikke havde haft rod i lokalområdet og derfor havde været temmelig ligeglade med de børn, de underviste. Nu – efter omvæltningen – kom lærerne fra lokalområdet og brændte derfor des mere for børnenes uddannelse.

Fodboldkamp ved Highway 6
Vi havde to fodbolde med at forære til skolen og spurgte, om der mon kunne arrangeres en fodboldkamp mod eleverne. Og snart var 6 danske soldater forstærket med nogle elever i kamp mod et hold af elever med en lærer med fløjte i munden som dommer. Der blev spillet på en nøgen plads uden for skolen lige op mod Highway 6 med skråningen hertil som en flydende sidelinie.

Danskerne spillede i uniform og med støvler og lagde ikke fingrene imellem – eller rettere: holdt ikke støvlerne tilbage – når det gjaldt at tilkæmpe sig bolden og tackle de barfodede elever. Men det hjalp kun lidt. Det meste af spillet foregik på danskernes banehalvdel. Og kampen endte med en sejr på 3-0 til eleverne. Men de havde selvfølgelig også hjemmebanefordel foruden en lokal dommer!

Med nederlaget i bagagen begiver R 32 sig ud på patrulje ned til området omkring Al Madina og det enorme palmeplantageområde syd for byen.

R 3 was here!
Ved middagstid er alle grupper fra tredje deling samlet i CIMIC House i Al Qurnah. To dage med patruljer og vagttjeneste er ved at være forbi, og der ventes på afløserne. Det skal blive rart at komme til Dannevang og få et bad. Det er frokosttid, men efter to dage kan alle smagen af amerikansk feltration udenad, så der tages kun det mest nødvendige fra rationerne til lige at holde den værste sult fra dørene, indtil man kan tage for sig af retterne i kantinen i Dannevang.

Der småsnakkes om løst og fast. Nogle er inde på måske at lave lidt graffiti på en væg, eventuelt oppe på den øverste etage, hvor der er masser af graffiti fra soldater, danske såvel som engelske, der kom forbi og mente at have dybsindige tanker at meddele senere forbipasserende. Spejderne taler nu ikke om at skrive dybsindigt, et enkelt rombetegn på højkant omkring et R 3 skulle være nok til at markere, at Romeo 3 var her.

Det bliver imidlertid ikke til andet end snak med skriveriet. Men R 3 kommer jo nok også tilbage til CIMIC House en anden gang. Så der er masser af tid.